Fangstrapporter

Fangst rapporter for 2015

27 Februar

en af Nordkystens fantastiske overspringere flottere fås de vist ikke

en af Nordkystens fantastiske overspringere
flottere fås de vist ikke

vejret havde ikke forandret sig synderligt over natten, klart og koldt, men fiskene var fundet så det gik af sted mod det lille rev så snart det var lyst.
der skulle heller ikke gå mange kast før den første fisk tog fluen , det var en trind lille grønlænder der lige netop holdt målet, jeg regnede bestemt med at der ville være flere fisk, så den fik sin frihed. der skulle dog gå lidt tid før den næste fisk huggede, det var først på den anden side af revet at jeg fandt fisk igen. i løbet af 10 minutter havde jeg haft 3 mindre fisk oppe. Anders der havde fået melding om de funde fisk , kom gåede ned af skrænten. jeg besluttede mig for en kop kaffe inden det næste fiskepas og jeg gik ham i møde.
efter kaffen gik vi begge ud hvor jeg havde fanget de sidste. efter nogle få kast var der en fisk der viste sig i overfladen, jeg kastede til den et par gange men den virkede ikke interraseret i min flue, jeg skiftede over til en pattegris farvet magnus og kastede ud i området igen, denne gang var der resultat. et hårdt træk i linen og fisken var kroget. der var tyngde i, at det var en rigitg god fisk blev bekrætiget sekundet senere da den hang i luften, det gjorde den så 5 gange inden for de næste 3 sekunder, eet rigtig muslekbundt der bare fyrede den for vildt af. med den voldsomhed den lagde ud gik luften hurtugt af den og den sidste del af fighten var uden dramatik og lidt efter kunne jeg kane en super smuk havørred i bedste kondition op på stranden.
jeg fik ikke flere fisk den dag men anders fik årets 2 første havørreder 2700g


26 februar
winterseatroutEn tur til baghave revet, vejret var smukt og vandet lå spejlblankt
der skete ikke det store de første par time, vandet løb udad og det gik stærkt. da jeg fansndt fiskene havde de parkeret sig på den yderste del af revet, og hurtigt havde 3 undermålere været oppe og vende, endelig var der fast fisk med lidt mere vægt i og efter et par spring kunne jeg lande dagens sidste og største blanke havørred på 48 cm

5 Februar

flycastingEndelig var vinden drejet over i det rigtige hjørne, samtidigt var den flovet så meget at jeg turde drømme om at vandet var blevet så klart at det var fiskbart.
Jeg havde ikke travlt med at komme ud, jeg vidste at den nordenhyler der havde blæst de sidste par dage ville give lidt dønninger, så mens de fik lov at lægge sig, fik jeg brygget kaffe og bundet et par friske fluer.
ca. midt på formiddagen landede jeg på dagens første plads, en gammel kending og en af Nordkystens mere kendte spots. Som forventet var jeg alene i dag, de gamle dønninger og den lette nordøsten vind holder de fleste væk. Så længe bølgerne knækkede over første revle kunne jeg være sikker på at have kysten for mig selv. Der gik ikke mange kast før dagens første fisk huggede, desværre huggede netop som et par af de større dønninger knækkede hen over mig, og for ikke at blive for våd havde jeg vendt ryggen til, Fisken der havde hugget virkede ganske god og da den kort efter kastede sig fri af vandet kunne jeg se et var en smuk smuk fisk på den gode side af 60 cm, desværre kastede den også fluen af sig, øv øv, men der var fisk i bølgerne og endda nogle gode nogen, revet blev fisket grundigt af uden yderligere kontakt, bugten ved siden af revet blev herefter finkæmmet, tilbage på revet huggede en fisk helt inde i brændingen, det var ikke en kæmpe men en fin lille blank på 45 cm.pink-goby-YT-pic bølgerne havde lagt sig en del og som forventet dukkede der først en spinne fisker op, lidt efter kom der en fluefisker mere og da der kom en spinnefisker mere var det tid til at komme videre.
Næste plads jeg valgte er en af de få “hemmelige der er tilbage heroppe nord på, et lille anseligt rev med massere af sand omkring, men det kan holde mange fisk og det gjorde det også i dag, allerede i første kast huggede en lille havørred fluen helt ude i kastet, jeg fiskede videre, men der skete ikke mere, før jeg kom ud på spidsen af revet, men så skete der også for alvor noget, i den lille dybe rende som der ligger mellem revet og 1.revle stod en stor flok havørreder samlet og i de næste 2 timer stod jeg med flex på, der gik ikke mange kast mellem en fisk tog fluen, først var det en “pink Kutling”  der var for enden af forfanget, men da havgusen kom drivende, satte jeg et “kobbertræ” på og så var der igen gang i fiskeriet.
another-winterdayDa jeg sluttede fiskeriet med frosne tæer og ondt i ryggen havde jeg haft 15 blanke oppe og blive afkroget, en fin serie af halv meter fisk havde ladet sig narre af min flue i dag 56, 53, 51 og 50 cm yderligere 3 mellem 40 og 50cm resten var undermålere eller nedgængere. 2 stk kom med hjem. da jeg rensede fisken på 53 cm havde den en helt frisk 15cm sild i maven sammen med 4-5 børsteorm og et par samdorm.Fallert

 

30 Januar 2015

the-flame-delieversDet var blevet til alt for få ture i det nye år, men til gængæld havde stort set alle forgående ture givet skæl på fingerne, største havde være en lidt slank 52 cm.
I dag var vinden for en gangs skyld i øst/nordøst og der var ikke meget af den, Stormen Egon trak stadig en mørkt mudder bælte ned langs kysten, og efter et par pladsskift, fandt jeg vand i den helt rette farve.
Der gik heller ikke lang tid før en fisk viste sig i overfladen, kort efter landede min ny bundene “pink Kutling” lige hvor den havde vist sig og et splitsekund senere huggede dagens første fisk, en lille trind fisk på 42 cm.

42 cm silver fooled by the pink kutling

42 cm silver fooled by the pink kutling

Uden mellem 1. og 2. revle blev en stime småsild jagtede og ind i mellem brød jageren overfladen, det var en af dem der trækker os ud til kysten uanset vejr, jeg prøvede om jeg kunne finde en vej ud så jeg kunne komme på kastehold, men i den høje vandstand kom jeg til kort og jeg måtte håbe at den kom ind under land når vandstanden var høj nok, et par mindre fisk viste sig igen i overfladen, endnu en gang landene min flue i de sidste rester af den ring de havde efterladt, et par strip og endnu en 45 cm blank vinterørred måtte op og hilse på.
Den store fisk viste sig igen, stadig for langt ude, jeg besluttede for at forlade revet så der ikke var for meget der kunne forstyrre hvis den ville tættere på, jeg rykkede lidt ned af kysten til et lille badekar. jeg var så småt ved at overveje at gå tilbage for at se om den store skulle være kommet tættere på da der pludselig var bud efter min “flamme”
Et par dybe rusk fortalte mig at det ikke var en af de små ivrige “grønlændere” men en overspringer, den fulgte med ind og først på kort line begyndte den at gøre væsen af sig, første gang jeg fik den ind over sandet kunne jeg se at det var en rigtig fin blank og efter lidt mere ballade i havstokken kunne jeg kane en smuk sølvblank torpedo på 57 cm op på sandet.

57 cm silver from a perfect winter day

57 cm silver from a perfect winter day


Det var ikke fordi jeg ikke var ude i 2014 der ikke er lavet fangstrapporter, nok mere dovenskab.
Fangster for 2014 ligger som blog indlæg
Jeg vil begynde at lave fangstrapporter igen for 2015
godt Nytår

En drøm er gået i opfyldelse, at fange en stålblank havørred over 5 kg er noget enhver kystfisker drømmer om!

En drøm er gået i opfyldelse endnu en gang, at fange en stålblank havørred over 5 kg er noget enhver kystfisker drømmer om! og så andda en vinter drømmemodel

 



Fangst Rapporter for 2013

Havørred i solnedgangen
7-8-13

Endelig blev det tid igen til en kysttur, vinden havde lagt sig helt, og der var noget i luften der indikerede at der ville være fisk på pladsen, skyerne hang tungt ude i horizonten.
Netop som solen sank i havet,hoppede en havørred fri af vandet 20 meter til venstre for mig,gang på gang blev min magic shrimp lagt ud i området, men hugget udeblev, jeg begyndte at overveje om skulle skifte flue, men tog lige et kast mere ud i området hvor fisken havde vist sig, halvvejs inde faldt blev min flue stoppet og en god fiske væltede rundt i overfladen.
uden den store dramatik blev fisken fightet og kort efter kunne jeg håndlande en smuk sommergylden havørred på 46 cm.

 

Forår – Sol – Strømskel og Havørred Bonanza
16 – 4 – 2013

Der er nogle dage i ens fiskeliv der brænder sig fast i hukommelsen – milepæle, den først fisk, første fisk fanget på flue, drømmefisken der blev mistet – og når den bliver fanget, og så de dage hvor alt bare går op i en højere enhed, en sådan dag havde jeg i dag..

Havørred-bonanza-april-13-254

Selv om man står i det store havørredeldorado så er der ingen grund til at gå i blodrus. Her ligger dagens eneste “keeper” mange som kunne været havnet i fryseren blev genudsat bla. dagens største på 55cm

Jeg startede dagen ved en af Nordsjællands klassiske pladser, med et langt lækkert badekar, fiskene var der, men de var ikke særlig medgørlige og da der efter lidt tid kom flere fiskere til, valgte jeg at køre videre til en anden plads. Valget faldt på et lille uanseeligt rev langt fra Alphavej.
De sidste par besøg på pladsen havde været resultatløse, men måske var det i dag at havørrederne ville være inde på revet.
Da jeg gik ned gennem sandklitterne kunne jeg mærke at solen, der efterhånden havde brændt disen væk, var begyndt at få magt.
Vinden var der ikke meget af, så solen fik virkelig lov at brænde igennem, hvilket den ikke havde fået lov til mange dage i det her forår. Det er altid et positivt tegn når man kan fjerne et lag tøj, så ved man med sikkerhed at foråret har ramt kysten.
Det så lovende ud da jeg kom op på toppen af klitterne og kunne se ud over revet. Igennem mine polaroid solbriller kunne jeg tydelig se revets skarpe aftegning.
Revet ligger som en ensom perle omkranset af store sandområder, et perfekt jagtrevir til en flok havørreder på tobisjagt, men var vandet varmt nok til at tobiserne ville være der.
Ikke en finne, hvirvel eller noget indikerede at der skulle være fisk på revet og det var med noget skepsis jeg fiskede mig ud over revet.

Overfladen lå blank og selv den mindste bevægelse fra en fisk ville kunne ses fra lang afstand. Gang på gang lagde jeg min tobis flue ud på revkanten og fiskede den hjem i forskellige tempi, men flue kom tom hjem hver gang, langsomt nærmede jeg mig spidsen af revet.
En svag brise riflede overfladen fra vest og med et kom et strømskel til syne længere ude, kort efter ramte det ind på revspidsen, få kast senere faldt dagens første hug.
Helt ude over sandet blev min ultimate Sand eel taget af en havørred. Det var ikke en af de store, men en fin fisk på 45 cm, med besked på at hente flere blev den sendt tilbage til revet.
Midt ude i strømskellet viste en finne sig i overfladen, og korte efter igen, denne gang inden for kastehold. Fluen landede hvor jeg havde set den og der skulle ikke mange strip til, før fisken bankede på, denne gang var det en fisk lige under målet og hurtigt fik jeg den ind til afkrogning, mens jeg fightede den, viste der sig endnu en fisk uden i strømskellet, som efterhånden havde bredt sig ind over hele revet. Kastet efter var der fisk efter min tobisflue, denne gang fik krogen ikke ordentligt fat da den gjorde udfald mod fluen og den var fri igen efter få sekunder.

