Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

ArcticSilver Free-Flex 9' #6 Coast

ArcticSilver Free-Flex 9′ #6
Coast

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

Jeg havde set den i hænderne på en af mine norske venner flere gange, når han havde lagt billeder af fisk op på FB og mit første indtryk var sikkert som de fleste andre fluefiskeres, konservativt og fordomsfyldt. det skar i mine øjne at håndtaget ikke var et traditionelt korkhåndtag, og hjulholderen lignede noget andet end det der havde siddet på mine stænger siden en gang for meget længe siden, (en af mine første stænger en lille 5′ ABUmatic stang havde samme system).

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment Free-flexen ligger og hviler i "vaskebalgen" Foto: Rob Oldekamp

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment
Free-flexen ligger og hviler i “vaskebalgen”
Foto: Rob Oldekamp

der gik en rum tid før jeg igen kom i kontakt med Arcticsilver stangen denne gang var det “live”. jeg mødtes med Tommy fra den norske blog Saltflue han fiskede med ASI -stangen og det var nogle djævelsk fine kast han fik sendt afsted og ikke nok med det.. han fangede fisk på stangen med det mærkelige håndtag.
Under en kaffepause spurgte han om jeg ikke ville prøve monstret, jeg tøvede ikke, selvfølgelig ville jeg gerne have bekræftiget mine fordomme, og jeg snuppede straks hans stang. når man har gået mange år med et korkhåndtag, så var det en mystisk følelse at få denne moderne stang i hænderne, Det først der slog mig var hvor let stagen føltes. Håndtaget er lavet af en blanding af kulfiber og plast, det viste sig det var dejlig behageligt at holde på, og udformningen som heller ikke var traditionel rund skulle jeg lige vende mig til, men fandt hurtigt et godt greb langt nede på håndtaget.
de første par kast var lidt akavet, klingen reagerede noget langsommere end jeg var vant til, jeg studerede det sjove håndtag som var hult, ahhh Free-flex gav pludselig mening, stangen fik lov at arbejde i hele klingen, altså også på de nederste 25-30 cm hvor vi på “normale” stænger tæmmer klingen med fastmonteret kork.
i det 3. kast lod jeg stangen arbejde dybt og roligt – så skete magien, uden brug af kraft lagde jeg en anseelig mængde line ud,  jeg stod der i vand til livet og måbede, jeg har over mine 30 år som fluefisker set nogle forsøg på nytænkning, inden for stænger har det mest været på selve klingerne at udviklingen er sket, men det her Free-Flex havde fat i noget af det helt rigtige. kast efter kast fløj linen derud af, jeg fandt ud af at så snart jeg, glemte at det var stangen der skulle gøre arbejdet, blev mine kast forringet, efter 20-25 kast sad den der, og gang på gang blev hele linen (en Vision kust ST 2 30 m ) lagt ud.
en ting jeg bed mærke i,  var den fantastiske tracking håndtaget gav, udformningen af håndtaget gør at der er maximum kraftoverførsel hvergang og at klingen ikke drejes undervejs i et kast.
da jeg lidt senere afleverede stangen tilbage til Tommy havde jeg følelsen af at mit fluefiskeliv havde fået noget at tænke over, mine fordomme var væk, klassisk kork var pludselig bare pænt, men også så meget “yesterday”  jeg var klar til at prøve fremtiden.
Fordomme er til for at blive brudt, og hvis du vil prøve noget helt specielt så skulle du unde dig selv chancen for at prøve et stykke af fremtiden.

sølvtøj og saltvand

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet.

Forårsnuen havde fået ram på mig og jeg måtte kapitulere og lade kystens sølv passe sig selv.
Det var som om at vejrguderne ville dulme min fiskefeber lidt og sendte et lavtryk ind over Danmark. Mens feberen rasede i min krop, piskede regnen ned og vinden rejste havet i en mindre storm.
I takt med at vinden lagde sig, lettede min feber. Jeg begyndte så småt at overveje om ikke fluestikket ville være den bedste medicin, så jeg ikke ville lave en klassiker og tage afsted ud på fiskeeventyr, før jeg var frisk nok til det. Det har før kostet flere ugers ufrivillig fiskepause.
Imens jeg sad der ved stikket, tænkte jeg mig tilbage til sidste forårs fiskeri. Jeg huskede tydligt det vilde fiskeri jeg havde de første dage der var tobiser inde under land. Selvfølgelig skulle der da bindes lidt friske tobisfluer til æsken. Som altid udviklede det sig til lidt eksperimenter i takt med at de 5 tomme pladser i flueæsken blev fyldt op.The-ultimate-sandeel
Efter et par sjove forsøg, havde jeg fat i noget og et par fluer efter sad den der. Ulitmate Sand Eel til XL fisk var en realitet.

Godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl.

jeg lod der gå et par dage mere og så var helbredet tilbage på sporet. Lige som vejret forøvrigt også havde fået fat i den rette kurs. Vinden var gået fra ingen ting til en frisk vind fra NØ, en altid spændende vindretning heroppe nord på. Enten bliver man godt våd og gennembanket eller også bliver man bare godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl. Det var det sidste der skete for mig i dag.
Efter et tomt 2 timers fiskepas besluttede Allan og jeg at vi måtte prøve andet fiskevand. Faktisk var vi blevet så gennemblødte at vi overvejede at tage ind mod fjorden for at finde lidt mere smult vand. Det lave vand og det at vandet ville falde yderligere, gjorde udslaget.  Vi forsatte fiskeriet på den åbne kyst, til et rev der før har givet grove fisk i ekstremt lavvande.

min nye tobis kreation

Vel fremme kunne vi konstatere at forholdene så ganske gode ud. Vandet var netop så lavt at jeg med lidt dybde vadning kunne komme ud og stå på en stor flad sten og derfra affiske den yderste spids af revet.
inden jeg gik ud, viste jeg Allan min nye tobis kreation. han var helt enig i at den var af den helt rigtige “giftige” slags. Selvfølgelig blev den bundet på forfanget, og nu stod jeg derude på stenen og sendte den kast efter kast, ud i den efterhånden halvstore bølger der kom væltende ind ude fra kattegat.

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined in

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined inTobiser i tusindvis.

