Posts

Sun and Silver

Sun and Silver -Sea trout fly fishing

Sun and SilverEvery autumn we wait.. wait for the first night when temperatures goes below freezing point, most dossent look forward to this day/night but I do, course its marks the beginning of the high season for  sea trout hunting along the Coastline of Halsnæs.
In the cold water silver shining sea trout in oversize hunt over the shallow reefs.
It can bit though and cold, there is no mercy, you have to move on.. eyes wandering down the snow covered coast, the wind biting your face of.. but you can endure it, the next cast or maybe the one after, your fly will be inhaled by the one you’ve been searching for in your dreams..
this is Sea trout fishing here in the North, the most none forgiving fishing you’ll ever imaging.
you’ll test you and your gear to the maximum, it is here the boys are separated from the men.
but its worth every second every step in the sand, the silver price that is waiting for you, can be a once in a lifetime experience.

Sun and Silver – Sea trout fly fishing
If you dream of one of these monsters you should plan a trip here with in the next month or two
dont hesitate to call or write  

you can find more inspiring pictures here  

Sea Trout Cruelty

Sea Trout Cruelty

 Its a part of being a fisherman, but you never gets used to it, it will hunt you for ever, those big monsters who got away.. Sea trout Cruelty

Chasing the big sea trout can be really hard work
hours of endless casting without any contact..
High waves and freezing temperatures..
but then it happens without any warning, the fly is stopped and finally a big sea trout made a fatal error
victory or defeat…
sea trout fishing can be so cruel
the GoPro is turned on 15 minutes into the fight.

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Arcticsilver flyline-2

ASI MD liner kommer i en lækker æske som ikke kun indeholder en fremtidens liner, men den kan også bruges til transport flueæske – genialt fundet på

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

 

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

under Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate blev der også fanget godt med fisk

Da jeg startede min fluefiske karriere for over 30 år siden var der kun 2 typer af liner DT og WF liner, da jeg primært fiskede steder hvor distance var vigtigt var det givet på forhånd at det var WF linerne der fik min fulde fokus.

På en god dag med vinden fra det rigtige hjørne kunne jeg ligge omkring 20 meter line ud, det var rigelig til at kunne fange fisk og det var også den gængse holdning at det ikke var nødvendigt med lange kast, dette bundede nok mest i de begrænsninger som grejet gav os, udviklingen var dog med os og Amerikanske kasteguruer udviklede WF liner med nye taperinger der skulle forbedre længden på kastet, jeg fik anskaffet mig en Triangle taper Line af Lee Wulff, den kastede bedre end noget jeg før havde haft mellem hænderne og var mit foretrukne valg igennem en årrække.

Og så kom det store kaste langt gennembrud – Skydehovedet og den tynde running line, dette gav en betydelig procentmæssig forbedring af kastet og selv i blæst kunne der ligges noget line ud, der var dog nogle udfordringer, Running linen der var coated var ikke specielt holdbar, coatingen krakelerede hurtigt der hvor slidet var størst, de var bedre qua de længere kast, men ikke optimale og de krævede lige som WF linerne brug af linekurv.

Da jeg for små 3 uger siden pakkede den nye WF Micro Diameter line ud fra ArcticSilver Innovation var jeg noget skeptisk, jeg syntes jeg har været igennem mange WF liner som har lovet mig lange kast og gode kaste oplevelser, uden at kunne levere, når græsplænen blev skiftet ud med vand. ville denne line bare være endnu en i rækken. Mens jeg kørte linen på mit gamle Orvis Battenkill hjul bemærkede jeg at coatingen var andreledes end andre liner glat og silkeblød, taperingen lang og diameteren på både runningdelen og skyde hoved tynd. Den glatte overflade var jeg noget skeptisk ved, ville den klæbe til klingen og skabe for meget friktion, og ville dens smidighed blive et problem i linekurven.