Det var et sandt eventyr jeg var havnet i, gang på gang blev tobiserne drevet ud af vandet når en stime havørreder jagtede igennem dem

Det var et sandt eventyr jeg var havnet i, gang på gang blev tobiserne drevet ud af vandet når en stime havørreder jagtede igennem dem

Endnu et kast blev lagt ud mod revspidsen, netop som fluen landede vendte en fisk i overfladen 10 meter til højre for mig, hurtigt trak jeg linen ind for at kunne kaste til den, men så langt nåede jeg aldrig. I et hårdt ryk blev min flue stoppet og en smuk halvmeter havørred kastede sig ud af vandet med min tobis flue i kæften.
Imens jeg fightede fisken viste flere fisk sig i overfladen, både inde og uden for kastehold. Længere ude over sandet kunne jeg se tobisstimer springe ud af vandet når havørrederne jagede ind igennem dem, vandet omkring mig var blevet levende, et område på størrelse med en fodboldbane kogte vandet af jagende havørreder.
jeg stod i det vildeste havørredeventyr, over alt omkring mig var der fisk på jagt, selv bag mig, inde på 30- 40 cm vand jagede en lille flok havørreder tobiser  med ryggen fri af vandet, kast efter kast blev vekslet til havørred efter havørred, flere gang blev en havørred mistet for at en anden tog fluen kort efter i samme kast.
de fleste af havørrederne var omkring målet, men indimellem var der en god ½ meter fisk, der lod sig narre af min tobisflue.

Tobisfluen var den store topscore i dag, 3 stk nåede at blive gnasket totalt i stykker af de mange fisk, ud over tobisfluen så fangede jeg fisk på badekarsfluen og Bruno

Normalt så vare sådan et bonanza fiskeri ikke evigt og netop derfor blev jeg ved kast efter kast, fisk efter fisk, jeg var i en stadie af eufori, strømskellet blev ved med at trække tobisstimer ind over revet og havørrederne blev ved med at komme med dem ind.
Det syntes som om det aldrig ville få ende. 5 timer senere kom der stadig friske fisk ind over revet, min ryg var begyndt at beklage sig, bare ikke af kastene men af at fighte fisk, skønt.
Min mave var også begyndt at brokke sig og godt fiske mæt stoppede jeg for en stund for at komme på land til en kop kaffe og en bid brød.
Vel på land greb jeg telefonen og ringede til Allan, han skulle jo ikke bare sidde der hjemme og passe børn, uden at vide hvad han gik glip af.
Thomas der var i fjorden fik også lige et kald og da han ikke havde haft nogle kontakter var sagen klar og han begav sig nordpå med det samme.
Fra min position oppe på en klit kunne jeg se at revet stadig kogte og efter 20 minutters frokost pause kunne jeg ikke holde mig på land mere.
Mit livs fiskeeventyr forsatte og havørred efter havørred kastede sig over min tobisflue, pludselig dukkede Allan op mellem klitterne og inden han nåede ud til mig havde jeg landet yderligere 4 fisk, han havde fået arrangeret ny børnepasser, så han kunne få syn for sagen og nu stod vi begge på revet med flekset stænger og springene fisk for enden af forfanget og jublede.

Lidt efter dukkede Thomas op, jeg var godt træt i ryggen så jeg gav ham min plads på revet. Og koncentrerede min i stedet om at få lidt billeder/film i kassen.
En time senere begyndte strømmen at slække af og i takt med det blev der længere og længere mellem huggene.
hvor mange fisk jeg nåede at havde i hånden i dag aner jeg ikke, jeg mistede overblikket ved middagstid da jeg var omkring fisk nummer 25, men et forsigtigt bud er mellem 60 og 70 fisk, så er der alle dem der blev mistet og dem der huggede galt, jeg vil anslå at jeg har haft kontakt med over 100 fisk på de 7-8 timer hvor strømskellet stod ind på revet.
De største fisk der var inde på revet i dag var omkring 60 cm, størsteparten af fiskene var mellem 38 og 43 cm med 6-7 fisk over 50 cm, en enkelt fisk på 50 cm kom med hjem til rygeovnen.

En havørred som den skal være, dyb, bred, blank og klar til landing

Mareridt på Magiske Møn …

Endelig var der en der tog fluen ordentligt, nerverne var noget tyndslidt, efter de mange mistet fisk

Solen stod som en uforløst lyskugle derude langt øst på og prøvede at strække sine forårsvarme stråler ned igennem det tynde skylag, men forgæves, den stadig kolde sydøstenvind mindede mig om at vinteren stadig lå på lur, og det skulle vise sig at min skepsis var velbegrundet, for et par timere senere væltede sneen atter ned over de sydsjællandske kyster. Forsigtigt fiskede jeg det kystnære vand af med korte kast, dog uden der skete noget, skydelinen blev forlænget samtidigt med jeg bevægede mig ud mod spidsen af revet, jeg kom dog aldrig helt derud før der skete noget, helt ude i kastet blev min flue stoppet, hårdt og tungt, en stor blank bredside viste sig i overfladen, og med et blev den iskolde vinds bid afløst af blodet varme når det bliver pumpet hurtigt igennem kroppen. Dybe stød i stangen vidnede om at det her var en af østersøens kæmper, et tungt udløb blev afløst af noget tungt bundarbejde, intet syntes at kunne for fisken væk fra bunden, efter den havde gået tungt et stykke tid begyndte jeg at blive mistænkelig, var den nu så blank som jeg syntes den så ud, der i det første morgenlys. Måden den kæmpede på, var meget nedgænger-agtigt, jeg øgede presset for at få vished, og kort efter fik jeg presset fisken op til overfladen, jøsses den var lang, desværre så den ikke særlig bred eller dyb ud som en vanlig østersø havørred ville, men den så nu blank nok ud, kort efter havde jeg den tæt nok på til at få min mistanke beskæftiget, det var en stor blank nedgænger, uden tøven øgede jeg presset til max hvad grejet kunne klare og lidt efter kunne jeg afkroge en ca 80 cm lang slank havørred. forventningerne om flere fisk var i top da jeg bevægede mig tilbage mod revet, men som så mange gange før blev forventningerne ikke indfriet og kun en enkelt set fisk uden for kastehold var hvad det blev til resten af dagen.

At havørredfiskeri ikke er så enkelt som det en gang i mellem kan virke til, oplevede jeg mandag morgen, på vej tilbage mod bilen valgte at gå oppe på skrænten og kigge efter fisk i overfladen, og minsandten om det ikke gav pote, på de sidste 20 meter af et ellers langt badekar fandt jeg fiskene, en fisk viste bredside under den stille overflade, med solens hjælp blev hele den sølvblanke side til et spejl, der var intet at tage fejl af.Ved-skoven
Jeg skyndte mig til den nærmeste nedgang så jeg kunne komme ned og fiske til den, hertil var alt let nok, men men, der skulle flere flueskift til før jeg fandt noget de ville bide i, men det var stadig ikke med stor entusiasme, at de gik til biddet,mange forsigtige hug blev det til og 3 gange nåede jeg at mærke tyngde af fisken før den slap, den sidste fisk viste sig i et flot hop samtidigt med den spyttede fluen ud, en rigtig flot havørred på 65+ cm brændte sig ind på min nethinde, så den kunne være med da jeg lukkede øjnene om aftenen uden at havde haft skæl på hænderne.

the flou color can make a deference when the water is cold

Tidsdag morgen stod jeg så klar igen, på samme sten og fluen blev lagt ud over det mørke bælte igen, vinden var taget til igen og bølgerne væltede ind fra øst og knækkede over revlen længere ude, mon ikke de ville tage fluen lidt mere ivrigt i dag med lidt grums i vandet, men jeg tog fejl, kort efter huggede den første ørred forsigtigt lige som dagen før og den blev mistet 10 sekunder senere. Et kvarter senere huggede en ny fisk og denne gang sad fluen, Havørreden som var lidt over halvmeteren kæmpede for sit liv men langsomt forsvandt dens kræfter og jeg vadede mod land for at kane den op på det tørrer. En halv meter fra land indtraf ulykken så, netop som den skulle det sidste stykke op på land mistede fluen sit greb og væk var fisken. mareridtet var en realitet, lettere manisk prøvede jeg at grine af situationen, men det blev noget mærkeligt hæst der kom ud mellem mine tænder. Da jeg lidt senere mistede endnu en god fisk, tænkte jeg, om jeg var ved at slå en over 10 år gammel rekord med 7 mistet fisk i streg, nu var jeg på 6 stk.

Men så galt skulle det heldigvis ikke gå og da endnu en fisk huggede blev krogen siddende i kæften på den, men det var ikke uden nerver at jeg i 13 minutter fightede den meget forsigtigt for jeg kunne se at fluen sag meget yderligt, og de 2 gang fisken sprang fri af vandet, hoppede mit hjerte med op i halsen på mig, heldigvis blev den træt og i stedet for at kane den, blev den med rystende hænder håndlandet fra den sten hvorfra den var blevet kroget. Forløsning.. lettet og glad kunne jeg bære en smuk 60 cm’s trind østersø havørred på land. Mareridtet var slut, lige som mit fiskeeventyr. Ikke flere fisk lod sig narre, og selv om jeg kunne havde landet mange fine fisk under normale omstændigheder, så var jeg nu godt tilfreds, da jeg drog hjemover mod Nord Sjælland.SF60

En forårs snevejrsdag

Magic Shrimp cl overlistede 2 målsfisk mens sneen væltede ned og sigtbarheden var under 50 meter

Det var en noget forvirret vibe der kom baskende ned langs med kysten, det var tydeligt at den ikke rigtig kunne finde ud af om den skulle søge ind over de sneklædte skrænter eller om den skulle flyve tilbage syd på.
sneen blev ved med at vælte ned og man kunne nok spørge sig selv om hvor rask man var, når man uden tøven havde trukket i wadersne og gået ud i det uvejr som havde lagt sig over nordsjælland. måske det var alle de fisk der svømmede rundt der gjorde udslaget, det havde været en fantastisk vinter ind til videre, massere af fine blanke har været inde under kysten og der har ikke været mange nulture.

Allan krogede en tyk 45 cm blankfisk

Der gik heller ikke længe før den første fisk var henne ved fluen, men krogen fik aldrig fat og mere så jeg ikke til den, kort efter krogede Allan en fin blank 45 cm havørred, som kom med hjem. sneen blev ved med at vælte ned, men det betød ikke så meget, fiskene var på revet igen i dag og da de igen var lokaliseret fik jeg hurtigt 2 målsørreder og smed en enkelt.
sneen havde åbenbart ikke tænkt sig at stoppe og langsomt krøb temperaturen nedad og med kolde fingre blev vi enige om at stoppe for i dag.

en snevejrs dag på kysten, selv om det var koldt og sneen blev ved med at komme vrimlende gjorde ørrederne det også

___________________________________________________________________________________
Grøn Vinter

selv om vinteren knapt nok er kommet igang så syntes foråret ikke langt væk sådan en dag som i dag.