Mens jeg stod der kom årets første store tobis stime ind forbi mig, små 5-7 cm tobiser i tusindvis. Jeg nåede lige at tænke, at når de var der måtte der også være en blank.
Og der faldt hugget. Overfladen blev pisket til skum i de første sekunder, først da jeg lettede presset, kom der for alvor fut i den. I det smukt spring viste den sin fantastiske form. Den sluttede dog ikke med opvisningen her. I et hidsigt tempo præsterede den en serie af flotte kraftfulde spring. Efter det 7. spring var det som om at den havde brændt al energien af. Jeg hoppede ned fra stenen og gik mod land.
Inde på det lave vand mistede fiske totalt orienteringen, i et sidste desperat forsøg satte den turboen til. desværre for den, var det i den forkerte retning, og i fuld fart svømmede den op mellem stenene og kænterede. Den næste bølge førte den helt op på det tørre og kampen var slut.

En drøm af en havørred.

En drøm af en havørred havde taget min nye tobisflue på sin jomfrufærd. Adrenalinen pumpede voldsomt rundt i mit blod. kampen havde kun taget 5-7 minutter, normalt ville jeg havde nået at få styr på nerverne, men nu kunne jeg mærke dem for alvor. Kampen var slut men mine hænder rystede voldsomt. det oblikatoriske sejrsbrøl blev sendt afsted ud over Kattegat. i dag var det nok kun den ene måge der havde fulgt fighten der kunne høre mig.
med bankende hjerte løftede jeg fiske op, tyk som gris og i en længde man drømmer om. Mens jeg gik ned mod Allan nød jeg at mærke  vinden i mit ansigt og adrenalinen i mit blod.

sølvtøj og saltvand

one of the most incredible sea trout I’ve ever seen
a true silver bomb

 

Kulde, Sne og en drømmefisk

Kulde, Sne og en drømmefisk

sne og en drømmefisk

sne og en drømmefisk Flammen er et godt valg i snevejr

Frostvejret og vinteren havde for alvor fået fat og selv om snebygerne ikke havde været mange, var kysten blevet hvid.
Det er altid en speciel oplevelse at fiske på en sneklædt kyst. Kontrasterne bliver stærkt markeret,de hvide skrænter skaber skygger man ikke ser når solen skinner på en forårsdag.
Den hvide sne og de mørke skyer var ikke just indbydende, og når termometret så samtidigt skriver minusgrader og vimplen står ret ud fra flagstangen. ja, så skal man nok være godt tosset eller ramt af “feber”, måske endda begge dele, for at tage afsted ud på havørredeventyr.
De foregående dages oplevelser gjorde at der ikke var nogen tøven da vækkeuret ringede. Mens kaffen bryggede tænkte jeg på oplevelsen fra dagen før. I dagens første grå lys huggede en rigtig god fisk på omkring 65 cm, den var tyk og blank og viste sig en en række fine spring. I et udløb skræmte den en endnu større fisk ud af vandet, en fisk jeg skød til 5-6 kg, en rigtig drømmefisk. Ved det 5. spring slap krogen sit tag i fisken, og jeg stod tilbage med en rigtig tom fornemmelse. En sur følelse der fulgte mig resten af dagen.
Her til morgen skulle der tages revanche og gerne med den fisk der havde vist sig.

og pludselig var fiskene der

I dagens første lys kørte jeg ind på parkeringpladsen, der holdt allerede en bil. Jeg genkendte den, Jan der for 2 dage siden fik en smuk 2 kilos var allerede på pladsen.
Vi hilste og han oplyste at han ikke havde mærket eller set noget. Det viste sig at vandet stod stille. Højvande havde ramt lidt tidligere end ventet. Pludselig råbte Jan at han havde en følger og kastet efter havde han en mere. Min skydeline der lå i vandet foran mig, var drevet lidt til venstre og derved røbede at vandet var begyndt at falde. Og pludselig var fiskene der, lige som de foregående dage. Men de huggede ikke, Jan havde flere følgere. I en reaktion på at jeg hverken havde følgere, eller mærkede noget på min ellers trofaste “magic shrimp”, besluttede jeg at skifte flue.

Sne og Flammen

Sneen faldt stadig let ned over kysten. et godt gammel tips lyder at, sner det, så sæt en “flamme” på og det gjorde jeg så.

sne og en drømmefisk

Drømmen er endnu en gang gået i opfyldelse, at fange en stålblank vinter havørred over 5 kg er noget enhver kystfisker drømmer om!

“Flammen” landede ude på kanten mellem sandet og revet. Jeg fik ikke trukket meget line ind, før en bule rejste sig bag fluen og en stor fisk huggede. Den svømmede straks ind mod mig og fluen mistede sit tag i fisken. eder og forbandelser blev sendt afsted mens jeg fik styr på linen. 2 indtag mere og flammen blev indhaleret i et voldsomt ryk. Hårdt og brutalt satte jeg krogen i et “stripstrike”. En stor Drømme havørred piskede overfladen til skum 15 meter ude i Kattegat

“High five”

den store havørred fra i går kom tilbage i min hukommelse, nu sad den fast i min krog og piskede af sted mod Hesselø, så langt kom den dog ikke og 50 meter ude stoppede den op. Nogle dybe rusk vidnede om at det var en ef de helt rigtige jeg havde fat i.
Efter et par gode udløb og en del tovtrækkeri i det kolde vand blev fisken medgørlig og efter et kort udløb på 20 meter var den færdig, og uden mere ballade kunne jeg presse den i over revet og op mellem stenene hvor den til sidst væltede om på siden så Jan let og sikkert kunne gribe den om halen og trække den det sidste stykke op på det tørre.
“High five” og et jubelbrøl, hold da kæft for en vinter bombe, smukkere bliver en havørred næppe. Adrenalinen pumpede videre i min krop, mens jeg gik frem og tilbage foran denne drøm af en vinterørred.

sne og en Drømmefisk på 5,65 kg og 74 cm

sne og en Drømmefisk på 5,65 kg og 74 cm

sne og en drømmefisk

På buejagt langs kysten

Når man står ude i elementerne en kold decemberdag og fryser om nallerne mens den kolde vind gir tåre i øjnene, ja så mærker man at man er i live

Når man står ude i elementerne en kold decemberdag og fryser om nallerne mens den kolde vind gir tåre i øjnene, ja så mærker man at man er i live

På buejagt langs kysten

Jeg var taget På buejagt langs kysten med Liga-kammeraterne, altså ud til Danmarks største P&T -Storebælt.
I stormen for en måneds tid siden gik det slemt ud over de dambrug der holder til i Storebælt og ubeskrivelig mange regnbueørreder mellem 2-6 kilo slap ud i storebælt, disse fisk der ikke er naturlige i den danske fauna svømmer rundt langs de danske kyster i kæmpe stimer.
Det er lidt med splittet sind jeg vælger at fiske efter dem, det er jo altid sjovt at fange fisk og især fisk i den her størrelse, men samtidigt så er det heller ikke den samme glæde som når en vild havørred tager min flue.
Men disse “tamme” fisk skal fanges, de kan være en ødelæggende faktor for havørrederne mange år frem, ikke bare æder de havørredens føde, men de går også op i åerne for at “gyde” de kan dog ikke, de er sterile, men de prøver og ødelægger derved de gydebanker som havørrederne allerede har lagt deres æg i.