Den lokale fodboldbane blev besøgt samme formiddag. Der var en god vind og jeg stillede mig så jeg fik det bedste ud af vinden, efter nogle prøvekast hvor jeg fik føling med det lange skydehoved (10,9 meter) trak jeg alle 30 meter line af hjulet, herefter lod jeg stang, vind og line arbejde sammen og på denne kolde februar dag, gik første del af line testen op i en højere enhed. De 30 meter line var simpelthen ikke nok og gang på gang forsvandt der flere meter backing med ud igennem topøjet. Line gjorde sig godt på det tørre, men hvad ville den sige til at blive våd, så lidt efter var jeg på vej mod kysten. Jeg er ikke specielt begejstret for at bruge linekurv, mit normale line-setup består af et kort skydehoved og en flydende monofil running line, så jeg netop ikke behøver at bruge linekurven, men for at Linetesten skulle være optimal havde jeg taget den med. Vinden der kom fra Nordøst var ikke optimal som den havde været på plænen. Nu havde jeg den skråt ind mod land, dog fra den rigtige side, jeg vinklede kastene så jeg havde vinden ind fra siden. Jeg skulle lige vende mig til den mindre frihed som kurven gir, men den gør ikke andet end kastet godt, så da jeg havde tilpasset vinkel og vadedybde kørte kastene igen, som forventet var kastene ikke lige så lange som på græsset, men uden problemer lagde jeg det meste af de 30 meter line ud, effektive kast med få blindkast og god levering så forfanget retter sig ud, ingen forcering. En ting der fik mig helt op og køre var hvor behagelig line var at kaste med, perfekte line buer og eminent kraftoverførsel i hvert kast. Jeg har aldrig anset mig selv for at været ”kaster”, jeg er selvlært med fluestangen i mine forældres baghave i start 80’erne hvor der ikke var mange der underviste i kunsten at kaste en flue. Igennem årene er min kastestil er blevet rettet til af mange kasteguruer, og de værste fejl er blevet fjernet, og mit kast er blevet noget kønnere med tiden. Jeg elsker mit korte skydehoved som kan sendes ud på den anden side af badekaret uden alt for mange uskønne blindkast. Nu stod jeg i vand til livet, med en WF line fra himlen og følte mig som en kasteguru.

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Line kurven er et must have når man fisker med intermediate liner, her er det den gode gamle model fra Orvis

Desværre stod de næste mange dage på arbejde så der var ikke tid til at komme ud og kaste videre, men alt arbejde for en ende og da jeg endelig havde fri igen, skulle jeg ud og prøve om det jeg havde oplevet første gang virkelig kunne passe.

Næste gang en fisketur var mulig kom vinden fra det perfekte hjørne, det gav virkelig tid til at føle linen, linebuen, ladningen af stangen. kastene var lige så lange som linen, det var en fryd og jeg savnede på ingen måde det korte træk og den hurtige aflevering fra mit gamle skydehoved, fiskeriet var smeltet sammen til en enhed, letheden i kastet sammen med indtagningen af fluen smeltede sammen til en symbiotisk frihedsfølelse.

Siden da jeg har jeg været ude og teste linen på 10 ture i al slags vind og fra alle tænkelige retning, har kastet baglens, over skulderen, i hård vind, ingen vind, i direkte modvind. Lange forfang, korte forfang, tunge fluer, små fluer, 2 fluer, flere forskellige stænger #6 og 7 jeg har endnu ikke fundet linens begrænsning, om den er holdbar må tiden vise, men indtil da bliver den siddende på mit hjul. Og linekurven får lov at følge med som en hjælpsom kammerat.

Jeg har ikke været alene under al det testfiskeri, indtil videre har 55 havørreder deltaget i testen, ingen rigtig store endnu, men rigtig mange fine blanke op til et par kilo.