Hvis nogen for en måned siden havde sagt at vi ville få en grøn vinter så ville jeg nok havde rynket panden en smule, med natte temperature på minus 15 grader, grødis i havstokken og låg på søerne, var der ikke meget der tegnede til at vi her i starten af januar skulle få forårsagtige tilstande.
Biltermometeret viste 8 grader på den rigtige side af frysepunktet, og nå solen indimellem tittede frem mellem de grå skyer var det næsten som en af de første forårsdage.
Da jeg svingede ind på parkeringspladsen viste det sig at jeg ikke var den eneste der havde fået den ide at prøve at overliste en blank. en af drengene fra den lokale forening havde også fået den ide at der måtte være bidelystne fisk i vandet, vi hyggesnakkede på vej ned mod pladsen.
Pladsen har 2 fine rev en lille et og et stort, jeg hoppede ud på det lille og fiskede mig ned over revet, dog uden at der skete noget, længere nede på det store rev kunne jeg se at der var anderledes gang i den, en lille blank havde taget fluen og blev hurtigt taget ind til afkrogning, fiskene var åbenbart samlet dernede i dag, for kort efter stod han spændt for med en ny fisk, den var dog også under målet. Hurtigt fiskede jeg det lille rev færdigt og gik på land.
Omme på den anden side af det store rev er der nogle dybe render, de kan virke noget kedelige, men man skal ikke tage fejl af dem, de fleste vader forbi dem uden at dyppe fluen for at de kan komme ud på revet, disse render var mit mål, det var netop i en af de render jeg i foråret fik en fantastisk fisk på 77 cm og nu kunne der jo passende være en mere.

Min grønne Mønzonker blev bundet på forfanget og sendt ud over renden, nogle kæmpe sten stikker lige toppen oven vande på ydersiden af renden og netop på bagsiden af dem har jeg flere gange oplevet fiskene stå og gemmer sig. Langsomt og grundigt fiskede jeg ned over dem, dog uden at der skete noget. En enkelt stor sten ligger på den sandrevle jeg gik på og da jeg var ca 20 meter fra den lagde jeg et kast ned forbi den. Bang en fisk greb min zonker i et hårdt rusk, nogle kontante rusk vidnede om at det var en fisk af ganske fin størrelse der havde forgrebet sig på min flue, et udløb og noget overflade ballade senere kunne jeg kane en meget smuk blank vinterhavørred på 55 cm op på sandet.55cmfjordfisk

____________________________________________________________________
Fangstrapporter 2012

En tidlig Julegave

grå i et hav af nuancer tegner en vinterdag på kysten, er heldet med en kan det dog krydres med sølv

Frosten havde sluppet sit tag i Danmark og vinden der bare for et par dage siden havde været bidende kold var taget af og blevet til noget i nærheden af mild, hvis man altså kan kalde for 4 grader for mild, men for en havørred har de små temperaturforskelle stor betydning.
Som mange andre Danske decemberdage var det de grå nuancer der satte dagsordnen på naturens farvepalet, det eneste der skilte sig ud, var farven på min flue.
jeg havde allerede fisket et par af mine favoritstræk af uden at der havde været skyggen af fisk, men foran mig lå stadig mange fine små stenrev og ventede.
Jeg nærmede mig et af mine yngling rev. Et dybt kar skar helt ind under land på den ene side, og revet strækte sig langt ud, men væk fra karet, det gav en bred og svagt faldende revkant som ofte holder fisk, på stille dage kan man se havørrederne jage inde over revet, helt inde på 20 – 40 cm vand.
Det var med alle sanser tændte jeg nærmede mig, jeg stillede mig bag en stor sten der lå 2 m fra land, herfra havde jeg et godt udsyn over revet og med lyset fra den rette side så overfladens reflekser ikke hindrede mig i at se eventuelle bevægelser under overfladen.
Jeg trak mit skydehoved og 4-5 m runningline ud.
Første kast lagde jeg direkte ud i renden, næste kast lagde jeg ned langs kysten, hvor karet ramte land, mine øjne scannede revet konstant, 3 kast blev lagt ud langs revet, men stadig hvor der var noget dybde og stadig på kort line, halvvejs inde kom det jeg ventede på, spidsen af en finne brød vandet et splitsekund, ingen ringe eller andet spor røbede at en fisk var inde på revet og tvivlen var der straks, var det fisk? eller var det en tangbusk, min tvivl blev fjernet da fisken vendte og lavede et fin hvirvel i det blanke vand.

Spændingen er næste uudholdelig når en stor havørred skal landes, sidder krogen som den skal?

Min pink Zonker landede midt i resterne af hvirvlen, strip, strip, BANG, fisken huggede voldsomt, den var åbenbart ikke alene for straks var der hvirvler flere steder, fisken sprang fri af vandet i et desperat forsøg på at vriste sig fri af krogen, det var en fin lille ilter fisk på 45 cm, hurtigt fik jeg den presset ind til afkrogning, for et par af hvirvler havde været ganske pæne og det kunne være lækket med en god juleørred.
Samme strategi blev brugt igen, kastene blev lagt ud over det dybere vand ind til en fisk viste sig, der skulle ikke gå mere end 4 korte kast, igen var det kun lige spidsen af en finne der røbede at der stadig var fisk på det lave vand, for ikke at skræmme fisken kastede jeg kort af den, det lille plop som fluen gav da den landede, var nok til at gi den opmærksomhed. Havørreden vendte i stor hvirvel og en voldsom bule rejste sig direkte mod min flue.

så er det nu, fisken skal det sidste stykke op på det tørre, mange store fisk er mistet netop i de sidste sekunder.

Lige i det sekund stod tiden stille, det så totalt syrealistisk ud, en stor bred havørred pløjede sig igennem 30-40 cm lave vand i ekspresfart for at overfalde min zonker.
Hugget satte gang i tiden igen, totalt forberedt og med is i maven kunne jeg lade fisken vende med fluen i kæften og først da stramme op i et kontakt modhug.
Fisken der kun var 6-7 meter fra mig gik totalt banzai på det lave vand, 2 spring efterfulgt af en sprint direkte ind mod mig, heldigvis stod jeg jo mere eller mindre tørskoet, så jeg kunne roligt træde et par skridt baglæns så fisken ikke kunne komme bag om mig, i stedet stak den inden om den sten jeg havde gemt mig bag og derfra ud i den dybe rende, herfra kom der lidt mere ro på og fisken som tydeligvis var af den rigtige kaliber begyndte at opføre sig som en havørred i den størrelse den havde, tunge og rolige udløb afsluttet af en spring, en enkelt gang stak den godt ud i suppen og hvis ikke det var fordi adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig, så havde jeg kunne nyde nogle fantastiske spring ude på distancen, derefter gik luften af fisken, og uden dramatik kunne jeg pressen den ind i sandbugten som ligger op til revet, stille og efter bogen lod den sig presset ind over sandet og den kæntrede fint i havstokken, med et par slag med halen hjalp den sig selv op på sandet. fantastisk, der foran mig lå det smukkeste stykke vintersølvtøj, en af dem man drømmer om hver gang man hopper i wadersne.

grå i et hav af nuancer tegner en vinterdag på kysten, er heldet med en kan det dog krydres med sølv

grå i et hav af nuancer tegner en vinterdag på kysten, er heldet med en kan det dog krydres med sølv

 

 

Friske fjordfisk

Sidst på eftermiddagen landede jeg på en af yderfjorden fine pladser,
da der havde været fisk på den åbne kyst de sidste par uger, måtte den første rigtige nattefrost havde presset fiskene ind i det noget mere ferske fjordvand.
Den lavvandede bugt så ikke specielt tiltalende ud, især ikke når man lige kommer fra den barske åbne kyst, hvor indlysende fiskepladser ligger som perler på en snor.
her i fjorden skal man ikke forvente at hotspotsene åbenbare sig selv. Sådan var det også her i bugten, man kunne let lade sig narre af de 2 tiltalende pynter ude i horisonten, de fiskede da også fint, men det var mest i forårsmånederne at de gav fisk, her inden i bugten, lå en fint muslingerev skjult på det lave vand, midt i en ellers kedelig mudderørken, strækte en mørke tunge af muslinger sig ud mod det dybe vand.
Forsigtigt vadede jeg ud mod muslingerevet. jeg startede fiskeriet inde på 20-30 cm vand, jeg har flere gange fanget fisk helt herinde hvor muslingerne starter, og endnu flere gange skræmt fisk, når jeg ikke har taget mig tid til at fiske det lave vand af.
Men ikke i dag. systematisk fiskede jeg mig ud over revet, jeg syntes jeg så en fisk på den højre kant og koncentrerede mit fiskeri for en periode i området hvor jeg mente den burde være, men da det ikke gav resultat vendte jeg mig for at starte min systematiske afsøgning igen, et kast blev lagt ud mod venstre.. 3 hvirvler kun få meter fra mig, afslørede at der var fisk på revet, desværre havde det lykkedes fiskene at snige sig ind på mig mens jeg havde vendt ryggen til.

Jeg bandede og startede indtagningen af min lille pink vinterzonker, der var åbenbart flere fisk på revet end de 3 jeg havde skræmt, for efter få strip var der kontakt, en fisk væltede sig rundt i overfladen, men krogen havde godt fat, og den måtte tilsidst overgive sig, en typisk fjordfisk, trind tyk og blank, den fik sin frihed igen, og jeg fiskede videre ud over revet. Kort efter var der fisk igen, jeg havde fundet fiskene eller også havde de fundet mig, for pludselig var jeg omringet af fisk, ja selv bag mig hvor jeg havde gået for få minutter siden, kunne jeg se finner og fisk der vender i overfladen. Typisk for årstiden havde jeg en kort hektisk fiskeri, i 15 minutter var der fisk over alt og lige så pludselig de var dukket op var de væk igen.
jeg fiskede revet af i håb om at finde flokken igen, men forgæves og en time senere havde kulde fundet ind under mit ellers var tøj og jeg besluttede at stoppe for i dag, men mon ikke jeg er tilbage i bugten inden længe, hvis altså ikke at frosten lægger låg på.
I alt blev det til 5 smukke havørreder op til 48 cm og så et par stykker der slap væk.

thou it was not the biggest in the shoal it was without doubt one of the most beautiful.

Tilbage i fjorden

Efter mange dage med østenvind, var vinden drejet over i det nordvestlige hjørne, normalt ikke noget som en nordkystfisker syntes godt om, men vejrforandringer er nu ikke det værste der findes, når man er havørredfisker.
Vimplen stod ret ud fra flagstangen, jo nordenvinden havde fået godt fat, nu skulle de sidste blade blæses af træerne.
Hvis fluestangen skulle luftes i dag, måtte det blive i fjorden. tidevands tabellen blev studeret, mange års erfaring har lært mig at tidevandet har en enorm betydning for fiskenes bidelyst, og især i fjorden betyder den alt!
En halv time før vandvending, lagde jeg det første kast ud over revet, strømmen løb indad, stadig med god fart, der gik dog ikke tid før at den begyndte at slække af, kort efter huggede dagens første fisk, en lille farvede hanfisk der hurtigt blev afkroget, få kast senere huggede en ny fisk, krogen fik dog ikke ordentligt fat, og væk var den.