På buejagt langs kysten

Selv om disse tykke dopingbomber ikke har hele finner, så kæmper de nu ganske fint, og når der er gået et par år og de har vænnet sig til friheden og halerne igen har fået den form som høre sig en fisk til, bliver de fantastiske modstandere på fluekæppen

Natten havde budt ind med frost og det kunne man tydeligt mærke på de buer der gik rundt på revet, men kunne tydeligt se dem, men deres iver for at tage fluerne der blev serveret foran dem var ikke tilstede. da solen kom frem og blev de lidt mere aktive og kort efter faldt dagens først hug, selv om det ikke er vilde fisk så er det nu altid sjovt når fluestangen flexer helt ned i bundduppen, og den ros skal regnbuerne have, de har altid været garant for god action. “buen” stod dog af igen efter et par minutters fight. Nu var teknikken og fluen fundet, så mon ikke der ville komme flere tilbud – helt vildt blev det dog aldrig og de fisk der huggede tog fluen med stor mistro, men efter et par misset tilbud var der endelig en der blev hængende hele vejen.
Regnbuer er nu nogle bomber og især disse dopingkugler. selv om jeg altid er skeptisk over for den her type fiskeri, ja så må jeg overgive mig, det er sgu sjov at være fluefisker.

På buejagt langs kysten

På buejagt langs kysten

Magic Shrimp blev enden for den her regnbue

2018 kystens kæmper

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølvDrømme er gjort af sølv…De mørke skyer der hele morgenen og formiddagen havde dækket himlen, var så småt begyndt at blive lysere. Vinden der havde stået ind på kysten hele natten, var drejet et par grader over i øst og flovet af, så den nu kun blæste med under 5 ms. Vandet så uappetitligt ud og under land drev der massere af skidt. Men ude på revet var vandet begyndt at klare op og havde nu den helt rigtige lysebrune farve.

Ude på revet

Ikke så langt uden for det store rev, blev en stime sild gang på gang splittet af en rovfisks jagt. Havørreden der var på toppen af sin storhed havde fået sin værste sult stillet, men han kunne mærke at de var plads til mere. Trykbølgerne fra en stime tobis inde over sandet fik ham til at forlade sildene og vende snuden ind mod lavere vand. Stimen af tobis var kæmpe og det var let som en leg i det uklare vand at fange dem. De opdagede aldrig hans tilstedeværelse før det var for sent. Men det uklare vand og den gode jagt, havde også gjort ham uforsigtig. Pludselig var han inde over revet, herinde havde han ikke været siden han var ung og ivrig.
En reje kom til syne i det uklare vand og smagen kom tilbage til ham, uden tøven blev den inhaleret. Flere rejer kom forbi og alle som en blev de spist. Bølgerne og det uklare vand fik ham til at føle sig tryk og sikker. Endnu en reje kom til syne uden tøven åbnede han munden, slog et slag med halen og tog rejen i mens han vendte rundt…

Drømme er gjort af sølv

Magic Shrimp i amber var drømmens bane

Inde på revet

Det føltes helt rigtigt at gå der og kaste fluen ud i det mørke vand. Der gik ikke mange kast før en hornfisk forgreb sig på min lille reje flue. Det var ikke hornfiskene jeg var der efter, så jeg gav ikke noget tilslag og kort efter var den fri igen. Det gentog sig flere gange på vej ud over revet.
Følelsen af at noget vildt kunne ske hang i min bevidsthed. Forholdene blev bare bedre og bedre jo længere ud over revet jeg kom. Strømmen som havde været kraftig under land løb ganske svagt indad herude.
Endnu en hornfisk prøvede at fange min ”Magic Shrimp” i stedet for at strippe hurtigt ind lod jeg fluen dale mod bunden.

Fandens også tænkte jeg da et svagt træk indikerede at hornet pillede videre, men det svage træk blev til mere og pludselig var der tyngde i trækket.
Instinkt, reflekser og mange års erfaring smeltede sammen i et splitsekund og i stedet for at løfte stangen lod jeg en ½ meter løsline glide ud mellem mine fingre.  Først der strammede jeg mit greb i linen og satte krogen i et hårdt ryk imens jeg løftede stangen.
I samme sekund eksploderede overfladen i en kaskade af sølv og skum. 

Den usynlige kraft

Da havørredens hale igen fik fat i vandmasserne, tænkte han kun på en ting, at komme tilbage til dybet, tilbage i sikkerhed. Men noget var galt, en usynlig kraft trak i ham. Det gjorde ham vred og med al hans kraft og i høj fart satte han af sted mod dybet. Men selv herude trak den usynlige fjende i ham.

Baglinen hang 120-130 meter ude over revet, endelig stoppede den op. Igen begyndte den at vælte sig rundt i bølgerne. Lidt efter lidt kom der mere ro på og langsomt kom først baglinen, så skydelinen tilbage på hjulet. 30 meter fra mig stoppede den op. De tunge dybe stød forplantede sig ned igennem stangen. Jeg var for længst blevet klar over at det ikke var en helt almindelig fisk der havde taget min flue.Drømme er gjort af sølv

Der var virkelig noget galt. den usynlige kraft der trak, havde taget godt på hans kræfter. I stedet for at fare af sted prøvede han en ny taktik. Med hovedet mod strømmen søgte han ned mod bunden for at finde et godt gemmested. Hver gang han fandt et roligt sted, blev presset for stort og han måtte vende og gå med strømmen, for at få kræfterne tilbage. Irriteret over det ikke fungerede, gik han med et i overfladen.
I et sidste forsøg på at blive den usynlige kraft kvit, rullede han voldsomt rundt i overfladen, hvorefter han i et desperat ryk søgte udad over revet. Men kræfterne var væk og langsomt blev han presset til, at svømme ind over det lave rev. Ind i det uklare vand, herinde var han blind og kun bølgernes brusen, når de ramte en sten, fortalte ham om hvor han var. Træt og tungt svømmede han hen over bunden, måske han kunne finde ro i læ af en af de sten han kunne mærke.