Test resultat: Seatroutfisher.com giver 5/5 Stjerner5-stjerner-2

Data: ArcticSilver Micro Diameter # 7 Intermediate

  • Længde 30 meter
  • Vægt 17g
  • Hoved 10,9 meter
  • Synkehastighed 2,5-4 cm /sec

 

Du får:

  1. Forøget kraftoverførsel dermed højere linehastighed
  2. Mindre overflade forstyrrelse når linen lander og løftes til nyt kast grundet linens diameter og overfladecoating
  3. Mindre friktion dermed længere og bedre kast
  4. Lettere kast i vind
  5. Tapering der tillader både spey og almindelige overhåndskast
  6. ultimativ føling med dit kast og fiskeri

    Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

    Massere af sølvtøj deltog i Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

How to tie the Devils Mysis a favorite fly sommer and autumn but has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

How to tie the Devils Mysis – a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

Den lille Djævle mysis har vist sig overlegen når fiskene er ikke bare kaster sig over hvad som helst.

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

I have over the summer and well into autumn used this fly when the sea trout has rejected all other flies, and it has many times made a difference.
even on the quiet cold winter days I can outwit the most difficult sea trout with this fly.
it is a fly that I will recommend to be fished as a dropper fly.
I normally tie The Devils Mysis in size 8-12 and of course it can be tied in every colour, but my favorite is with no doubt white with red eyes.

———————————————————————————————————————————————————————–

En favoritflue som har vist sin effektivitet når havørrederne er blevet selektive, sidst på foråret, hen over sommeren og til de svære efterårs fisk.
men også på de stille vinterdage har den listet havørrederne ud af badekaret når andre fluer ikke har virket.
jeg har også fisket den som ophængsflue med stor succes, det kan være en fantastisk effektiv måde af finde den afgørende flue til dagen på.
Så er det ikke mindst en flue der er hurtigt bundet. så der er ingen grund til ikke altid at have den i æsken
når vi rammer maj og Multerne indfinder sig. så kan det nok betale sig at have den i en grøn farve, mon ikke den skulle kunne gøre en forskel.

knæk og bræk
vi ses derude

Materiale liste

Krog: Gamakatsu F314 #8-12
Bindetråd: Uni Mono fine clear
Hale og vinge: Kanin Zonker hvid
Rib: oval sølvtinsen
Dubbing: Icedub hvid/purple
Eyes: Easy Shrimp eyes or similar

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

sea trout fly fishing from the coast

It’s all about the feeling

while-we-are-waitingSea trout fishing is something you get addicted to, its like a drug, it all you think about when you are not out there.
Every awaken hour and in our dreams we seek that feeling – the moment you set the hook, the feeling of the perfect cast, when we tie the one and only fly.
in every detail we search for the perfect feeling
the feeling of being free.

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

ArcticSilver Free-Flex 9' #6 Coast

ArcticSilver Free-Flex 9′ #6
Coast

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

Jeg havde set den i hænderne på en af mine norske venner flere gange, når han havde lagt billeder af fisk op på FB og mit første indtryk var sikkert som de fleste andre fluefiskeres, konservativt og fordomsfyldt. det skar i mine øjne at håndtaget ikke var et traditionelt korkhåndtag, og hjulholderen lignede noget andet end det der havde siddet på mine stænger siden en gang for meget længe siden, (en af mine første stænger en lille 5′ ABUmatic stang havde samme system).

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment Free-flexen ligger og hviler i "vaskebalgen" Foto: Rob Oldekamp

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment
Free-flexen ligger og hviler i “vaskebalgen”
Foto: Rob Oldekamp