Heldigvis var der åbenbart fisk på revet og lidt efter var den gal igen, denne gang huggede en god fisk helt ude i kastet, vinden der jo var mere end frisk, havde fanget mit forfang, så det havde lagt sig mindre pænt i en klump, jeg strippede line ind i en fart for at få kontakt med fluen… en god fisk kastede sig ud af vandet og i samme sekund fik jeg kontakt med både flue og fisk, fisken havde taget fluen mens den sank, før jeg havde kontakt til den, Havørreden der var i en god størrelse kæmpede bravt, men forgæves for sin frihed.
Strømmen løb nu ud af fjorden, til at starte med var det svært at mærke, da viden pressede overfladevandet indad, men fiolinerne fortalte tidevandets hemmelige sprog.
En halv time senere løb strømmen over revet som en flod og da jeg ikke havde mærket mere, besluttede at slutte dagens raid.
Som fjordfisker gælder det om at kende sin besøgstid


På hårdt arbejde i bølgerne

Allan i gang med tovtrækkeri med en fin havørred

Vinden var drejet tilbage til det vestlige hjørne, og sammen med bygerne, der blev ved med at drive ind over kysten, var den også taget til. det betød at jeg måtte hoppe i de halvstore dønninger der kom rullende ind for ikke at få vand indenbords.
Fiskene som der først på efteråret typisk er mange af, men i mindre størrelse, syntes ikke at være i hugget, for efter at havde fisket det meste af revet af, havde jeg ikke mærket det mindste.Jumper-1
Flere af de ellers så sikre fluer blev prøvet af, dog uden at det ændrede noget.
På bagsiden af revet skete der endelig noget. netop som en bølge brækkede ned over mig, huggede en fisk, min fokus var mere på at holde mig oprejst i den grove sø, så jeg fik ikke givet tilslag og få sekunder senere var den væk. der gik heldigvis ikke lang tid før en ny fisk kastede sig over fluen, denne gang var det heldigvis på kort line.
Et hårdt stød forplantede sig igennem min kevlar running line, havørreden havde kroget sig selv i hugget, efter et par luftture kunne jeg afkroge en fin blank 45 cm havørred.
Fiskene havde åbenbart samlede sig i det dybe kar på bagkanten af revet, for i løbet af den næste time havde jeg jævnligt kontakt, rigtig mange fisk blev mistet da jeg ikke havde den bedste føling i de store bølger, men 7 smukke havbasser kom med helt ind, Den sidste fisk var lige nummeret støre end de andre, en rigtig smuk nordkyst havørred på 52 cm lynende blank og dejlig bred over ryggen.
Godt gennemblødt og mørbanket af bølgemassage, besluttede jeg at det  måtte den rette måde at slutte en barsk og sjov fisketur.
Den kommende måned bliver spændende, noget tyder på at med blæsten for alvor er blevet sat gang i fiskeriet og at de store fisk vil melde deres ankomst inden for de næste par uger.fish on

Nordkysten i efterårsblæst og massere af blanke

Vandet var blevet væk, det vil sige at at østenvinden havde blæst den et godt stykke ud og de inderste badekar var næsten tømt for vand, det betød nu ikke så meget, for pladsen har altid fisket godt i lavvandet. Det lave vand ville bare presse fiskene ned de de dybe lommer der løb langs med de 2 rev som badekarret lå imellem, Det var også her jeg fandt fiskene men der skulle gå lidt tid før jeg fik den i tale.

the Devilmysis and a Magic shrimp

the Devilmysis and a Magic shrimp

Jeg havde haft et par følgere der havde vist sig i bølgerne, de faste fluer var prøvet af dog uden at det havde gjort nogen forskel.
Vinden som var stærkt tiltagende, kom heldigvis fra den rigtige side, så jeg besluttede mig for at prøve et gammelt cowboytrix, nemlig med 2 fluer på forfanget.
jeg havde prøvet lidt forskellige farver og fluemodeller, så jeg endte ud i en mellemstor hvid magic shrimp i bunden og en djævlemysis som ophænger, en kombination der før havde gjort forskellen.
Og det må siges at det også var tilfældet i dag, der gik ikke mage kast før en fisk bankede på, ud af vandet sprang den og jeg kunne se at den havde taget ophængeren, fisken hoppede en gang mere og spyttede fluen ud, linen blev lagt ud i samme område fisken havde hugget, der skulle ikke strippes meget line ind før endnu en havørred tog fluen igen var der ophængeren der gjorde arbejdet, denne gang blev den hængende og en fisk lige over målet var lige inden for at få fjernet piercingen, få kast efter var den så gal igen og så kørte det ellers derud af. Vandet var begyndt at stige og en stime af blanke havørreder havde fundet vejen ind i badekarret og de kunne ikke undgå at komme forbi den lille “djævlemysis”.
fisketur-10-sep-2011-044-1Regnen der var begyndt at vælte ned, betød ikke noget for fiskeriet, fiskene blev ved med at trække langs revet ind i badekarret og efter 2 timers bonanza-fiskeri havde jeg haft 12 fisk i hånden hvor af halvdelen holdt målet, jeg havde også haft en del fejlhug og så selvfølgelig den obligatoriske den mistede fisk. Det eneste der manglede i dag var en ørred med vægt i, men den er der forhåbentligt i morgen. dagens største var på 45cm. mange af fiskene havde højre brystfinne klippet, hvor de er udsat kunne være sjovt at vide.Sea trout 41 cm on a magic shrimp

 

En efterårsmorgen på Møn

 

Klokken var alt for lidt da vækkeuret ringede, der var heller ikke meget andet lys uden for, end en gadelampe langt ude på den anden siden af marken. Den varme seng trak, men jeg modstod og gik i køkkenet for at sætte kaffe over.
Det var stadig mørkt da jeg slukkede for bilens motor, kun et svag mørkegrå nuance fortalte mig at morgenstunden ikke var så langt væk igen, hurtigt fik jeg gjort mig klar og af sted ud mod den gryende morgenstund.
Efter 25 min gåtur var jeg endelig fremme ved kysten, der var nu kommet så meget lys at jeg kunne ane kystlinien igennem træerne et stykke under mig.
Da jeg gik hen ad kysten var det med blikket rettet mod vandet, selv om der stadig var en halv time til solopgang kunne jeg se tilstrækkeligt til at spotte en fisk hvis den skulle vise sig. Forsigtigt fiskede jeg venstre side af revet af, men der havde samlet sig en del ålegræs der besværliggjorde mit fiskeri, og da jeg ikke havde se nogle fisk besluttede jeg at gå de sidste par hundrede meter for at komme over på den anden side af revet, her ville strømmen stå ind på kysten, hvilket som regel er godt når der er skidt i vandet, så samler det sig inde i havstokken , allerede da jeg kom rundt om pynten kunne jeg konstaterer at forholdene var som de skulle være,  en skarv jagede inden på bagkanten af revet, netop der hvor jeg havde tænkt mig at fiske. Skarven høre til ”sladrehankene”, en lang række fugle høre til i den kategori, fugle der lever af at fiske.
Fugle er bare bedre til at læse forholdene end vi er, de har overblikket og instinktet med sig.
For mange år siden, på en tur til Salene bugt på Bornholm, mødte jeg en gammel fisker i sorte vaders og med et par store fisk på tasken, jeg var meget ung og endnu mere imponeret, han var i umådelig godt humør så tungebåndet sad løst, han fortalte om hvordan han altid vidste hvor i bugten han skulle fiske, med en kikkert lokaliserede han sladrehankene, som typisk var måger eller dykænder, siden har jeg mange gange oplevet at hans observation var en af vejene, til at finde den fiskeplads der gav fisk.
Det var også tilfældet her til morgen, da jeg kom tættere på fortrak skarven, kort efter viste  en hale sig i overflade, ikke langt fra land.

Det skulle vise sig at det bare ikke var så let som jeg havde håbet på, en halv time senere, havde jeg set mange fisk vende i overfladen eller kaste sig ud af vandet, men jeg manglede stadig at mærke suset fra en fisk der tog fluen, flere af de ”sikre” fluer havde været på forfanget, min lille kobberbasse blev byttet ud med en lidt større Magic Copper Shrimp, endnu en fisk viste sig, fluen landede ca. en meter kort af fisken, med små korte strip fiskede jeg fluen hjem, et meget forsigtigt træk i linen… var det ålegræs eller en fisk, jeg løftede stagen, men uden at tro på det. stangen fleksede og en fisk plaskede i overfladen men kun i få sekunder så mistede fluen sit greb.
Den næste halve time var der jævnligt fisk på kastehold, men mit tilslag var ikke konsekvent nok, jeg havde yderligere 2 kontakter, hvor jeg ikke fik sat fluen, den ene var en smuk gylden 60 +’er som smed fluen i et flot spring, kun få meter fra mig.

Fiskene kom helt ind under land den morgen, ind i mellem så vi dem på sidersiden af de store sten der ikke ligger mere end et par meter fra land

Nu kunne det være nok, lettere irriteret over min manglende konsekvens når en fisk huggede, blev jeg enig med mig selv om at stramme gevaldigt op, og da endnu en fisk viste sig i et spring, blev fluen lagt ud med maks fokus, i samme split sekund jeg mærkede fisken, trak jeg hårdt i linen, trækket blev til vægt, og jeg satte fluen sikkert med et kontant ryk i stangen. En modhugs teknik jeg før har brugt til sky og forsigtige fisk.
Et par korte udløb senere kunne jeg pressen en letfarvet hanfisk, lige over halvmeteren  ind til afkrogning. Fluen som er bundet upside-down sad perfekt i overkæben og uden at røre fisken kunne jeg frigøre fluen.
Efter jeg havde fået mit tilslag på plads gik det bedre og da endnu en fisk huggede fik den samme tur og pludselig stod jeg plantet i et sandt havørred eldorado.

Dagen bød på 5 landende fisk, de 4 var letfarvede fisk men den sidste var en underskøn blank på 57 cm

5 flotte havørreder mellem 50 og 58 cm var oppe og vende en enkelt af fiskene var blank som et stykke nypudset sølvtøj. Fisken der havde vist sig få meter fra land og havde fulgt fluen flere gange før den tog den, en fed og intens oplevelse. Havørreden, der uden tvivl var dagens smukkeste kæmpede bravt for friheden, den prøvede alle tricksene af, men krogen sad sikkert lige i “saksen” og da dens kræfter slap op, kunne jeg kane den op mellem stenene Fisken havde den form som man ønsker sig af en østersøfisk i bedste kondition, tyk og fed så jeg besluttede at den skulle med hjem til rygeovnen.
.

Til fest på kysten

Mens jeg i dagens sidste lys gik ned af trappen, kunne jeg høre at der var kaldt til fest et sted ude i sommer landet bag mig. DJ’en varmede stille op og det var kun de monotome rytmer der blev båret med vinden ud til mig. Foran lå en skøn sommernat og ventede.
Vandet var fyldt med drivende skidt da jeg gik ud på revet, jeg frygtede at hvis det lå overalt så måtte jeg finde en anden kyst, men da jeg kom til det der jeg ville starte fiskeriet, forsvandt skidtet og jeg havde fint rent vand foran mig.