Silhuetten i det mørke vand

Endelig kom haleroret til syne og hvilket et, det kunne let ses i overfladen 20 meter ude. Afstanden fra halespids til hvor forfanget gik ned var lang og silhuetten der svagt kunne skimtes i det mørke vand var noget større end jeg magtede at forstå.
Slaget havde vendt og for første gang var det nu mig der havde styringen. Havørreden prøvede flere gange at stille sig dybt, men hver gang ændrede jeg vinklen på presset og fisken reagerede prompte, ved at svømme med strømmen ind over revet igen. Dette gentog sig mange gange.
Med et ændrede den taktik igen. Pludselig rullede fisken og slog voldsomt med hovedet. Jeg har før mistet store fisk på den opførsel langt inde i kampen. Hurtigt lettede jeg al pres fra fisken. Resultatet kom omgående og i et sidste desperat forsøg trak den 20 meter line af hjulet. Kampen var så godt som slut, tempoet var gået ud af fisken. Nu kunne kun et mirakel eller en bommert fra mig ændre på slagets udfald.

Drømme er gjort af sølv

80 cm drømme sølvtøj

Til undsætning

Allan der havde gået og fisket på et rev et par hundrede meter væk, havde set hvad der var foregik, var kommet til, for at yde assistance i landingen. Hvilket jeg var godt tilfreds med, for en masse tang lå på de inderste 2-3 meter. At få en fisk ind det drivende stads er ikke sjovt, vægtforøgelsen på forfanget kan være katastrofalt, så en hjælpende hånd var kærkommen.
Men der skulle gå yderligere noget tid her i det inderste kar før fisken var klar. Flere gange prøvede den desperat at komme ned bag sten og blæretangsbuske. Men hver gang fik jeg presset den væk inden den kom i skjul.
Første gang den kom ind på det lave sprang Allan til. Med den ene hånd om haleroden og dem anden under maven på den, løftede han den sikkert fri af vandet.

Drømme er gjort af sølv

Kampen var slut. Sejren var min. Som en kriger der har vundet et slag, lod jeg følelsen af sejr fylde min krop og et brøl blev sendt ud over Kattegat. 40 minutter havde jeg været tøjret til denne drøm af en fisk og mod alle odds vandt jeg.
Da jeg senere rensede den, blev jeg forbløffet over den mængde af mad den havde indtaget, før den forgreb sig på min ”Magic Shrimp”. 4 stk godt opløste sild. 15-16  fine tobis og 20-25 store rejer  og i mundvigen den sidste reje.

kystfiskeliv del 2

kystfiskerliv del 2

kystfiskerliv del 2

kystfiskerliv del 2 :En ubønhørlig trang til at komme ud hev og sled i mit unge sind, men vinteren havde lukket af for mulighederne, min lille lokale mose hvor jeg normalt fik de værste abstinenser dulmet, var dybfrossen. Sneen lå i store driver over alt, der ville gå mange måneder før jeg igen kunne dyrke noget der lignede fiskeri.

De værste abstinenser

""</a

Fisk og Fri, et nyt moderne og farverigt fiskemagasin, der i modsætning til sportsfiskeren på det tidspunkt, var fyldt med flotte farverige fotos, havde set dagen lys et par år tidligere, det var min redning, eller snare – det tog de værste af mine abstinenser. Alle sider blev gennemlæst og studeret i detaljer, alt hvad der omhandlede kystfiskeri blev læst ekstra grundigt, så jeg kunne alle teorierne og trix,  når det endelig ville blive forår.
En historie om Otto Poulsen der fangede 100 havørreder om året fik mig til at drømme, hvordan var det dog muligt. Nogle år senere blev jeg klar over at det krævede tid og viden om fisk og fiskeriet.

Imens sneen dalede ned fra himlen, sad jeg ved mit skrivebord og kiggede drømmende ud af vinduet. Lektierne som skulle laves, skred langsomt fremad, men der kom lidt mere fart på, da de kom til at omhandle fisk i alle afskygninger. Stile om fisketure i alverdens lande, regnestykke blev regnet i kilo fisk, biologi ja gæt selv. Drømmen om hive den ene blanke havørred ind efter den anden, havde sat dagsordnen, mit liv var gået i “fisk”.

Fiskerens Juleønsker

Julen var kærkommen, ønskesedlen var alenlang og fyldt med fiskegrej i alle udformninger. Bøger om fiskeri og et fluebindings-begyndersæt. Jeg måtte ha været et artigt barn, for alle mine ønsker blev opfyldt. Lige pludselig var vinteren ikke noget synderlig problem. Flue på flue blev bundet og når man er så heldig, at ha en far der er konservator, så er det ikke fjer og hårmaterialer der mangler.
Der blev kreeret det ene uhyre efter det andet, det var meget lærerigt og  mange fluer blev bundet for efterfølgende at blive skrællet igen, så krogen kunne genbruges. Med tiden fik jeg en ide om hvordan de forskellige materialer opførte sig.
Når det var sengetid endte det med, at jeg  lå og læste “Sølvtøj” af Jens Ploug Hansen og “Havørred Havørred” af Kurt Malmbak Kjeldsen til langt ud på natten. Det som min far og farfar ikke vidste, havde jeg nu læst mig til, jeg var klar til forårets komme.

Men så let er det bare ikke. Man kan læse nok så meget faglitteratur om havørredfiskeri og kunne alle guruernes teorier forfra og bagfra. Igen måtte jeg lære det på den hårde måde.
Isen brød i fjordene og foråret kom. Der blev fisket igennem. Hver weekend blev brugt i Isefjorden, Roskilde fjord og på Nordsjællands kyst, men ikke en eneste havørred kom på land. Hvad værre var, så kunne jeg gang på gang se min far kroge den ene fine fisk efter den anden.

Tørkeperioder

""</a

Tørkeperioder er noget alle havørredfiskere skal igennem. Dem der påstår at de aldrig har haft en, har med garanti ikke fisket længe, eller det man kan kalde selektiv hukommelse. Sikre tegn på en begyndende tørkeperiode er den svindende selvtillid. Man begynder at skæve til sidemanden, for at aflure tempoet på indtagningen/indspinning og en konstant trang til at skifte agn.