der gik en rum tid før jeg igen kom i kontakt med Arcticsilver stangen denne gang var det “live”. jeg mødtes med Tommy fra den norske blog Saltflue han fiskede med ASI -stangen og det var nogle djævelsk fine kast han fik sendt afsted og ikke nok med det.. han fangede fisk på stangen med det mærkelige håndtag.
Under en kaffepause spurgte han om jeg ikke ville prøve monstret, jeg tøvede ikke, selvfølgelig ville jeg gerne have bekræftiget mine fordomme, og jeg snuppede straks hans stang. når man har gået mange år med et korkhåndtag, så var det en mystisk følelse at få denne moderne stang i hænderne, Det først der slog mig var hvor let stagen føltes. Håndtaget er lavet af en blanding af kulfiber og plast, det viste sig det var dejlig behageligt at holde på, og udformningen som heller ikke var traditionel rund skulle jeg lige vende mig til, men fandt hurtigt et godt greb langt nede på håndtaget.
de første par kast var lidt akavet, klingen reagerede noget langsommere end jeg var vant til, jeg studerede det sjove håndtag som var hult, ahhh Free-flex gav pludselig mening, stangen fik lov at arbejde i hele klingen, altså også på de nederste 25-30 cm hvor vi på “normale” stænger tæmmer klingen med fastmonteret kork.
i det 3. kast lod jeg stangen arbejde dybt og roligt – så skete magien, uden brug af kraft lagde jeg en anseelig mængde line ud,  jeg stod der i vand til livet og måbede, jeg har over mine 30 år som fluefisker set nogle forsøg på nytænkning, inden for stænger har det mest været på selve klingerne at udviklingen er sket, men det her Free-Flex havde fat i noget af det helt rigtige. kast efter kast fløj linen derud af, jeg fandt ud af at så snart jeg, glemte at det var stangen der skulle gøre arbejdet, blev mine kast forringet, efter 20-25 kast sad den der, og gang på gang blev hele linen (en Vision kust ST 2 30 m ) lagt ud.
en ting jeg bed mærke i,  var den fantastiske tracking håndtaget gav, udformningen af håndtaget gør at der er maximum kraftoverførsel hvergang og at klingen ikke drejes undervejs i et kast.
da jeg lidt senere afleverede stangen tilbage til Tommy havde jeg følelsen af at mit fluefiskeliv havde fået noget at tænke over, mine fordomme var væk, klassisk kork var pludselig bare pænt, men også så meget “yesterday”  jeg var klar til at prøve fremtiden.
Fordomme er til for at blive brudt, og hvis du vil prøve noget helt specielt så skulle du unde dig selv chancen for at prøve et stykke af fremtiden.

Den sidste sommerdag – finurlige fisk

 

Den sidste sommerdag – finurlige fisk

Det var blevet den sidste dag i August, efteråret var så småt begyndt at vise sit farvefyldte ansigt. Både på himlen og i farven på de havørreder, der med mellemrum kastede sig ud af vandet.
Vækkeuret havde bragt mig tilbage til virkeligheden alt for tidligt, men der var ingen vej uden om. Selv om jeg prøvede at overbevise mig selv om, at jeg kunne blive under dynen lidt i nu, var jeg også klar over at det ikke var det fornuftigste at gøre, når nu der stod fiskeri efter efterårs fisk på menuen. Vandet var stadig for varmt til at det ville være optimalt at fiske i dagstimerne. Meldinger ugen op til, beskæftigede da også at der var klart flest fisk under land i de tidlige morgen timer.

Solen

Velvidende at solen aldrig kommer for sent til en solopgang, tvang jeg mine søvnige øjne til at vende sig til lyset, og kort efter fortrængte duften af kaffe den sidste rest af søvn. Nu stod den på havørredfiskeri og mine forventninger steg i takt med at kaffen blev brygget færdig.
Det var bælgmørkt da bilen trillede ind på den lille parkeringsplads. Kort efter var jeg på vej ned over stubmarken, ned mod en af de efterårspladser som jeg er kommet på lige siden mine første år som kystfisker. Vind var der ikke meget af, men det der var kom svagt ind fra vest. Himlen havde skiftet farve og varslede at solen ikke var langt borte.  I dagen første lys kunne jeg se ned over kysten og konstatere at strømmen løb i over det store rev fra vest. 

Svære efterårsfisk

Et strømskel kom til syne 20 meter ude, jeg stoppede op og fulgte det med øjnene. Opmærksom på bare den mindste bevægelse der kunne indikere at der var en fisk tilstede. Bevægelsen der viste sig var dog ikke særlig diskret, en flot havørred på et par kilo kastede sig ud af vandet og landede i et kæmpe plask, netop der hvor mine øjne var.
Hold da op, det var næste for godt til at være sandt. Det var det også…

Efterårs fisk kan være utrolig svære og nogen gange desideret umulige. det viste sig hurtigt at den ikke var alene. Faktisk var der rigtig mange havørreder der havde samlet sig på vestkanten af revet. lyset blev kraftigere, en skybræmme ude i horisonten forsinkede solopgangen, men lige lidt hjalp det. En enkelt gang var der en reaktion på min flue, et svagt træk, men det forløsende hug udeblev.
Efter 2 timer var jeg så småt begyndt at acceptere at jeg bare var statist og jeg nok ikke ville få så meget flex på klingen denne morgen.