Mens festen holdt på i det fjerne, kunne jeg står mange kilometer derfra og rocke med. og mens jeg stod der og rockede, huggede en tyksak af en havørred mit “Perlesvin”

Festen var taget til, Rytmer var blevet akkompagneret at guitar og sang, og mens jeg stod der i vandet og sang med på DAD’s “Sleeping my day away” tog en fisk min flue langt ude i kastet. det var en god fisk, i det svindene lys kunne jeg se silhouetten af den, da den gik fri af vandet i et flot spring, den så tyk ud og det passede godt sammen med dens kampvognsagtige måde at kæmpe på. Den ville bare ikke give op og gang på gang stak den af sted ned af kysten med flere meter flueline efter sig. lidt efter lidt fik jeg mere kontrol over den, men da jeg fik den ind på lavere vand, fandt den flere kræfter frem fra reserverne og den tog et par fine udløb mere. DAD var for længst færdig med at synge og der var gået mindst et nummer eller to, før jeg kunne trække fisken det sidste stykke op mellem de våde sten.
Det var en smuk og tyk pinseørred på en halv meter, tyk som en sommerørred skal være.
den skinnede af perlemor, hver gang lyset fra fyret ude i det fjerne ramte dens smukke panser og mens jeg sad der og nød denne noget specielle pinsenat, kunne jeg høre at der var kommet flere fisk ind under land, for ind imellem sang og rytmer kom der et velkendt plask ude fra det mørke vand.
Der gik ikke længe før endnu en fisk huggede, men den slap sit tag i fluen efter kort tid, en fisk mere opdagede min flue og mens jeg stod og groovede til “move like jagger” kunne jeg håndlande og genudsætte en tyk 45 cms havørred. lidt efter var ballet ovre og musikken døde ud, altså ikke ude ved mig, for der kom stadig fisk forbi og endnu en halvmeter fisk fik min stang til at flekse.
I dagens første lys huggede nattens sidste fisk, også den var i halvmeter størrelsen og som tak for en underholdende nat, fik den sin frihed igen. godt tilfreds og fiskemæt kunne jeg stille trille morgensolen i møde.

uden det store ballade kom fisken hele vejen med ind, det var så her det gik op for den at der var noget galt men da var det forsent og fisken lå og sprællede oppe mellem stenene

Natten kalder!
Det var allerede mørkt da jeg ankom til revet, vinden var noget hårdere end jeg havde regnet med, men heldigvis fra det rette hjørne. I mørket begyndte jeg at bevæge mig ud på revet. Normalt ville jeg havde gået ad bagvejen ud, men vandet var så højt at jeg måtte snige mig langs bagkanten af revet ud på spidsen.
Det er en sjov fornemmelse at lade synet give plads for følesansen, de store sten kunne let give en vandtur, men det er nu mange år siden jeg sidst har tage en her på revet. mine fødder kender efterhånden hver en sten og hul og uden nogen problemer navigerede jeg mig mellem forræderiske sten og blæretangs-buske videre derud af.
kast efter kast blev lagt ud i mørket, ørerne var nu taget i brug, hvornår ville den første ørred røbe sig med et plask.
I det jeg løftede stangen op til et nyt kast blev min flue taget hårdt og brutalt, løslinen fløj ud af topøjet og jeg kunne mærke at det her var en fisk med musik i, da jeg havde den ude på 30-40 meters afstand gik den tungt og det føltes virkeligt som en god fisk, langsomt fik jeg linen tilbage på hjulet, der var dog stadig kræfter tilbage i fisken og den tog et udløb mere. så begyndte den ellers at opføre sig mærkeligt, den rullede på en al for velkendt måde, alá horn langsomt fik jeg den nærmere, pandelampen blev tændt nu ville jeg se hvad der lavede al den ballade, og i lysets skær kunne jeg se en lang og tyk hornfisk, min flue havde fat i ryggen på den ca. 10 cm oven for halen. et par eder fløj ud over Kattegat, selv om det var en god fight og en flot horn i kilosstørrelsen, så måtte det nu godt havde været en ørred.
lidt skuffet fiskede jeg videre, jeg begyndet at fiske revet af, ind mod land, intet skete, så videre til det dybe kar der ligger mellem det lille og store rev, heller ikke noget.
klokken var efterhånden  ved at være et, og jeg begyndte at overveje om det ikke ville være bedre at ligge og putte med kæresten i en varm seng, joo blev jeg enig med mig selv om og jeg begyndte at fiske de sidste 100 meter af ned på trappen.
de sidste 10 kast blev til 5 og så skete det som jeg nok havde opgivet, en fisk tog nattegrisen. et tungt plask røbede at det ikke var en horn og de hidsige rusk var ikke til at tage fejl af. det blev til en mærkelig fight, fisken virkede som om den havde mistet orienteringen og der gik ikke lang tid før den lå og sprællede oppe mellem stenene, det var nu ellers en fin fisk på 54 cm som nu nok burde havde givet lidt mere sjov. men sådan kan det åbenbart ikke altid være. det blev det sidste for mig den nat, min krop havde allerede vænnet sig til tanken om en varm seng og selv om jeg prøvede at fiske strækket af endnu en gang så måtte jeg bare erkende at jeg var mæt for denne gang.

Selv om alt virker dødt og man har kastet sig træt, så er der altid en chance for at en ørred kommer forbi, så længe fluen er i vandet er der en chance

Nattur på revet

Solnedgang ved Tisvilde strand

Solen var for længst sunket i havet, hornfiskene der havde været yderst aktive med deres leg, var endelig gået til ro, i det hele taget var verdenen omkring mig gået i stå.
Under overfladen forholdt det sig anderledes, ind på revet kom en anselig flok sultne havørreder, de var ikke store, men de var mange.
lyset var blevet til mørke og hvis ikke det var fordi at plasket havde røbet, at en fisk var gået fri af vandet, havde jeg ikke opdaget den, fluen blev sendt i retning af lyden, men intet skete, først i 3 kast i samme retning, kom opstramningen. helt ude i fuld længde blev fluen taget, det var en stærk fisk, ingen spring men et par fine udløb. Selv da den syntes at have givet op lavede den ballade og da jeg endelig fik den kanet op på stranden og tændt for pandelampen blev jeg overrasket over at den ikke var længere, en lille tyk bombe af en havørred på 45 cm havde forgrebet sig på min “Nattegris”
Det blev startskuddet til en sandt fiskebonanza. Den næste time stod jeg jævnligt med flex på klingen. Fiskene røbede sig selv når de kastede sig fri af vandet, og når fluen landede foran dem, tog de den for fuld styrke. Alle 7 fisk der huggede kom på land.
Da klokken var blevet til midt mellem nat og morgen valgte jeg at lade fisk være fisk og med en enkelt fisk på tasken traskede jeg hjemad…
Måske der er større fisk på revet i morgen tænkte jeg, da mit hoved ramte puden.

en af de 7 fisk der var på land i nat. Alle var tykke og stærke fisk, der ikke kunne lade “nattegrisen” være. En enkelt kom med hjem

_________________________________________________________________________________________

En smuttur

Vinden blæste ind fra det rigtige hjørne kunne se se fra min stol, selv om der var arbejde der skulle laves, så blev jeg distraheret af vimplens konstante påmindelse om at der nok var blanke under land.
Telefonen kimede, det var Allan der kunne berette om at min formodning var sand og jeg overgav mig og satte kurs mod kysten.
15 min senere stod jeg i vand til livet og kastede min lille flue ud over det lille mørke rev, der var bestemt fisk hjemme, men det var af den lange slanke slags, hornfiskene kunne ikke stå for min flue og der var massere af aktion, bare ikke fra fisk af den rette art.
Strømmen vendte og hornfiskene trak væk, nu havde ørrederne en chance for at vise at de også var inden for at lege med, netop som jeg var ved at give op hoppede en fisk helt fri af vandet, min flue landede få sekunder senere, hvor den havde vist sig. Langsomt blev den lille flue fedtet ind, BANG, et hårdt hug og en fin ørred havde forgrebet på min flue. Efter et par luftture kunne jeg kane en underskøn 45cm’s tyk majørred.

Maj måned er underfundig, man ved aldrig hvad der hugger. Midt mellem alle hornfiskene svømmer sultne havørreder rundt, de kan dog være noget besværlige, små fluer og tynde forfang kan dog gøre forskellen.

______________________________________________________________________________________

En sidste chance

så længe fluen er i vandet er der chance for det forjættet hug, i dag var jeg på vej mod kaffen og sofaen, men heldigvis gav jeg revet et ekstra skud og det endte ud i 30 minutters havørredbonanza

Det så ellers lovende ud da jeg steg ud af bilen, bølgerne kom væltende ind fra kattegat, men blev stoppet af bølgebryderne så jeg kunne gå lidt i læ, men stadig fiske i det oprørte vand. Hele strækket blev fisket af, men hvis der var fisk så var jeg ikke dygtig nok til at få den til at hugge. Jeg besluttede at stoppe fiskeriet her og forsøge mig i fjorden på vej hjem.
En fisker var igang med at pakke grej ud da jeg landede på parkeringspladsen, og jeg kunne se to fiskere mere ude på revet, hmmm måske skulle jeg smutte hjem i stedet og få klaret nogle hængepartier i stedet… no way  nu var jeg her jo så hurtigt fik jeg grejet på, og afsted ud mod badekarrene på den anden side af revet.
De 2 fiskere der havde stået på revet var ved at pakke sammen kunne jeg se og de kom mig i møde med grej og en plastpose. De fortalte stolt om formiddagens fiskeri, en fin fisk på 48 cm og 2 undermålere var det blevet til og så endda på et fint hjemmelavet blink.
Nu da revet var frit kunne jeg jo lige så godt give det et skud, og så fiske badekarrene af bagefter. revet blev fisket af et par gange med lidt forskellige fluer, men intet skete. så fiskede jeg badekarrene af men stadig intet. Jeg begyndte at tænke på en kop eftermiddagskaffe hjemme i sofaen, og spolede linen tilbage på hjulet og gik mod land.

51 cm blank på Bruno

Da jeg lidt efter gik forbi det store rev, var der alligevel noget der trak i mig, jeg kunne jo lige så godt gi det en sidste chance, kaffen løb jo ingen vegne.

undervandsblankForsigtigt gik jeg ud i vandet imens jeg trak skydehovedet af hjulet, og der 12-13 meter foran mig, viste en fisk sin hale i overfladen, sekundet senere landede min flue hvor fisken havde vist sig. uden betænkning tog fisken min flue i en vending, tilslag og fisken gik i luften. Det blev startskuddet på en super fight, det lave vand fik fisken til at gå totalt amok og det ene spring blev efterfulgt efter det andet, korte eksplosive udløb blev afsluttet med maner i et akrobatisk spring, men for hvert spring sev kræfterne ud af muskelbundtet og tilsidst kunne jeg kane fisken op på det tørlagte stenrev.
Et stykke tretårnet sølv på 51 cm havde bevist at der ikke skal mere end et kast til at ændre alt.
5 minutter senere viste en fisk sig i overfladen 30 meter fra land og den røbede at en større flok fisk havde indtaget den yderste del af revet, på vej ud på revet blev der fisket af men der skete intet, først da jeg lagde et langt kast ud over revet faldt hugget.

Bruno har igennem mange år efterhånden vist sig særdeles farlig når havørrederne har været svære – en af mine absolutte favoritter

På max linelængde forgreb en fin 45 cm fisk sig på min flue “Bruno” (en fætter til Magnus) kastet efter var der kontakt igen og kastet efter det. en flok havørreder havde parkeret sig på revet og de næste 15-20 min havde jeg god underholdning.
6 fisk i hånden blev det til hvoraf de 4 holdt målet, to stykker kom med hjem, et par fisk blev mistet men sådan skal det vist være.
jeg var pænt tilfreds over at jeg ikke bare gav op og tog hjem og drak kaffe.