Langsomt begynder desperationen  at indfinde sig og i takt med den stiger, mister man fokus på selve fiskeriet. En “farlig” tilstand indtræffer og man bliver overtændt. Fisketiden bliver brugt i bilen. Plads efter plads bliver afsøgt, men ingen af dem virker rigtige. Inden man er i vandet på den valgte kyst, har man allerede overvejet om det ikke skulle ha været et andet spot istedet. Rastløst bevæger man sig fra kyst til fjord og tilbage igen.
Og det var netop hvad der skete for mig. Det meste af foråret var gået uden et hug. Når jeg gik i vandet med fluestangen, syntes spinnestangen som et bedre valg eller omvendt. Samtlige blink havde været bundet på min 0,25 mm ABUlon nylonline mange gange, og mens jeg endnu en gang skiftede flue, landende min far endnu flot fisk.
jeg var for første, men bestemt ikke sidste gang i mit, på det tidspunkt korte liv, nedfisket og udfisket.

Alle ting har en ende

Kystfiskeliv del 2

En fantastisk 5 kilos fisk fra østersøen. Fisken huggede på en hjemmelavet sølvpil. Da den endelig var i nettet, efter en legendarisk hidsig kamp, var 2 af grenene på Mustad trekrogen knækket og den sidste var næsten rettet ud

Nu sagde jeg jo at det var en farlig tilstand at havne i, men et er sikkert! – alle tørkeperioder ender. Pludselig så er der en ørred der ikke kan modstå fristelsen og hugger. Med et er tørken er brudt.
Dengang var det en knækket sølvpil med et nyt hul til springring og krog, der endte mit mareridt. Sidst i maj måned på jagt efter hornfisk faldt hugget. Da den kastede sig ud af vandet og synliggjorde, at det endelig var en fin blankfisk på en ½ meters længde, gik jeg pænt meget i panik. Jeg lavede nok alle de fejl det er muligt og resultatet blev derefter. Jeg endte med at miste fisken efter den havde svømmet mellem benene på mig.

Den onde cirkle var brudt og med et vendt troen på at jeg godt kunne fange sølvtøj tilbage. 10 minutter senere var jeg klar. Havørreden viste sig i overfladen 40-50 meter ude, den lille sølvpil landen lige der hvor den havde vist sig og hugget faldt promte. Denne gang var jeg klar og med rystende hænder. En puls på 200 og samlet ben, blev fisken fightet sikkert i nettet.

Sejerens sødme smager nogen gange bedre end andre, når jeg sidder her mange år og mange havørreder senere og tænker tilbage, så kan jeg med sikkerhed sige. De fisk der ender tørker, er uden tvivl er dem man husker bedst. Ja faktisk mindst lige så godt som de store.

Hårdt arbejde

Havørredfiskeri er hårdt arbejde. I de perioder hvor fiskene er svære og ikke vil lege med, slider det på psyken, at læse om andres succes, mens man selv ikke kan finde melodien. Men det er de fiskeløse tider, der lære os tålmodigheden og glæden ved andre sider af fiskeriet. Hvis det nu var så let at fange havørreder og vi fangede massere på hver tur. Så tror jeg ikke at det ville appellere til vores jagtinstinkt i den grad som det gør. Slidet lære os at værdsætte alle de fisk vi fanger og respekt for de fisk og fiskere vi møder igennem et kystfiskerliv.

kystfiskerliv del 2

Fisketure med kammeraterne er altid de bedste. En fisk fanget på en solotur er en god oplevelse, men når der er fiskekammerater der kan blive “misundelige” over ens held og man har håneretten. Så er bliver fisketuren sjældent bedre!

Kystfiskerliv del 1

kystfiskerliv del 3

Fjorden 2 dage senere!

Fjorden 2 dage senere!

Fjorden 2 dage senere!

Fjorden 2 dage senere, var den så gal igen. Netop som jeg ankom til pladsen, sejlede den lille jolle ind på det lave vand og en bøje fløj udenbords. Nu måtte det være nok! Fiskerikontrollen blev ringet op, efter lidt insisterende argumentation, blev jeg stillet om til et par kontroløre der var på landevejen, de fik så en beskrivelse af hvad jeg kunne stå og være vidne til.
Et par timer senere blev jeg så ringet op, det viste sig at være fiskerikontrollen der havde taget min anmeldelse alvorligt og netop var igang med at bjerge et ulovligt placeret redskab, de ville lige høre nærmere om der var andre steder i området der var værd at kigge efter i sømmene, og det var der… hvad de endte med at hive op ad vandet ved jeg ikke, men hvis de bare er rendt ind i halvt så mange ulovlige garn som jeg er de sidste par uger, så har de haft rigeligt at se til og som fiskerikontrollen så rigtigt sagde i telefonen så var det jo en sjælden smuk aften, så mon ikke alle garnpiraterne var på vej på vandet nu her hvor lyset begyndte at svinde.
Stor ros stil fiskerikontrollen for at reagere på min anmeldelse, nu skal vi bare ha politikkerne på banen så alle fjorde (flaskehalse) kan blive garnfri zoner
Fiskekontrollen kan fanges på følgende telefonnummer døgnet rundt 72 18 56 09 eller i dagtiden på 72 18 56 00.

Husk at indrapportere ulovlige garn til Fiskerikontrollen  og på
http://webfd.fd.dk/php/anmeldelse/

Nogle sætter ulovlige garn, fordi de ikke har sat sig ind i reglerne, mens andre bevidst overtræder dem. Reglerne om garnfiskeri kan læses på www.fd.fvm.dk.

Lad os få stoppet al garnfiskeri i de danske fjorde og skabe et mekka for fiskere fra ind og udland. der ligger og gemmer sig mange uudnyttet indtjeningsmuligheder i det rekreative fiskeri, på Fyn har en investering på 4 millioner skabt en omsætning på 38 millioner, tænk hvad det kunne blive til på landsplan. Men det kræver en satsning og handling fra lokalpolitikkerne NU!!

 

Den dag fjorden var fyldt med garn

Den dag fjorden var fyldt med garn

Netop hjemvendt fra hvad der skulle have været en fisketur i fjorden, sidder jeg og undre mig over tingenes tilstand rundt om på de danske fjorde og kyster. Det er efterhånden ikke nogen nyhed, når der bliver skrevet om fundne garn i åer og fredningsbælter.
Når man så tænker på hvor mange åer og smalle passager i fjordene der er som det er svært at holde opsyn med, så kunne man godt blive lidt bekymret.

