kystfiskeliv del 2

kystfiskerliv del 2

kystfiskerliv del 2

kystfiskerliv del 2 :En ubønhørlig trang til at komme ud hev og sled i mit unge sind, men vinteren havde lukket af for mulighederne, min lille lokale mose hvor jeg normalt fik de værste abstinenser dulmet, var dybfrossen. Sneen lå i store driver over alt, der ville gå mange måneder før jeg igen kunne dyrke noget der lignede fiskeri.

De værste abstinenser

""</a

Fisk og Fri, et nyt moderne og farverigt fiskemagasin, der i modsætning til sportsfiskeren på det tidspunkt, var fyldt med flotte farverige fotos, havde set dagen lys et par år tidligere, det var min redning, eller snare – det tog de værste af mine abstinenser. Alle sider blev gennemlæst og studeret i detaljer, alt hvad der omhandlede kystfiskeri blev læst ekstra grundigt, så jeg kunne alle teorierne og trix,  når det endelig ville blive forår.
En historie om Otto Poulsen der fangede 100 havørreder om året fik mig til at drømme, hvordan var det dog muligt. Nogle år senere blev jeg klar over at det krævede tid og viden om fisk og fiskeriet.

Imens sneen dalede ned fra himlen, sad jeg ved mit skrivebord og kiggede drømmende ud af vinduet. Lektierne som skulle laves, skred langsomt fremad, men der kom lidt mere fart på, da de kom til at omhandle fisk i alle afskygninger. Stile om fisketure i alverdens lande, regnestykke blev regnet i kilo fisk, biologi ja gæt selv. Drømmen om hive den ene blanke havørred ind efter den anden, havde sat dagsordnen, mit liv var gået i “fisk”.

Fiskerens Juleønsker

Julen var kærkommen, ønskesedlen var alenlang og fyldt med fiskegrej i alle udformninger. Bøger om fiskeri og et fluebindings-begyndersæt. Jeg måtte ha været et artigt barn, for alle mine ønsker blev opfyldt. Lige pludselig var vinteren ikke noget synderlig problem. Flue på flue blev bundet og når man er så heldig, at ha en far der er konservator, så er det ikke fjer og hårmaterialer der mangler.
Der blev kreeret det ene uhyre efter det andet, det var meget lærerigt og  mange fluer blev bundet for efterfølgende at blive skrællet igen, så krogen kunne genbruges. Med tiden fik jeg en ide om hvordan de forskellige materialer opførte sig.
Når det var sengetid endte det med, at jeg  lå og læste “Sølvtøj” af Jens Ploug Hansen og “Havørred Havørred” af Kurt Malmbak Kjeldsen til langt ud på natten. Det som min far og farfar ikke vidste, havde jeg nu læst mig til, jeg var klar til forårets komme.

Men så let er det bare ikke. Man kan læse nok så meget faglitteratur om havørredfiskeri og kunne alle guruernes teorier forfra og bagfra. Igen måtte jeg lære det på den hårde måde.
Isen brød i fjordene og foråret kom. Der blev fisket igennem. Hver weekend blev brugt i Isefjorden, Roskilde fjord og på Nordsjællands kyst, men ikke en eneste havørred kom på land. Hvad værre var, så kunne jeg gang på gang se min far kroge den ene fine fisk efter den anden.

Tørkeperioder

""</a

Tørkeperioder er noget alle havørredfiskere skal igennem. Dem der påstår at de aldrig har haft en, har med garanti ikke fisket længe, eller det man kan kalde selektiv hukommelse. Sikre tegn på en begyndende tørkeperiode er den svindende selvtillid. Man begynder at skæve til sidemanden, for at aflure tempoet på indtagningen/indspinning og en konstant trang til at skifte agn.

Langsomt begynder desperationen  at indfinde sig og i takt med den stiger, mister man fokus på selve fiskeriet. En “farlig” tilstand indtræffer og man bliver overtændt. Fisketiden bliver brugt i bilen. Plads efter plads bliver afsøgt, men ingen af dem virker rigtige. Inden man er i vandet på den valgte kyst, har man allerede overvejet om det ikke skulle ha været et andet spot istedet. Rastløst bevæger man sig fra kyst til fjord og tilbage igen.
Og det var netop hvad der skete for mig. Det meste af foråret var gået uden et hug. Når jeg gik i vandet med fluestangen, syntes spinnestangen som et bedre valg eller omvendt. Samtlige blink havde været bundet på min 0,25 mm ABUlon nylonline mange gange, og mens jeg endnu en gang skiftede flue, landende min far endnu flot fisk.
jeg var for første, men bestemt ikke sidste gang i mit, på det tidspunkt korte liv, nedfisket og udfisket.