En spinne fisker måtte se til mens jeg stod og fangede den ene ørred efter den anden, selv om han fiskede med bombada og flue kunne han ikke fange fiskene, først da han fik en “Brunoflue” fik han fleks på klingen, men desværre mistede han begge de fisk han havde kontakt med.

___________________________________________________________________________________

Tilbage på revet

Sidst på eftermiddagen landede jeg på en af mine gamle toppladser, efter mere end 10 års fravær var det nu dejligt at kigge ned på det store fine stenrev, som igennem de første 20 år af mit kystfiskerliv, var min foretrukne plads, men den øgede mængde kystfiskere som havde indtaget revet efter skriverier i den kulørte fiskepresse, havde fået mig til at kigge mig om efter pladser hvor jeg kunne gå mere for mig selv.
I dag var jeg så tilbage, jeg var endda alene og havde hele revet for mig selv. Rigtig mange minder kom til mig mens jeg gik ned af den noget usikre trappe.. de 84 trin var der stadig, som de havde været det for mange år siden dengang trappen lige var blevet bygget. -var fiskene der også, lige som dengang.pattesvinet1
Tiden ændre mange ting også revet, dengang bestod det mest af muslinger og sten, i dag var muslingerne forsvundet, men der var kommet rigtig mange sten til og revet var blevet noget længere end jeg husker det.

Der skulle ikke gå mere end 15 minutter for min lille “Pattegris” fik overlistet en fisk, hugget var hårdt og bestemt, 25 meter ude viste en fin fisk sig på den blanke overflade, uden synderligt meget ballade fik jeg fightet fisken træt og lidt efter kunne jeg trække en smuk trind havørred op på det tørlagte stenrev. super så var aftensmaden reddet. resten af revet blev fisket af, en fisk sprang fri af vandet 20 meter fra mig men den var ligeglad med min flue. ved anden affiskning huggede endnu en fisk, denne gang var det en lille undermåler, som hurtigt fik sin frihed igen.
Da jeg gik tilbage mod bilen kom så alle de fiskere jeg havde regnet med ville stå på revet, en fiskeklub fra København havde arrangeret fyraftensfiskeri  og mens jeg gik op ad de 84 trin, kunne jeg se 8 mand fordele sig ud over hvad der engang var “mit hemmelige rev”

Anders fisker på revet ved Hald strand før det blev en kendt fiskeplads

__________________________________________________________________________________________________

Allan med sin første fynske havørred over målet

Seatrout Open 2012

Klokken var var ikke mange da ringeuret kaldte til fisketur, som altid var vi kommet for sent i seng, når man alt for sjældent ser gamle fiskekammerater, så er der jo mange fiskehistorier at fortælle og selv om vi havde besluttet at det ikke skulle blive over midnat så var den det vist alligevel inden vi fandt vores soveposer. men op kom vi og efter en sort kop kaffe og lidt morgenmad sad jeg i bilen sammen med Allan på vej mod en af Fyns mange fiskepladser. drømmen om den store vinderfisk spøgte og det var ikke optimisme der manglede denne tidlige morgen mens vi kørte mod dagens første fiskeplads.
Bilen fik lov at bestemme og ad den drejede vest over så betød det at der ville blive kørt lidt kilometer før vi var ved vandet, første plads var helt forkert så efter kort tids fiskeri kørte vi videre. Så havnede vi på Helnæs, det så straks bedre ud men som forventet var der godt besøgt, vi fik dog hurtigt kontakt til fisk først smed Allan en fin fisk og kort efter havde jeg et forsigtigt hug som dog ikke blev til mere, da der kom flere fiskere til, besluttede vi os for at drage videre nord på.

Trøstefisken som huggede, mens jeg havde ryggen til vandet og var på vej på land. Et godt bevis på at der altid er chance for fisk når fluen er i vandet

næste plads vi mødte på vejen var Torø en lækker plads og vi fandt hurtigt et par små rev som vi havde for os selv. vinden havde flovet af og der var kun små krusninger på overfladen, men vandet virkede rigtigt fint og der var et mylder af tanglopper i vandet, efter et par flueskift kom der en kobberbasse på og det hjalp, helt inden mellem blæretangen tog en rigtig god fisk fluen, jeg var desværre mere overbevist om at det var tangen jeg havde fat i så i stedet for et tilslag løftede jeg stangen alt for roligt og den 60 cm fisk der var for enden af forfanget, blev aldrig kroget og efter lidt overfladebalade spyttede den fluen og svømmede sin vej….. AAARGH sådan noget p.. den var sgu svær at sluge, hvor dumt er det lige at smide gode fisk når man er i konkurrence..
Jeg gik og bandende over mig selv og havde svært ved at ryste den tabte fisk af mig, så jeg besluttede mig for at gå på land, fluen blev lagt ud og mens jeg gik mod land, kørte jeg linen på hjulet, pludselig hang min flue fast igen og i irritation rykkede jeg hårdt for at få fluen fri, men tangbusken rykkede igen og en lille fin havørred væltede rundt i overfladen. Det fik mine tanker tilbage på rette spor og med sikker hånd blev fisken fightet på land. 43 cm (41,5 i GoFi) målte jeg den til, fint så var jeg med i lodtrækningen om turen til Grønland, det giver altid en vis ro at havde fanget en “lodtrækningsfisk” så kan man fokusere på at fiske efter den store.

En fisk viste sig i overfladen, hurtigt blev fluen lagt ud, og øjeblikket efter huggede den Allans “kobberbasse”

Nu skulle Allan bare på tavlen.
op ad formiddagen forsvandt vinden helt og vi besluttede for at køre til Odense med min fisk, så kunne vi proviantere undervejs og komme tilbage til aftenfiskeriet.
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage ved revet vinden var stadig væk, men en prognose fra DMI spåede at der ville komme en frisk vind fra nordvest.
Imens vi ventede på vinden gik vi og kiggede efter fisk og helt inden i bunden af badekaret viste en fisk sin rygfinne på den blanke overflade, Allan sendte sin flue afsted og kort efter stod han med flex på klingen, det var desværre en lille fætter som blev sendt tilbage med ordre om noget større.
Ude fra vest kom nogle sorte skyer drivende og kort efter stod vi i en stor haglbyge, på bagkanten af bygen kunne vi se vinden komme og vi gjorde os klar til at indtage revet i håb om at fiskene ville blive mere medgørlige.

April vejr i fuld flor, sol afløst af haglbyger

bølgerne rejste sig hurtigt og der kom rigtig gang i vandet. Da solen hang en hånds-bredde over horisonten, huggede den første fisk langt ude i kastet. En fin trind fisk på 45 cm fyrede den af med en masse spring før den havnede på land. længere nede af kysten kunne jeg se Allan stå og bakse med en fisk. jeg gik tilbage til revet. Solen var ved at synke i havet og mens jeg stod og nød synet huggede en fisk hårdt, igen var det en fisk i god kondition, nogle gode udløb og et par spring senere var den også klar til landgang.

Allan med 2 smukke Fyn-ørreder på 46 og 48 cm

Flere fisk huggede men blev mistet, Allan kom daskende op ad kysten, på afstand kunne jeg se at han havde sølvtøj i hånden, enten var det en stor eller også var det et par fine fisk. det var “desværre” det sidste, men det var et par smukke fisk igen i super kondi og bedst var det jo at nu var vi begge på tavlen og vi kunne nu se os om efter den store blanke vinderfisk.

Lørdagen og søndagen blev brugt på storørred jagt, men vi rendte desværre ikke ind i den, det blev til lidt flere små fisk, men vi oplevede ikke det bonanza fiskeri vi havde håbet på.

Torø byder på mange lækre pladser, vi fandt fiskene lige syd for selve øen

______________________________________________________________________________________

Rav i den…Snevejr og fisk
Fredagen var lang og træls, det var svært at finde fiskbart vand, østenvinden havde lagt et brunt tæppe inden under land og et stykke ud. Den hårde vind som nu kørte rundt holdt vandet i bevægelse, så det gik langsomt med at klare op.
Sidst på dagen fandt jeg endelig noget vand med 30-40 centimeters sigt, men der var ikke nogle fisk hjemme, på vej tilbage mod bilen var der noget der fangede mit blik længere henne ad stranden, hvad der lignede et efterårsblad, lå og lyste op blandt stenene et stykke foran mig, jeg holdt blikket på det og da jeg trådte hen over det gik det op for mig at det ikke var et blad, men en smuk gedigen klump rav, som havet havde skyllet op. Selv om det ikke var af sølv, så fik jeg alligevel høstet lidt fra havets skatkammer på denne regnvåde Langfredag.
Lørdag formiddag stod jeg så atter på kysten, vinden havde fundet sig tilrette og blæste hårdt og råkoldt ned fra nord, med sig tog den en flok snebyger og April viste endnu en gang at hun ikke er til at blive klog på.

flammen virker altid godt i snevejr hvilket jeg fik bevis for endnu en gang i dag.

Mens snebygerne drev nedover kysten begyndte jeg at fiske revet af, først fra kanterne og så udover selve revet. Det var først på bagkanten af revet der skete noget, jeg havde netop givet vejret skylden for at der ikke var nogen hjemme, da en fisk forsigtigt trak i fluen og vækkede mig, tempoet blev sat op hvilket fik fisken til at hugge mere resolut. Uden alt for meget ballade blev fisken fightet og kort efter kunne jeg kane en fin 56 cm havørred på land.
pludselig var der fisk på pladsen et par fisk viste sig i overfladen, men selv om jeg prøvede alle de frække moves og var flueæsken igennem virkede de ikke interesseret i mit forehavende og selv om jeg så flere fisk den næste halve time havde jeg kun et enkelt forsigtigt hug mere.
Det endte med at jeg måtte indse at det jeg havde gang i ikke virkede og da jeg var blevet godt sulten så besluttede jeg mig for at komme tilbage til senere på eftermiddagen.
3 timer senere stod jeg der igen, for enden af forfanget hang min gamle mønzonker, vandet var steget yderligere og var næste 80 cm over normalen, det besværliggjorde  turen på revet og jeg startede fiskeriet fra land for at fiske kanterne af først, jeg har før oplevet godt fiskeri på netop den her plads i meget høj vandstand.

En stor nedgænger er ved at være klar til afkrogning

I første rigtige kast ud over revet, blev min zonker taget, yderst i kastet, en stor fisk væltede rundt, lidt efter blev den doven tung og jeg blev lidt mistænkelig om det nu var en nedgænger, jeg øgede presset en smule hvilket ofte får fisken til at vise kulør, en blank fisk vil ofte springe når den presses til det, hvor en nedgænger bare vil ryste på hovedet og ellers følge pænt med, den gjorde det sidste og mine anelser blev bekræftet, en stor slank fisk kom svømmende ind til mig, lidt efter kunne jeg afkroge en ca 65 cm slank havørred.
Kastet efter var den gal igen igen helt ude i kastet huggede en fisk, denne gang var det en lille ilter fætter på 42-43 cm den blev hurtigt bragt til afkrogning, mine tanker var sporet ind på en stor flok havbasser lige ude foran mig og nu skulle der bare fanges fisk… men nej som så mange gange før, så kan man ikke regne med havørreder og selv om jeg fiskede revet af og naborevene så mærkede jeg ikke andet end et enkelt svagt træk i linen en halv time før at mørket stoppede mit fiskeri.