Den dag fjorden var fyldt med garn

Garnfisker i gang med at sætte et af mange garn 30-40 meter fra land

For mindre end en uge siden, besøgte jeg for første gang siden isen brød, en af mine pladser i bunden af Roskilde fjord. Jeg har før oplevet garn-pirater spærre området af i umarkeret garn, deres teknik er ganske smart først placere de deres ulovlige garn fra land og ud, ingen kugler eller bøjer kun lidt små grågrønne flydere der lige kan holde garnet oppe og som er umulige at se hvis man ikke ved de er der, når så det hele er pakket ind i garn sætter de deres 3 lovlige garn lige på den rigtige side af fredningen, så hvis kontrollen en sjælden gang kommer forbi, kan de retter deres fokus på dem, i stedet for at kigge efter ulovlige garn.
Da jeg ankom til pladsen kunne jeg se en båd ligge og rode rundt inde i fredningen, efter et par minutter begynder han at slå i vandet med sin åre. Det gjorde han så de næste 10-15 minutter forskellige steder inde i fredningen, så begynder han at rode rundt i vandet med en bådshage og op kom der et garn. Hvor mange havørreder der sad i ved jeg ikke, men der sad nogle stykker i det første garn. Det viste sig han havde 3 garn placeret i indløbet til åen som alle var fyldt med lange sorte fisk. Han forsatte med den samme procedure, han bjergede ikke garnene, han rensede dem for fisk, hvorefter han lod dem stå så de kunne fiske videre. Så sejlede en ned mod mig. Her havde han åbenbart også plantet uafmærke garn, med ca 100 meters afstand mellem garnene havde han lukket kysten af. 7 garn senere sejlede han med båden fyldt med garn og fisk til bage til de 3 garn i åmundingen, lidt mere plasken med årene og de sidste garn blev hevet op og han tøffede videre ned af kysten i sin lille blå jolle der lå lavt og tungt i vandet.
I går oplevede jeg det så igen og i stedet for at få mit gode forårshumør ødelagt ved at glo på massakren så kørete jeg videre. På vej over fjorden ved Frederiksund kunne jeg så se en anden båd godt i gang med at plastre det lave vand mellem tandstumperne og broen ind i garn. Men der måtte da være steder uden garn tænkte jeg og 20 min senere stod jeg ved kysten igen, men men men også her stod garnene tæt.

Det bliver lagt enorme kræfter i naturgenoprettelse og der er rigtig mange entusiastiske frivillige medlemmer af sportsfiskeforeninger landet over, der i samarbejde med kommunerne, bruger meget energi i deres fritid på, at netop deres lokalområdes åer bliver små naturperler med gode gydebanker og frie passager, så Danmarks sportsfisk nummer ET – havørreden, har mulighed for at vandre langt op i åerne og reproducere sig. Det er endda med stor succes, flere og flere vandløb bliver så rene at livet og fiskene vender tilbage til dem.
Landmændene er blevet pålagt at der skal være en korridor fra deres opdyrket arealer til vandløbene på 10 meter, og selv om den gang på gang er blevet lempet, er der også en vandmiljøplan hvis formål er at begrænse brugen af kunstgødning og de sprøjtegifte som landbruget tilføre vores natur.
Med andre ord kan man vel sige, at der er kommet fokus på de værdier som naturen kan give det Danske folk. Det er “gratis” velfærd, og derfor er der fra politisk side, også er en velvillighed til at genoprette fortidens sønder.
Havørred Fyn har efterhånden i mange år, arbejdet for at forbedre fisketurismen og derved skabe et bedre fiskeri som skal munde ud i flere jobs. Det er lykkedes, men målet er stadig langt fra nået, undersøgelser har vist sig at det potentiale der ligger i lystfisker-turismen er langt større end hidtil antaget.
Andre lande har for længst indset, at der er langt større økonomisk gevinst ved lystfisker-turismen, end det kommercielle erhvervs og fritidsfiskeri vi kender i dag. Forgangs lande som Canada har bevist, at hvis der bliver lagt fokus på de oplevelser som turisterne skal have, altså fleks på klingen og en storslået naturoplevelse, ja så kommer de igen, og de tager flere fisketurister med. Det har betydet at de nu tager sportsfiskeriet alvorligt og samarbejder tæt med de forskellige sportsfiske-organisationer der er, så alle geografiske områder bliver dækket. Det har skabt en dybere indsigt i fiskebestandenes trivsel og vandring, samt hvor meget pres der er på fiskebestandene, i forhold til hvad de kan tåle. Det har skabt et bæredygtigt og for statskassen indbringende fiskeri.
For at opretholde justits ved vandene er der oprettet en meget effektiv kontrolenhed, der har samme status som politiet, de opretholder ro og orden i naturen og sørger for at reglerne bliver overholdt og at der ellers er ordnet forhold, for eks. så bliver der holdt øje med rastepladser og hvis skraldespande trænger til at blive tømt så bliver det meldt til de rette instanser. selv om de varetager flere funktioner er de er ikke til at spøge med, konsekvenserne ved at blive taget i ulovligt fiskeri er store, alt grej korfeskeres og dertil kommer en bøde af anselig størrelse, sidste år fik en mand fra Van Couver en bøde på 6000$ for at fiske efter stør uden at havde løst fisketegn til størfiskeri i Fraiser river. udlændinge kan blive idømt karantæne fra at dyrke sportsfiskeri i de canadiske vande, i op til flere år. Den store synlighed der er på kontrollen, gør at det ikke er mange der prøver lykken med ulovligheder.
Den ligger lige til højrebenet, med over 200.000 lystfiskere (der har løst fisketegn 2011) og  mere end 7000 km kystrækning hvoraf mange af dem er potentielle havørredkyster, så skal der bare noget mere politisk fokus på emnet, På Fyn er Venstremanden Jakob Ellermann-Jensen gået ind i sagen og man kan jo håbe at andre politikere der vil fremstå ansvarlige, også er villige til at tage denne debat op på et højere niveau. Det er sikkert at den manglende moral og tendens til hurtig profit der hersker rundt om i de små havne, ikke gør antallet af garnpirater mindre, snare tværtimod. Risikoen for at blive taget er ikke stor set i forholdet til konsekvenserne.
Når resultatet ikke står mål med den energi som lystfiskerne ligger i genopretningen af ørredbestanden, så vil det frivillige arbejde stoppe. Så længe vi magtesløst må se på at “flaskehalse” på havørredens trækruter, bliver broderet ind i garn og ruser vil nok så meget hårdt arbejde kun kunne ses på garnpiraternes tykke tegnedreng og store 4 hjuls strækker.

Drømmen, Fisken, Hunden og Pigen…

Drømmen, Fisken, Hunden og Pigen…

En fiskehistorie fra min fjord, mens regnen siler ned og vi venter på foråret!

