IFlammen-1ngen flueæskers indhold er ens.. og dog, der er nemlig fluer der bider sig fast i hele landet som landeplager, enkelte bliver dog til Legender og de fleste har altid et par i æsken. Fluer som “grå Frede” og “juletræet” er sådanne fluer. Så er der dem der forbliver lokale, men som igennem mange år og mange mange fisk bliver til mere end bare endnu en flue, sådanne fluer finder vi i “Brenda” og “Kobberbassen”.
Moderne kystfluer er blevet lanceret anderledes via danske grej grossister og promoveret voldsomt i fiskepressen, mange af sådanne fluer har haft deres egen storhedstid, men er lidt efter lidt gået i glemslen, og så er der lige dem der bare kan noget mere, her tænker jeg specielt på 2 moderne kystfluer, nemlig “Honey Shrimp” og “Pattegrisen”
Så er der jo selvfølgelig vores egne specielle udgaver, designet til de hotspots vi fisker på, her på siden vil du se nogle af mine favoritter og hvordan de bindes.

Min flueæske er bygget op over mange år, og jeg prøver at kunne dække så mange situationer som muligt, så jeg ikke en dag står i svære fisk uden at kunne finde det i flueæsken der gør udslaget, det sker nok en dag igen, men der bliver heldigvis længere og længere imellem.

Mit absolutte favorit materiale er isbjørn, fibrene i isbjørnen er tilpas stive, men stadig med massere af liv, men vigtigst er at de reagere på UV lys, det er så små ved at gå op for rigtig mange at UV lysfølsomme materialer virkelig gør en forskel, og især på dage med grumset vand kan det være afgørende for synligheden af din flue.
Af andre materialer som jeg holder af at binde med, er Litebrite dubbing, igen er det de UV reflekterende der finder vej til mine fluer.

Allerede i mit 80’erne fandt min fiskekammerat Claus ud af at der måtte være noget specielt over UV reflekterende materialer, ved et tilfælde havde hans mor lagt noget stof til en kjole i lyset fra hans skilpadde varmelampe og det næsten magiske genskær fra UVlampen fik ham til at klippe et stykke af, travle det op og binde en flue. De næste mange ture fangede Claus havørreder på denne sjove tyl-flue som han i øvrigt kaldet STH fluen (Sild Tobis Hundestejle) den mindede meget om Juletræet som blev lanceret i de samme år. Efter nogle ture forærede Claus mig et stykke af det magiske tyl så jeg kunne binde nogle fluer og minsandten om jeg så lige pludselig også begyndte at fange fisk. jeg husker specielt en dag på Sjællands Odde i august i 1986, vinden var taget til fra nordøst og vandet var grumset til, vi gik ved Klint som havde kastet fisk af sig dagene forinden, men nu var vandet blevet til kaffegrums og vi var ved at give op, Claus satte som sidste udvej sin flue på som ophænger, mens jeg satte mig oppe bage ved og ventede på vi skulle køre til en plads på sydsiden, Claus kastede 2 gange og så stod han med bukket stang, bund nåede jeg at tænke med så var der noget der ruskede igen i kæppen og Claus råbte højt, en hård kamp fulgte, med mange tunge udløb, men fisken blev træt og tilsidst kunne jeg nette hvad jeg troede var en stor havørred, men da jeg løftede nettet  ud af det grumset vand, kunne jeg konstatere det var en fantastisk multe på 4 kilo, som havde fundet Clauses ophænger.
Vi blev tændte og fiskede videre nu begge med ophænger og der gik ikke længe før vi havde kontakt igen, denne gang var det en havørred på et par kilo der havde taget min STH flue, lige pludselig gik det slag i slag og da vi stoppede fiskeriet våde, kolde og glade havde vi haft et drømmefiskeri uden lige. Tilsammen havde vi 12 havørreder på land op til 3 kilo og så en smuk smuk multe, en multe som jeg forøvrigt tror var blandt de første der blev fanget af lystfiskere i Danmark.IMG_4198-1