Sted: Møn  RBL
Dato: 7-4-2012
Vandstand: Høj 60 – 80 cm stærkt stigende
Vind: kuling fra nord
Vejr: drivende skyer med snebyger
Temp: luft 3gr vand 3,5
Flue: Flammen og Sort Mønzonker
Fangst: 2 blanke på 56 cm og 42cm. en nedgænger på 65cm yderligere 2 hug

_________________________________________________________________________________

 Endelig var jeg tilbage på min elskede ø Møn. Sent torsdag aften landede jeg og jeg nåede lige en time i skumringen dog uden at det gav noget.
Tidligt fredag morgen stod jeg så klar igen, og i de første solstråler faldt turens første hug, nogle sløve rusk røbede at det nok ikke var en fisk i topform og kort efter kunne jeg afkroge og genudsætte en halvmeters slipsefisk, kort efter var den gal igen, men krogen havde ikke fået ordentligt fat, så den stak af.
Efter lidt fluebinding og en middagslur var jeg tilbage på kysten, et par rev blev affisket uden der var tegn på liv, vinden piskede overfladen hvid og heldigvis kom den så jeg kunne udnytte alt dens kraft hvilket gav nogle lækre lange kast.

Solnedgang, bål og sølvtøj, endnu et godt minde fra en af østersøens mange perlepladser

Helt ude for enden af “Bananen” huggede en fisk hårdt på min nye farvoritflue “spøgelset” det var måske ikke den største fisk, men det gav sig ikke uden kamp og af en fisk på 45 cm så var det ikke så ringe endda, jeg har oplevet 2 kilos der har kæmpet langt ringere. Det viste sig da også da jeg fik den i hånden at det var en rigitg østersøbombe, dog ikke så lang men lang nok til at havne i rygeovnen et par timer senere.

Sted: Møn “Bananen” og RBL
Dato: 30-3-2012
Vandstand: Høj 10 – 20 cm svagt stigende Vind: kuling fra nordvest
Vejr: Høj sol Temp: luft 10gr vand 5
Flue: A Perfect Ghost-Shrimp (Spøgelset)
Fangst: et stk slips 50 cm og en smuk trind 45 cms

Så er der aftensmad 🙂 findes der noget bedre end en nyfanget fisk direkte fra rygeovnen.. nej vel

________________________________________________________________________________

Klokken var lidt over 3 om eftermiddagen da jeg landede på pladsen, 3 hollændere var kommet mig i forkøbet, men var ved at pakke sammen, de havde hverken set eller mærket noget og var i det hele taget noget desillusioneret over, at de ikke havde haft nogen succes de 4 dage de havde været her. jeg prøvede på bedste vis at hjælpe dem med et par kystpladser i nærheden, som der havde fisket godt de sidste par dage, det hjalp lidt på deres humør og de kørte videre med genvunden tro på at det nok skulle lykkedes.
Vinde piskede ind fra nordvest og store bølger hamrede ind over revet længere ude i fjorden.

En smuk og blæsende dag blev endnu smukkere.Det er ikke den største havørred jeg har fanget, men bestemt en af de smukkeste

Det så godt ud og jeg troede virkelig på det, bagsiden af revet var fiskbar og forholdene var virkelig til store fisk, store bølger, let uklart vandt, en let indadgående strøm og høj vandstand, altså hvad der i min bog er optimale forhold, men viste fiskene det også. Bagkanten af revet gav intet og langsomt fiskede jeg mig ind i bugten, det store kar med stenene var lidt besværlig at vade i, i det høje vand, men jeg fandt vejen ud så jeg kunne fisken renden mellem de store sten ordentligt af, og det var her det skete…
Lige der på indersiden af den store sten blev min store hvide rejeflue stoppet, ikke noget smånapperi eller forsigtighed her, nej hårdt og tungt, og da jeg løftede stangen troede jeg et kort sekund at det var stenen jeg havde fat i, men kun et splitsekund, for pludselig hang en stor havørred i luften. Den syntes så absolut ikke at det var fedt at den var blevet franarret sin rejemad, for da den igen havde vand omkring sig satte den kurs mod dybere vand og for første gang i lang tid måtte min bagline på arbejde. På al for stor afstand parkerede fisken sig ved bunden og i et stykke stid stod den bare der og var ikke til at rokke ud af stedet, kun de dybe stød fra halens arbejde i strømmen fortalte mig at der stadig var liv i den anden enden, med et forsvandt presset fra linen og et kort øjeblik troede jeg at fisken havde vundet sin frihed. Baglinen blev kørt tilbage på hjulet i rekordfart og i samme øjeblik der var kontakt igen, kastede fisken sig fri af vandet igen. Havørreden havde skiftet taktik igen, hidsige rusk og en masse balade i overfladen fulgte, og med et satte den i et nyt hidsigt udløb ud mellem de store sten, men jeg var forberedt og jeg havde flyttet mig til en position hvor jeg uden problemer kunne hjælpe linen over stenen. Nu kunne jeg begynde at styre fisken og med et let pres fulgte den med ned ad kysten, væk fra det store stenede område, fisken prøvede at svømme ind mod mig igen, løsline er altid noget skidt, men der er ikke så meget at gøre andet end at håbe at krogholdet er iorden, og det var det, nu havde jeg fisken på kort line for første gang og hvilken fisk, mine knæ begyndte at ryste, det var jo en drømmefisk der havde taget min flue, nu skulle den på land, fisken begyndte at vise haleror, men den havde stadig lidt kræfter i behold, nogle korte tunge udløb og et halvt spring senere var den klar, bølgerne hjalp den ind over de første sten men på bagsiden var et lille kar hvor den kom på højkant igen, det lave vand fik den til at gå i panik og med en sidste kraftanstrengelse piskede den over stenene på det lave vand og ind mellem nogle sten lidt længerne ude, en blæretangsbusk fik fat i mit forfang og mine, i forvejen synderflosset nerver hang nu i en tynd tråd, til alt held trak fisken til den rigtige siden og min line kom fri igen. Anden gang fisken blev grebet af brændingen kæntrede den som den skulle og med et lidt tungere pres end første gang blev den liggende på siden og da næste bølge rullende op på stranden, trak den, den smukkeste blanke drømmefisk med op mellem stenene. Jubelbrølet kunne jeg ikke holde tilbage da jeg i triumf løftede denne fuldendte drømmeørred det sidste stykke ind på land.

Den perfekte Fisk, der vidste at forholdene var perfekte til store fisk77 cm og 6 kilo

Sted: Fjorden
Dato: 19-3-2012
Vandstand: Høj 30 – 40 cm svagt stigende
Vind: kuling fra nordvest
Vejr: Høj sol
Temp: luft 8gr vand 5
Flue:  A Perfect Ghost-Shrimp

Fluer med gummiben kan være et helvedet at binde,men det betaler sig. Jeg tror på at store fisk godt kan lide en ordentlig mundfuld og lige netop gummibenene giver en dejlig stor fylde i vandet.

_________________________________________________________________________________

Søndag eftermiddag fik jeg passet et par timers fiskeri ind i et ellers tight program, forholdene havde ændret sig totalt ingen vind og en meget lavvandet kyst mødte mig. jeg begyndt at fiske badekarene af på vej ud mod det store rev. Et stykke ned af kysten røbede en fisk sig ude på den anden side af 3. revle. hurtigt fiskede jeg mig derned af, fisken viste sig flere gange i overfladen, nu galt det bare om at komme ttæ på fisken fra den rigtige side.
Med vandet godt oppe over balgehøjde, fik jeg lagt fluen ud i området hvor fisken svømmede rundt, og efter et par indtag faldt hugget, en god fisk havde taget fluen men desværre holdt krogholdet ikke og fisken slap med skrækken, hurtigt blev fluen lagt ud i området igen og minsandten om ikke en ny fisk huggede helt ude i kastet, denne fisk var ikke så lang, men i følge loven lang nok, 43cm tyk sølvtøj måtte lige ind og ha’ fjernet den piercing jeg lige havde givet den.

Sted: Fjorden
Dato: 18-3-2012
Vandstand: lav 30cm under normal, Svag strøm ud
Vind: Ingen vind, senere svag vind fra syd
Vejr: Sol let diset
Temp: luft 10gr vand 5
Flue:  a Perfect ghostshrimp

Smukt forårsvejr og en lille trind forårsfisk, det bliver ikke meget bedre

_________________________________________________________________________________

Lørdag aften var alt sat op til fisk, vind fra det rette hjørne, højvanden og den perfekte kyst men som så mange gange før, så kender havørrederne bare ikke “de perfekte forhold” så efter flere timers ørredjagt måtte vi sande at det nok ikke var i dag det skulle ske.
På vej tilbage til bilen faldt snakken på fisketure hvor hugget var faldet i sidste kast eller på vej tilbage til bilen. og så skete det, lige som vi skulle til at gå væk fra kysten viste en hale sig i overfladen, hurtigt fik jeg lagt fluen (Den lille hvide) ud og hugget faldt øjeblikkeligt, en lille blank undermåler havde hørt vores bøn og vist os at der var fisk på pladsen. Kastet efter var den gal igen og endnu en undermåler var oppe og vende, og så en til  og lidt efter  faldt så endnu et hug, den her gang var det dog ikke en undermåler men en lille tyk fjordfisk på 43cm, den fik også sin frihed. det blev aftens sidste fisk, endnu et bevis på at så længe man er ved kysten er der chance for at få fisk

Sted: Fjorden
Dato: 17-3-2012
Vandstand: Høj 30 – 40 cm over normal stærkt stigende, stærk strøm indad
Vind: let vind fra sydvest
Vejr: skyet
Temp: luft 10gr vand 5
Flue: Den lille hvide

_________________________________________________________________________________

Vinden var temmelig frisk fra vest sladrede vimplen om, da jeg med trætte morgenøjne kiggede ud af vinduet, det fik mig til at vende mig om på den anden side og glide tilbage til en verden hvor alle de fisk der tog min flue blev hængende og ikke en af dem var under målet.

Telefonens larm fik mig tilbage til virkeligheden, min fiskemakker Allan der har status af VIP måtte havde noget vigtigt at fortælle, siden han turde ringe mens han var på arbejde, han risikerede jo at skulle høre om store blanke fisk og det ved alle jo, ikke det fede, hvis man ikke selv har mulighed for at deltage i løjerne.

