Fiskeguide på Møn, Nordsjælland og Roskilde Fjord:

Møn – Ikke noget andet sted i Danmark er der så store chancer for at kroge drømmefisken! ikke andre steder i landet ligger gennemsnitsvægten for havørreder tæt på de 2 kg og hvis man gir øen et seriøst sats i april og maj, bliver chancen for den helt store drømmefisk ikke bedre.

Nordsjælland – Der findes nok ikke et andet sted i Danmark som gennem tider har kastet så mange havørreder af sig, det ene fine rev efter det andet ligger og venter, en nultur er en sjældenhed. Det er blot et spørgsmål om at kende fiskenes trækmønstre.
At der også findes rigtig store fisk er et ekstra plus.
Specielt efteråret er suverænt, dage med 8-10 fisk på land er ikke usædvanlige.
Nordkysten er som skabt til fluefiskeri, fiskene fourager ofte i de inderste badekar, hvilket gør kast på mere end 20 meter overflødige.

Med mere end 25 års erfaring på disse kyster og med flere store havørreder på samvittigheden, kan jeg tilbyde den fornødne viden om vejr vind og strømforhold på de forskellige pladser, jeg kender vejen ud på de rev der kan givet fluefiskerne de bedste chancer for drømmeørreden.

Pris for 2 pers
½ dag 4 timer 1500.- Dkr
1 hel dag 8 timer incl. forplejning. 2500.- Dkr
Større grupper kontakt for yderligere info
overnatning kan arrangeres