Alle ting har en ende

Kystfiskeliv del 2

En fantastisk 5 kilos fisk fra østersøen. Fisken huggede på en hjemmelavet sølvpil. Da den endelig var i nettet, efter en legendarisk hidsig kamp, var 2 af grenene på Mustad trekrogen knækket og den sidste var næsten rettet ud

Nu sagde jeg jo at det var en farlig tilstand at havne i, men et er sikkert! – alle tørkeperioder ender. Pludselig så er der en ørred der ikke kan modstå fristelsen og hugger. Med et er tørken er brudt.
Dengang var det en knækket sølvpil med et nyt hul til springring og krog, der endte mit mareridt. Sidst i maj måned på jagt efter hornfisk faldt hugget. Da den kastede sig ud af vandet og synliggjorde, at det endelig var en fin blankfisk på en ½ meters længde, gik jeg pænt meget i panik. Jeg lavede nok alle de fejl det er muligt og resultatet blev derefter. Jeg endte med at miste fisken efter den havde svømmet mellem benene på mig.

Den onde cirkle var brudt og med et vendt troen på at jeg godt kunne fange sølvtøj tilbage. 10 minutter senere var jeg klar. Havørreden viste sig i overfladen 40-50 meter ude, den lille sølvpil landen lige der hvor den havde vist sig og hugget faldt promte. Denne gang var jeg klar og med rystende hænder. En puls på 200 og samlet ben, blev fisken fightet sikkert i nettet.

Sejerens sødme smager nogen gange bedre end andre, når jeg sidder her mange år og mange havørreder senere og tænker tilbage, så kan jeg med sikkerhed sige. De fisk der ender tørker, er uden tvivl er dem man husker bedst. Ja faktisk mindst lige så godt som de store.

Hårdt arbejde

Havørredfiskeri er hårdt arbejde. I de perioder hvor fiskene er svære og ikke vil lege med, slider det på psyken, at læse om andres succes, mens man selv ikke kan finde melodien. Men det er de fiskeløse tider, der lære os tålmodigheden og glæden ved andre sider af fiskeriet. Hvis det nu var så let at fange havørreder og vi fangede massere på hver tur. Så tror jeg ikke at det ville appellere til vores jagtinstinkt i den grad som det gør. Slidet lære os at værdsætte alle de fisk vi fanger og respekt for de fisk og fiskere vi møder igennem et kystfiskerliv.

kystfiskerliv del 2

Fisketure med kammeraterne er altid de bedste. En fisk fanget på en solotur er en god oplevelse, men når der er fiskekammerater der kan blive “misundelige” over ens held og man har håneretten. Så er bliver fisketuren sjældent bedre!

Kystfiskerliv del 1

kystfiskerliv del 3

Fjorden 2 dage senere!

Fjorden 2 dage senere!

Fjorden 2 dage senere!

Fjorden 2 dage senere, var den så gal igen. Netop som jeg ankom til pladsen, sejlede den lille jolle ind på det lave vand og en bøje fløj udenbords. Nu måtte det være nok! Fiskerikontrollen blev ringet op, efter lidt insisterende argumentation, blev jeg stillet om til et par kontroløre der var på landevejen, de fik så en beskrivelse af hvad jeg kunne stå og være vidne til.
Et par timer senere blev jeg så ringet op, det viste sig at være fiskerikontrollen der havde taget min anmeldelse alvorligt og netop var igang med at bjerge et ulovligt placeret redskab, de ville lige høre nærmere om der var andre steder i området der var værd at kigge efter i sømmene, og det var der… hvad de endte med at hive op ad vandet ved jeg ikke, men hvis de bare er rendt ind i halvt så mange ulovlige garn som jeg er de sidste par uger, så har de haft rigeligt at se til og som fiskerikontrollen så rigtigt sagde i telefonen så var det jo en sjælden smuk aften, så mon ikke alle garnpiraterne var på vej på vandet nu her hvor lyset begyndte at svinde.
Stor ros stil fiskerikontrollen for at reagere på min anmeldelse, nu skal vi bare ha politikkerne på banen så alle fjorde (flaskehalse) kan blive garnfri zoner
Fiskekontrollen kan fanges på følgende telefonnummer døgnet rundt 72 18 56 09 eller i dagtiden på 72 18 56 00.

Husk at indrapportere ulovlige garn til Fiskerikontrollen  og på
http://webfd.fd.dk/php/anmeldelse/

Nogle sætter ulovlige garn, fordi de ikke har sat sig ind i reglerne, mens andre bevidst overtræder dem. Reglerne om garnfiskeri kan læses på www.fd.fvm.dk.

Lad os få stoppet al garnfiskeri i de danske fjorde og skabe et mekka for fiskere fra ind og udland. der ligger og gemmer sig mange uudnyttet indtjeningsmuligheder i det rekreative fiskeri, på Fyn har en investering på 4 millioner skabt en omsætning på 38 millioner, tænk hvad det kunne blive til på landsplan. Men det kræver en satsning og handling fra lokalpolitikkerne NU!!

 

Den dag fjorden var fyldt med garn

Den dag fjorden var fyldt med garn

Netop hjemvendt fra hvad der skulle have været en fisketur i fjorden, sidder jeg og undre mig over tingenes tilstand rundt om på de danske fjorde og kyster. Det er efterhånden ikke nogen nyhed, når der bliver skrevet om fundne garn i åer og fredningsbælter.
Når man så tænker på hvor mange åer og smalle passager i fjordene der er som det er svært at holde opsyn med, så kunne man godt blive lidt bekymret.

Den dag fjorden var fyldt med garn

Garnfisker i gang med at sætte et af mange garn 30-40 meter fra land

For mindre end en uge siden, besøgte jeg for første gang siden isen brød, en af mine pladser i bunden af Roskilde fjord. Jeg har før oplevet garn-pirater spærre området af i umarkeret garn, deres teknik er ganske smart først placere de deres ulovlige garn fra land og ud, ingen kugler eller bøjer kun lidt små grågrønne flydere der lige kan holde garnet oppe og som er umulige at se hvis man ikke ved de er der, når så det hele er pakket ind i garn sætter de deres 3 lovlige garn lige på den rigtige side af fredningen, så hvis kontrollen en sjælden gang kommer forbi, kan de retter deres fokus på dem, i stedet for at kigge efter ulovlige garn.
Da jeg ankom til pladsen kunne jeg se en båd ligge og rode rundt inde i fredningen, efter et par minutter begynder han at slå i vandet med sin åre. Det gjorde han så de næste 10-15 minutter forskellige steder inde i fredningen, så begynder han at rode rundt i vandet med en bådshage og op kom der et garn. Hvor mange havørreder der sad i ved jeg ikke, men der sad nogle stykker i det første garn. Det viste sig han havde 3 garn placeret i indløbet til åen som alle var fyldt med lange sorte fisk. Han forsatte med den samme procedure, han bjergede ikke garnene, han rensede dem for fisk, hvorefter han lod dem stå så de kunne fiske videre. Så sejlede en ned mod mig. Her havde han åbenbart også plantet uafmærke garn, med ca 100 meters afstand mellem garnene havde han lukket kysten af. 7 garn senere sejlede han med båden fyldt med garn og fisk til bage til de 3 garn i åmundingen, lidt mere plasken med årene og de sidste garn blev hevet op og han tøffede videre ned af kysten i sin lille blå jolle der lå lavt og tungt i vandet.
I går oplevede jeg det så igen og i stedet for at få mit gode forårshumør ødelagt ved at glo på massakren så kørete jeg videre. På vej over fjorden ved Frederiksund kunne jeg så se en anden båd godt i gang med at plastre det lave vand mellem tandstumperne og broen ind i garn. Men der måtte da være steder uden garn tænkte jeg og 20 min senere stod jeg ved kysten igen, men men men også her stod garnene tæt.

Det bliver lagt enorme kræfter i naturgenoprettelse og der er rigtig mange entusiastiske frivillige medlemmer af sportsfiskeforeninger landet over, der i samarbejde med kommunerne, bruger meget energi i deres fritid på, at netop deres lokalområdes åer bliver små naturperler med gode gydebanker og frie passager, så Danmarks sportsfisk nummer ET – havørreden, har mulighed for at vandre langt op i åerne og reproducere sig. Det er endda med stor succes, flere og flere vandløb bliver så rene at livet og fiskene vender tilbage til dem.
Landmændene er blevet pålagt at der skal være en korridor fra deres opdyrket arealer til vandløbene på 10 meter, og selv om den gang på gang er blevet lempet, er der også en vandmiljøplan hvis formål er at begrænse brugen af kunstgødning og de sprøjtegifte som landbruget tilføre vores natur.
Med andre ord kan man vel sige, at der er kommet fokus på de værdier som naturen kan give det Danske folk. Det er “gratis” velfærd, og derfor er der fra politisk side, også er en velvillighed til at genoprette fortidens sønder.
Havørred Fyn har efterhånden i mange år, arbejdet for at forbedre fisketurismen og derved skabe et bedre fiskeri som skal munde ud i flere jobs. Det er lykkedes, men målet er stadig langt fra nået, undersøgelser har vist sig at det potentiale der ligger i lystfisker-turismen er langt større end hidtil antaget.
Andre lande har for længst indset, at der er langt større økonomisk gevinst ved lystfisker-turismen, end det kommercielle erhvervs og fritidsfiskeri vi kender i dag. Forgangs lande som Canada har bevist, at hvis der bliver lagt fokus på de oplevelser som turisterne skal have, altså fleks på klingen og en storslået naturoplevelse, ja så kommer de igen, og de tager flere fisketurister med. Det har betydet at de nu tager sportsfiskeriet alvorligt og samarbejder tæt med de forskellige sportsfiske-organisationer der er, så alle geografiske områder bliver dækket. Det har skabt en dybere indsigt i fiskebestandenes trivsel og vandring, samt hvor meget pres der er på fiskebestandene, i forhold til hvad de kan tåle. Det har skabt et bæredygtigt og for statskassen indbringende fiskeri.
For at opretholde justits ved vandene er der oprettet en meget effektiv kontrolenhed, der har samme status som politiet, de opretholder ro og orden i naturen og sørger for at reglerne bliver overholdt og at der ellers er ordnet forhold, for eks. så bliver der holdt øje med rastepladser og hvis skraldespande trænger til at blive tømt så bliver det meldt til de rette instanser. selv om de varetager flere funktioner er de er ikke til at spøge med, konsekvenserne ved at blive taget i ulovligt fiskeri er store, alt grej korfeskeres og dertil kommer en bøde af anselig størrelse, sidste år fik en mand fra Van Couver en bøde på 6000$ for at fiske efter stør uden at havde løst fisketegn til størfiskeri i Fraiser river. udlændinge kan blive idømt karantæne fra at dyrke sportsfiskeri i de canadiske vande, i op til flere år. Den store synlighed der er på kontrollen, gør at det ikke er mange der prøver lykken med ulovligheder.
Den ligger lige til højrebenet, med over 200.000 lystfiskere (der har løst fisketegn 2011) og  mere end 7000 km kystrækning hvoraf mange af dem er potentielle havørredkyster, så skal der bare noget mere politisk fokus på emnet, På Fyn er Venstremanden Jakob Ellermann-Jensen gået ind i sagen og man kan jo håbe at andre politikere der vil fremstå ansvarlige, også er villige til at tage denne debat op på et højere niveau. Det er sikkert at den manglende moral og tendens til hurtig profit der hersker rundt om i de små havne, ikke gør antallet af garnpirater mindre, snare tværtimod. Risikoen for at blive taget er ikke stor set i forholdet til konsekvenserne.
Når resultatet ikke står mål med den energi som lystfiskerne ligger i genopretningen af ørredbestanden, så vil det frivillige arbejde stoppe. Så længe vi magtesløst må se på at “flaskehalse” på havørredens trækruter, bliver broderet ind i garn og ruser vil nok så meget hårdt arbejde kun kunne ses på garnpiraternes tykke tegnedreng og store 4 hjuls strækker.