En lækker lille reje imitation som faldt i havørredernes smag i dag

Men Allan havde vigtige ting at fortælle, han havde netop kørt forbi en af vores hotspots for at tjekke forholdene ud og han kunne melde om klart vand, selv om vinden sendte nogle grumme bølger ind på kysten. Det afgjorde sagen, hurtigt kom jeg ud af fjerene. bilen var pakket og klar, der gik ikke mange øjeblikke før jeg var på vej mod kysten.
Det så sgu godt ud, bølgerne kom dog fra den forkerte side, men det er ingen forhindring når man vil fiske, man lære at tilpasse sig, måske kastene bliver lidt kortere, men hvis man vil fange fisk så kan det betale sig at fiske hvor der er gang i vandet. mens jeg stod og riggede til kom Allan kørende i sin ladvogn han turde ikke gå glip af herlighederne og med et møde der ikke kunne udskydes så havde han presse en time ind til fiskeri.
Fiskene var der som forventet, men de var bare ikke så lette at kroge i de høje bølger, Allan fik en lille undermåler efter 10 minutters fiskeri, lidt efter havde jeg en og sådan forsatte det, men mange af dem blev smidt, kort tid før Allan skulle af sted fik han et lidt tungere hug, en fin fisk kastede sig ud af vandet, efter mange års fiskepause fik Allan feber, der er ikke noget så smukt som når en voksen mand får havørredfeber, den fisk skulle bare i posen lige gyldigt hvad og der var mere dramatik i den fight end i en klassisk Hollywood film, det var lige før det lykkedes for fisken at vinde men efter flere ture rundt om Allan og en tur mellem benene, så endte det lykkeligt og en smuk overspringer på 50 cm og 1,6 kom i det ventende net.

luftakrobatik, det er altid nervepirrende når en god fisk går i luften, men det er nu også fascinerende og en del af gamet

Allan smuttede og jeg havde hele herligheden for mig selv, fiskene huggede forsigtigt eller også var det bare de store bølger der gjorde at kontakten ikke var optimal, for antallet af hug og mistet fisk var alt for højt. Da fiskeriet døde ud havde jeg smidt 10-12 styk, haft mange forsigtige hug og landet 7 fisk hvoraf 5 var over målet, 2 af dem var slipsefisk på 55-60 cm som selvfølgelig fik friheden igen og 3 små grønlændere på 41-43 cm. Et par af de fisk jeg smed, var fine fisk på størrelse med den Allan fik, men dem tager jeg i morgen

Sted: NK
Dato: 15-3-2012
Vandstand: Normal til høj 10cm – 40 stærkt stigende
Vind: frisk vind fra vest
Vejr: skyet
Temp: luft 6gr vand 5
Flue:  “The right choise” og pattegrisen

Findes der noget bedre, et godt hug, en god fight, og sølvskæl på fingreneAt fiske er at leve

———————————————————————————————————————————

Det var endelig blevet varmere i vejret, isen der havde dækket de Danske kyster var endelig væk og solen havde fået så meget magt, at vandtemperaturen var steget fra 1 grad til 5 på få dage. Det havde fået ørrederne til at gå amok og overalt i landet var der meldinger om fine fangster.

-Endelig var der en snært af forår i luften, solens magt fik lufttemperaturen op over 10 grader og vandet kunne jeg måle til næsten 5 grader, fiskene havde også mærket det og de svømmede rundt på det lave og nød at deres spisekammer endelig var vågnet

Sidst på fredagen landede jeg på kysten, alt så godt ud, vinden stod ret ind på kysten, men der var heldigvis ikke ret meget af den. Hurtigt blev grejet pakket ud og afsted gik det ud mod det store lavvandet rev som jeg håbede at solens stråler havde varmet godt op, 20 min senere stod jeg klar og mit nye skydehoved skulle prøves for første gang, linen blev trukket af hjulet og skydehovedet blev lagt ud, hurtigt trak jeg yderligere 10-12 meter runningline af og trak op til første kast, men min flue havde sat sig, men det var ikke i en tang busk, men en lille trind blank ørred der havde taget “den lille Hvide”. Efter lidt luftakrobatik havnede den i min hånd, en måling på stangen viste 44-45 cm. hurtigt blev fluen lagt ud igen, en knude på min nye skydeline gjorde at fluen ikke kom meget længere end første kast. en fisk vendte mindre en 2 meter fra hvor fluen landede og ikke 2 sekunder senere huggede den hårdt.
Jeg var havnet i slaraffenland, ørrederne stod i kø for at komme op og hilse på.
desværre vare drømmefiskeri aldrig evigt og i takt med at vinde lagde sig helt og strømmen flovede af, døde fiskeriet ud.
En enkelt fisk på 45 cm blev slagtet til aftensmad og da jeg hev “motoren” ud af den, var mavesækken totalt udspilet, nysgerrigt blev den tømt ud på en sten og ikke overraskende var det hundestejlere i massevis.
Natten kom med frost og dagen efter var vinden drejet til øst og vinden var bidende kold, vandtemperaturen var faldet til 3 grader og selv om den ene plads efter den anden blev gennemfisket, fandt jeg ikke fiskene igen.

Sted: NF
Dato: 2-3-2012
Vandstand: lavvande -10cm svagt stigende
Vind: svag vind fra Nord som flovede efter kort tids fiskeri
Vejr: Sol og blå himmel
Temp: luft 10gr vand 5
Flue:  “Den lille Hvide”

Marts kan byde på fantastisk fiskeri, for et par år siden løb jeg ind i drømme fiskeri i en lille lavvandet vig der lå op til et stort lavvandet stenrev. selv efter mørket havde lagt sig blev fiskeriet ved og det var i den sorteste martsnat at denne drømmefisk huggede min MønZonker

_____________________________________________________________________________

Solen skinnede og råbte, at nogen skulle komme ud af deres hule og nyde den svage varme som de insisterende stråler afgav, min træng og længsel efter foråret fik mig til at svare.

En af dem vi drømmer om men vi venter på isen bryder og kysten igen kalder

Hurtigt pakkede jeg grejet og satte kursen på kysten. Nattens kulde kunne ses i vandkantens grødis og min tro på at fisk ville svømme rundt i så koldt vand, fik mig til at tvivle på mit forehavende.
Karrene blev fisket systematisk af, revene ligeså, men ingenting skete og jeg kiggede op på solen og tænkte, at selv om den anstrengte sig nok så meget, ville der ikke ske noget i dag. Vandet var simpelthen så koldt, at alt liv var forsvundet. Mine kinder og hænder kunne mærke kulden bide sig fast og jeg besluttede mig for at stoppe. Med rask gang fik jeg pulsen op og hurtigt fik jeg varmen tilbage i kroppen, der var en lille kilometer ned til bilen. Jeg gik og drømte om forårets komme og alle de fantastiske fisketure der lå og ventede. Og så skete det, lige der foran mig 3 meter fra land, lige uden for grødisen vendte en fisk. Havde jeg skræmt den? Fluelinen blev hurtigt hevet af hjulet og få sekunder senere landede min flue hvor fisken havde vist sig, et træk i linen og fisken tog fluen i et plask, fantastisk! den sprang fri af vandet og jeg kunne se  at det ikke var en lang fisk, efter en kort fight kunne jeg kane den op på stranden, en lille tyk vinter ørred omkring målet. Nogen gange er det at være fisker bare en oplevelse og en beskæftigelse på at intet skal tages for givet.

Sted: TVL Sjællands nordkyst
Dato: 4-2-2012
Vandstand: lavvande -10cm stigende
Vind: svag vind fra øst
Vejr: Sol og blå himmel
Temp: luft -2gr vand 0-1
Flue: Pink Honning Gris
Fangst: 1 havørred 39,9 cm

Selv om kulden bider kan man stadig finde sølvblanke overraskelser på den åbne kyst

——————————————————————————————————————————–

Man ved aldrig hvornår det sker, men et er sikkert og det er at det sker! selv på de der råkolde vinterdage er der en chance for at det længe ventet hug indtræffer og den lange vinters mørke bliver glemt for en stund

Kyndelmissen stod for døren og det kunne mærkes i kinderne, termometeret sladrede om at vinteren havde fået overtaget, men det kunne ikke holde mig tilbage. Den blå himmel og den matte vintersol var en smuk baggrund mod de noget falmede grønne bakker der banede vejen ned mod kysten, Det grønne hav kom til syne der hvor bakkerne stoppede, jeg kunne se de svage dønninger rulle ind på den noget forrevne og frosne kyst, det så godt ud og hvis det ikke havde været den første dag i februar så ville min havørredfeber nok være steget et par grader, men kulden der bed i mine fingre fortalte mig at jeg nok skulle være lidt heldig hvis de skulle komme i kontakt med blanke havørredskæl.

is i havstokken

fluelinen blev lagt ud over det engang store mørke badekar, vinterstormene havde gnavet godt af skrænterne bag mig og store mængder af sedimentet havde lagt sig i den ene ende af karet og forkortet mit engang flere hundrede meter lange fiskestræk til knapt 100 meter.
Fiskepasset var ved at være ovre, den store sandflat der markerede afslutningen af karet nærmede sig og så skete det. som altid når man er havnet en stadie af meditation, er det som at blive vækket af en god drøm for at havne i en bedre. tilslaget faldt per refleks og en blank side viste sig 20 meter ude, den var ikke stor men den var der…
Kort efter kunne jeg kane en lille trind vinterhavørred lige over målet op på stranden bag mig.
Vintersølvtøj gir varmen og lige der var det som om at følelsen af foråret ikke var langt væk.

Sted: HH Sjællands Nordkyst
Dato: 1-2-2012
Vandstand: lavvande -25cm stigende
Vind: frisk vind fra øst
Vejr: Sol med få drivende skyer
Temp: luft -2gr vand +2
Flue: Flammen #6
Fangst: 1 havørred 41 cm

—————————————————————————————————————————

Årets første på årets første dag

Årets første fisketur, vinden var let fra sydvest og luften al for varm af årstiden, revet blev fisket af uden nogen form for kontakt, badekarret med mod galjebjerg var også resultatløst. Et par timer var gået og nytårsaftens håndværkere havde forladt mit hoved, jeg overvejede om sofaen ikke var et bedre alternativ resten af dagen, på tilbage langs kysten overbeviste jeg mig selv om at det nok ville være klogt lige at affiske det lille kar ude foran afvandingskanalen!
Et forsigtigt træk i fluelinen fortalte mig at jeg ikke var alene på kysten den dag, så et mere og tilslaget faldt, en blank bredside viste sig i overfladen 20 meter ude, en fin fisk på den rigtige side af målet havde taget min lyserøde pattegris flue fighten var stille og rolig, men da jeg skulle til at kane den op på land slap fluen sit tag… p.. os, fluen blev hurtigt lagt ud i samme område som den første havde hugget, 3 hurtige indtag og en fisk huggede forsigtigt min flue, selvom tilslaget var kontant havde jeg på fornemmelsen at den var skidt kroget og der gik heller ikke mage sekunder før fluen slap sit tag i fisken… et kast mere ud i samme område og der var kontakt med det samme men også denne fisk slap sit tag.
Noget misfornøjet affiskede jeg det lille kar centimeter for centimeter uden flere bud.
Skulle jeg give op og tage hjem, fanme nej jeg fiskede det store rev af, det gav dog intet. Fluen blev skiftet til en pink Honning reje  og så tilbage til det lille kar.
Det var først da jeg var ved at være færdig med karret at der skete noget, denne gang blev min flue taget hårdt og kontant, en rigtig fin blank fisk kastede sig ud af vandet et par gange, efter lidt tovtrækkeri kunne jeg kane en smuk “grønlænder” på 47 cm på land, fluen sat godt plantet i overmunden. Kastet efter var der kontakt igen denne gang en stålblank fisk på 41 cm uden et prik.
Det blev dagens sidste kontakt og jeg kunne tage hjem godt tilfreds med at 2012 var kommet godt i gang.

Sted: NBH – karret ud for afvandingskanalen
Dato 1-1-2012
vandstand: stigende
vind: let vind fra SV
Flue : Honning reje i pink fisket på intermediate line

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *