De dage hvor fiskene ikke rigtig vil lege med, er noget vi alle oplever, især på stille efterårsdage kan vi kystfiskere blive udstillet som dilettanter, og vores fluer kan virke som kluntede elefanter i det krystalklare vand. Heldigvis så er havørreden styret af dens instinkt og netop den viden kan ændre på magtforholdet, frustrationerne bliver til eufori når koden knækkes og en af de ellers så kræsne sølvbomber kaster sig fri af vandet med din flue i gabet.

Synkrondans under overfladen…

Endnu en gang havde en fisk fulgt fluen med helt ind og da jeg trak linen op til næste kast, vendte den i en hvirvel, denne gang var hullet i vandet efter fisken til at få øje på, jeg bandede “for s…. så tag dog den flue…” et par kast senere gentog seancen sig.
Jeg var efterhånden godt frustreret, flere fisk havde fulgt min flue den sidste time og flere af dem havde været af ganske pæn kaliber. Det var tid til endnu et flueskift, jeg var ved at være henne ved nogle af de mere eksperimenterende fluer i min æske, mit blik faldt på en lille hvid satan, ikke køn, men den havde taget et par forsigtige småfisk sidste efterår, siden havde den bare fået lov til at være pynt i æsken, ved siden af den sad en lidt større hvid HS variant. den havde allerede bevist at den var fast mand på holdet, så den blev flux bundet i enden af forfanget.Endelig… efter flere følgere faldt hugget og en en god fisk kastede sig ud af vandet i et forgæves forsøg på at vinde friheden igen.
Mens jeg stod og fumlede med knuden, vendte en fin havørred 10 meter ude foran mig, hurtigt blev knuden strammet og linen lagt ud i området hvor ørreden havde vist sig. Med sanserne skærpet blev linen strippet ind, et forsigtigt træk røbede at fisken var interesseret i fluen ,fedt… kom så… hug nu ordentligt…. fisken blev ved med at gå og “stange tænder”. Det gentog sig igen lidt senere og en gang mere, nej godt nok havde jeg fået dem til at vise lidt mere interesse men det forløsende hug manglede stadig.Jeg gik på land, nå nu ikke der var nogen havørreder der ville med på land, så måtte jeg nyde en kop mokka helt alene.

Den lille Djævle mysis har vist sig overlegen når fiskene er ikke bare kaster sig over hvad som helst.

Allan i gang med tovtrækkeri med en fin havørred

Mens jeg sad og grublede over mit forestående nederlag ringede telefonen, det var min gode fiskekammerat Claus der lå underdrejet derhjemme med influenza, han ville høre om al det han gik glip af. “Banger bu boget” snøvlede han, jeg kunne berolige ham, ud over hans feber i kroppen så behøvede hans fiskefeber ikke at stige mere end hvad den normalt ville når man ikke selv har mulighed for at være ved kysten.
Jeg forklarede ham om tingenes tilstand og de provokerende ørreder.
Som altid havde han et godt forslag, han havde stået i samme situation et par år før ved Broens rev på Bornholm og det var først da han til satte to fluer på forfanget at fiskene havde hugget. snøvlende forklarede han noget om jagtinstinkt, men det meste fortabte sig i snot og snøvl.
Jeg har før fisket med to fluer på forfanget og jeg siger det med det samme, det er bare ikke mit  favoritvalg, det gir al for meget linekludder og “nedetid”.
Men eftersom der ikke skete meget med det jeg havde gang i nu, så kunne det ikke være anderledes end at der blev bundet en stump line på til ophængeren. Den lille hvide flue jeg havde kiggede på tidligere blev fundet frem, dens røde øjne kiggede på mig som en lille djævel mens jeg bandt den på.
Med fornyet tro gik jeg ud i fjorden, fiskene var stadig aktive og inden jeg var på plads på kanten af muslingerevet havde jeg set 3 fisk vende inden over revet.
setup’et blev lige testet inden det skulle på arbejde ude på revet, og jo det så jo ganske lækkert ud med de 2 fluer i smuk synkronisk dans hen over muslingerne.
endnu en gang viste en fisk sig 15 meter fra mig, nu skulle det blive spændene om min duo ville gøre en forskel. Fluerne landede hvor de skulle, ca en meter kort af hvor fisken viste sig, strip strip strip… pause… strip strip, trækket i fluen, var det fiolinerne, for en sikkerhed skyld lavede jeg et kontant stripstrike, og med et var der liv for enden af linen, en rigtig fin blankfisk kastede sig fri af vandet i et meter højt spring.
Efter et par spring mere var det meste af energien gået af den, i stedet begyndte den at imiterede torsk i et forsøg på at finde et sted, i den stærke strøm der løb over revet hvor den kunne få kræfterne igen, men hver gang den parkerede sig ændrede jeg pressets vinkel og den måtte af sted igen.
langsom men sikkert forsvandt de sidste kræfter og til sidst lagde den sig på siden og lod sig glide op mellem de tørlagte ålegræspuder, Musklerne sitrede under dens sølvblanke panser, men slaget var tabt, dybt begravet i dens gane, sad den lille rødøjet “Djævlemysis” som jeg havde sat på som ophænger, frustrationer fra tidligere var væk, kort tid efter huggede en fisk mere, igen var det ophængeren der havde gjort udslaget, mens fisken trak line med ud over revet, tænkte jeg på Claus der lå hjemme i sin seng, han skulle bare vide hvad han gik glip af og at det var hans gode råd der knækkede koden.

the Devilmysis and a Magic shrimp

At fiske med 2 fluer på forfanget kan virke noget bøvlet, og man skal være forberedt på at linekludder ikke kan undgås, jeg har vænnet mig til at tjekke op på knuderne med 3-4 kast mellemrum, så jeg er sikker på at fiske effektivt. Ved gode forhold, hvilket vil sige tilpas med vind fra den rigtige retning og en god balance i forfanget, kan man minimere chance for kludder en del. Slidet på forfangsspidsen er også noget større, så for ikke at miste fisk, så skifter jeg spidsen med jævne mellemrum.
Jeg har erfaret at en vægtbelastet ophænger virkelig kan skabe problemer med linekludder og det ender ofte med at man for svækket forfanget så meget, at det enten knækker i et hug eller i et kast, af samme grund sørger jeg altid for at have et udvalg af ubelastet fluer i min æske.
Forfangs spidsen  bør også være i en lidt tykkere diameter end normalt, jeg bruger sjældent under 0,25mm hvor jeg binder ophængsknuden og helts 0,27mm.
På stille dage forlænger jeg spidsen med en 0,23mm spids.
Der er jo mange forskellige typer ophængsknuder, jeg bruger en “Dropper Knot” som er klippet op, det er vigtigt at knude er bundet med ikke under 5 tørn og at den er strammet godt op, for at forstærke den bruger jeg UV knot sense, der kan kommet et stort pres på selve knuden, de sjældne gange man er heldig at få kroget 2 havørreder.
Dubletter bestående af 2 stykker sølv er ikke helt ualmindelige, især tidlig forår og efterår hvor fiskene er samlet i større flokke, kan man være heldig at få oplevelsen af at en havørred hugger den “tomme” flue, mens man står og fighter med en anden fisk.
2 fluer på forfanget giver jo også det fordel at man kan prøve flere fluer af og derved hurtigere finde ud af hvilke fluer fiskene vil tage. En stor synlig flue i enden af forfanget og en lille uanseelig flue som ophænger er et giftigt setup.ST-bonanza-april-13