Det var endelig blevet forår og jeg var taget i fjorden, for at få én af de blanke i tale. Fuglene bekræftede at sommeren ikke var langt væk, overalt var der kærlighed i luften, parvis svømmede ænder og svaner rundt og nød hinanden i forårsolen.

Drømmen, Fisken, Hunden og Pigen...

Det var en af de forårsdage hvor alt bare virkede rigtigt, børsteormene sværmede og luften emmede af uforløst spænding. Kun en enkelt lille målsfisk havde vist interasse for min flue. Men der var flere fisk derude og nogen af dem var af den helt rigtige kaliber.

Der gik en rum tid og et par kilometer kyst før der skete noget. Endelig blev min børsteormsflue taget og en hidsig lille tyk fjordørred sprang fri af vandet. lidt efter kunne jeg befri den fra krogen og sende den tilbage med besked til dens mor om at bide i min flue.
Forårets fiskeri havde været fint, men der manglede lige kronen på værket. Den store som havde spøgt i mine drømme hele vinteren.

Drømmen skulle gå i opfyldelse

Tiden gik og intet skete, vinden havde lagt sig og fjorden lå fuldstændig blank. Det så godt ud, med skoven der spejlede sig i overfladen på den anden siden af fjorden. Fluekastets rytme og den efterfølgende indtagning var gået hen og blevet til et meditativ monoton refleks, som var den en del af mig.
Alt var synligt på den blanke fjord, intet ville kunne skjule sin tilstedeværelse. Selv under overfladen ville en forsigtig bevægelse blive afsløret af en hvirvel, eller svag bule på overfladen.
Fluen var forlængst blevet skiftet, og det endda flere gange. Nu her hvor dagen var begyndt at gå på hel, var det min gode gamle “Møn-zonker” der skulle gøre det sidste for at drømmen skulle gå i opfyldelse.
Bulen på overfladen var hverken diskret eller forsigtig. Den rejste sig netop som jeg trak fluen ind over kanten af sejlrenden. Med flere meters tilløb og for fuld kraft blev min flue taget. Selv om jeg havde fuldt med i det hele, syntes det som at vare et splitsekund.
Hugget var så hårdt at løslinen blev flået ud af hånden på mig og forsvandt ud af topøjet i rekordfart. Derefter resten af min skydeline og en god mængde bagline. Mit fluehjul skreg, jeg var ikke i tvivl, fisken var stor, rigtig stor.

Pigen og Hunden

En pige var ude og lufte hund længere nede af stranden. Hun gik langs stranden med sin rottweiler løbende frit, frem og tilbage langs kysten. Nogle gange fik den øje på ænderne som lå og nød forårssolen, hvorefter den løb ud i vandet i et forgæves forsøg på at fange dem.
Da pigen nåede ned til mig, stoppede hun op, hun havde set hvad der foregik. Min drømmeørred havde heller ikke været diskret, flere gange havde den kastet sig fri af vandet. I den blege nedgående forårssol, var det let at se fra lang afstand, at der skete noget, der var værd at følge med i. Hendes hund løb stadig rundt og jagtede ænder.

Fighten var lang, jeg følte mig nogenlunde sikker på at zonkeren sad som den skulle. Efter flere lange udløb og et par spring, begyndte fisken at vise svaghedstegn. Halen kom til syne i overfladen oftere og oftere, og hvilket ror den havde. Det var med sikkerhed den største havørred jeg havde haft kontakt med. Jeg kiggede mig om efter et egnet sted at kane fisken på land. Fisken var inden og vende et par gange, udløbene var blevet kortere og kortere. Nu var det kun vægten fra fisken der gjorde at jeg ikke bare kunne trække den på land. Den måtte selv svømme det sidste stykke.

Mareridtet

Pludselig som ud af et mareridt, opdagede pigens sorte rottweiler den store fisk i vandkanten. Uden tøven gik den til angreb. Pigen begyndte at råbe og skrige “Whanka PÅ PLADS WHANKA” men hendes hund reagerede ikke. Dræberinstinktet havde taget over. jeg råbte også, men lige lidt hjalp det. Rottweileren Whanka jagtede min drømmefisk. Det hele var som en ond drøm og sekunderne føltes som evigheder, og lige der foran mig stod hunden pludselig med min kæmpehavørred i kæberne.

Min reaktion var instinktiv og voldsom, rottweileren Whanka blev forskrækket og slap fisken, der med sine sidste kræfter, kastede sig halvt ud af vandet. Der var stadig kontakt og min stang fleksede i bund… Men det var ikke fisken der fik min stang til at krølle sammen, det var Whanka. Krogen havde sluppet sit tag i fisken, og sat sig i hundens snude.
Da rottweileren Whanka hylende sætter i løb ned af stranden, skreg bremsen på mit fluehjul, som jeg aldrig har hørt det skrige før, eller det vil sige – før i dag. For nu stod jeg der, for 2. gang inden for kort tid, med et vildt dyr for enden af linen, der var fast besluttet på at stikke af med alle 200 meter bagline.

Drømmen

Da jeg vågnede var min seng gennemblødt af sved, jeg satte mig på sengekanten og prøvede at finde hoved og hale på det mareridt jeg lige var vågnet fra. Fluen, Drømmen, Fisken, Hunden og Pigen… Jo de havde været der allesammen, lige som de var der i går aftes.
Hunden lå og snorkede i sin kurv, pigen lå der i sengen ved siden af mig og drømte om at shoppe tøj og diamanter.
Jeg rejste mig og gik ud og kiggede i fryseren, til min lettelse lå dén der også, stor, bred, smuk og blank.
Hunden Whanka havde godt nok løbet omkring, men da fisken var kommet ind på det lave og den havde set den, lystrede Whanka pigens kald med det samme og kom på plads. kort efter gled fisken op mellem stenene og jeg kunne skubbe den det sidste stykke op på det tørre. mit livs fisk var en realitet.

Tak til min fiskekammerat Thomas T for god inspiration og mange gode fisketure. jeg glæder mig meget til dem der kommer i fremtiden.

Rune Westphal

Drømmen, Fisken, Hunden og Pigen...

Når vi ligger hovedet på puden og lader drømmeverdenen overtage. Så er det gerne med store blanke ørreder som hovedrolleindehavere. Men i den virkelige verden må vi desværre sande at der er rigtig mange timer mellem de hugger. Når det så sker, er chancen får at få dem på land, lang mindre end den var i drømmen. sandheden er at vi lever af drømmen og de fisk vi mister, husker vi bedst og det er oftest de største.

 

Kystfiskerliv del 1

Et par blanke fra før kystfiskeri efter havørreder blev moderne

Kystfiskerliv del 1

Når man starter som kystfisker så er der kun en ting der tæller, og det er at komme afsted så meget som muligt, fiskeplads efter fiskeplads bliver fisket af, men meget ofte uden den store succes, nogen gange rammer man ind i en fisk, fiskefeberen får et ekstra nyk opad og man er klar til at gå de næste mange timer, dage måske endda måneder, før det næste hug indtræffer.
Med tider bør der dog blive kortere og kortere mellem huggene, du finder dine favorit fiskepladser, og i takt med mængden af besøg, får du et billed af de enkelte pladsers hotspots.
Rigtig meget fiskelitteratur bliver gennemlæst og forvirringen bliver ofte total, for der er lige så mange teorier som der er fiskere, spin, flue, bombarda, woblere, blink, stort eller småt, hurtigt eller langsomt, hvornår, højvande eller lavvande og alle de andre faktorer, men hvor skal man begynde.

Min far igang i hårdt vejr på sjællands Nordkyst ved Hyllingebjerg, huset er forlængst forsvundet og stenhøfter har erstattet den engang så legendariske plads. De første store havørreder kom netop herfra.

Jeg kommer ud af en lystfiskerfamilie, min far og farfar havde allerede knækket nogle af koderne, men det udstyr man brugte dengang i efterkrigs årene var noget grovere end i dag og der var ikke mange man kunne dele erfaringer med. Fluefiskeri var forbeholdt dem der fiskede i de jyske åer, så det stod på spinnefiskeri fra land med splitcane stænger og senere glasrørsstænger, men de fangede fisk og derfor var mine første fiskeår lidt lettere end mange andres, jeg havde trods alt 2 “guruer” som jeg kunne udfritte for viden om fiskeriet og som tog mig med hen til de fiskepladser de viste kunne gemme på en blank havørred.
Et er teori, noget andet er at stå ved kysten med sin 7 fods spinnestang med et Cardinal 154 fastspolehjul og en 12 grams Møresilda forenden af en tvivlsom 0,25 nylonline. Men det virkede, dengang var der jo en stor bestand af kysttorsk og hvis man et kort øjeblik faldt i staver og satte tempoet ned, eller der var kludder i linen, kunne man være sikker på at en hidsig kysttorsk ville hugge blinket inden det nåede bunden. derfor var det let at blive holdt til ilden, en kysttur var aldrig kedelig, ind imellem huggede en lidt større torsk og så var man spændt for, og det skete ikke så sjældent at de nåede at sætte sig så man mistede både fisk og blink. Det var forøvrigt her jeg fik en af mine første vigtige lektioner i tålmodighed, det var jo oftest ynglings blinket der sad for enden af linen, så det var ikke bare noget man smed væk. “tålmodighed er en dyd” lød det fra den gamle, så først prøvede jeg med et vedvarende pres fra den ene side og hvis det ikke hjalp så ændrede jeg position og holdt presset fra en anden vinkel, det kunne jeg godt bruge lang tid på og nogen gange virkede det,  pludselig fik jeg trukket torsken ud af tangbusken og succesen var i hus, med både en stor kysttorsk og mit favorit blink. I dag har vi jo fletliner, så de fleste trækker bare krogen ud af munden på en stor fisk der har “parkeret” sig ved bunden, en klassisk måde nybegyndere mister deres første store fisk på!

Bornholm og broens rev var en fast tradition op gennem mine teenage år og mange smukke fisk er kommet på land igennem tiderne! her er det min far med 2 grønlændere og tjek lige mobiltelefonen, der er sket meget siden

Min far er en skrap fisker og de første år af mit kystfiskeliv fangede han flotte blanke havørreder for næsen af mig og gang på gang måtte jeg indse at selv om vi fiskede de samme steder med de samme blink, så var der også andre faktorer der spillede, nemlig erfaring og teknik.
Erfaring kan man kun få ved vandet og da jeg blev gammel nok til selv at tage af sted, så blev fiskestangen, cyklen og toget faste partnere i weekenderne. Med sommerhuset som udgangspunkt havde jeg inden for overkommelig afstand, flere rigtige fine hotspots og der blev fisket og fanget fisk, flere og flere.
Jeg havde læst om kystfluefiskeri, så fluestangen var ofte med og når der ikke sket noget med spinnestangen, kom den i brug. Min kasteteknik var måske ikke den bedste, alt var selvlært på sommerhusets græsplæne, men på kysten blev det finjusteret, så det fungerede til det der var formålet, der var ingen at spørge til råds, så det var den gode gamle “learning by doing” det var ikke kønt, men det virkede og pludselig en vindstille dag i ginklart vand, hvor alle de gamle garvede havde opgivet at fiske og sad oppe i marehalmen og fortalte løgnehistorier, skete det så, en lille blank målsfisk så min flue og tog den. Det var endnu et højdepunkt i mit fiskeliv, der skulle få en vigtig betydning, jeg havde lært at uanset hvad, så er der altid en chance for at fange fisk, det er bare et spørgsmål om at fiske.
I starten troede jeg det var fordi jeg fiskede med flue og det kan da godt være at det gjorde udslaget, men senere erfarede jeg, at så længe man har krogen i vandet, så er chancen for hug tilstede, og her denne tidlige forårsdag i Vellerup vig fik jeg belønningen for ikke at give op og sætte mig op og høre på historier om, at det ikke kan lade sig gøre når “vinden er i øst” eller “når vandet er for klart”. Fordomme og forhindringerne om det dårlige fiskeri ligger i fiskerens hoved, ikke i fiskens. så længe man holder sit sind åbent og tænker positivt, så er chancen for succes tilstede.
Når jeg efter en lang fisketom dag på kysten, er ved at give op og troen på det forjættede hug virker som en umuligt drøm, kan jeg stadig høre min saglige farfars mantra blive messet i de evigt rullende dønninger “tænk positivt, det gir flere fisk”

Vellerup Vig en plads der var fyldt med håbefulde lystfiskere i de første år af hvad må betegnes som den “moderne kystfiskertidsalder” alle ungdomsskoler valfartede afsted weekend efter weekend og unge håbefulde blandede sig med de gamle garvede, fisk kom på land, dog slet ikke i de mængder som der var fiskere. Her ser vi fra “Hansens hjørne” over på nok Danmarks mest legendariske fiskeplads “muslingerevet” og hønseriet”