Solen der havde gemt sig, varslede med nogle fantastisk dramatisk oplyste skyer, at nu ville det ikke vare længe før den ville være klar til at deltage i denne sidste sommerdag.
Jeg var gået på land og nu sad jeg og nød min kaffe, og ikke mindst de havørreder der med mellemrum kastede sig fri af vandet i spektakulære spring. Endnu flere viste sig i vendinger i overfladen og de første solstråler fik det til at glimte af sølv i det gyldne morgenlys.
En havørred af anseelig størrelse kastede sig fri af vandet en god kastelængde ude. Den så mere blank ud end de fleste jeg havde set den her morgen og da kaffekoppen var tom, besluttede jeg mig for at give de svære fisk en chance mere.

Som guld i solen

Netop som min højre fod ramte vandet, sprang den igen. Mens jeg trak line af hjulet vadede jeg ud mod den, og med vandet godt oppe over normal vadedybde blev min Magic Shrimp lagt ud mod hvor fisken havde vist sig. Mod min forventning var der reaktion med det samme. Først et svagt træk i linen og kort efter kom det længe ventet hug. krogen blev sat og stangen løftet. Et tungt rusk forplantede sig igennem stangen og  fortalte at det var en god fisk der havde taget fluen.

Roligt fulgte fisken med ind. Da den kom ind på lavt vand fattede den at der var noget galt. Al den løsline jeg havde samlet op, forsvandt ud igennem topøjet igen. Havørreden gik tungt frem og tilbage med skydehovedet hængende efter sig og der gik ikke lang tid før den blev medgørlig og fulgte med ind. På kort line gentog den proceduren. Først trak den til venstre, så et kort tungt udløb mod højre. Udløbene blev kortere og kortere og til sidst var det kun forfanget der var ude af topøjet. Første gang jeg fik presset den i overfladen kunne jeg se at fluen sag godt plantet i overkæben, og det var uden dramatik at den kort efter kunne kanes op mellem stenene. Hold da op en smuk havørred, 66 cm velskabt sølvpanser skinnede som guld i solen lavtgående stråler.

Magic Shrimp 

De faste skæl fortalte at den som de andre havørreder jeg havde set var på gydevandring.
Mens jeg sad og nød morgensolen, fisken og en kop kaffe mere, hoppede en fisk i samme størrelse fri af vandet 10 meter ude foran mig. Uden betænkning stillede jeg kaffekoppen og greb fluestangen.
Sekunderne efter fløj min flue ud mod den, fiskene var åbenbart kommet i hugget med solens komme. Få sekunder efter kom hugget. Uden tøven blev min flue indhaleret og en stor hvirvel viste, at det var endnu rigtig god fisk der havde lade sig narre af min “Magic Shrimp”

Fisken der tydeligvis ikke var tilfreds med at den var blevet snydt, væltede rundt i overfladen. Da den første panik var gået af fisken, stak den til havs. I et roligt tempo forsvandt meter efter meter skydeline af hjulet. 30 meter ude blev den urolig igen. Overfladen blev gentagne gange pisket til skum, men lige lidt hjalp det. Støt og roligt forsvandt dens kræfter. Den var dog ikke færdig, nogle havørreder har hemmelige reserver, og da jeg fik den ind på kort line, ville den bare ikke lege med mere.

Der skulle gå en rum tid før den blev klar til landing. Igen og igen prøvede den at bore sig ind mellem de store sten som bunden er dækket af. Men forgæves og den måtte til sidst kapitulere. Resolut greb jeg den over nakken og bar den på land, endnu en super smuk let gylden havørred på 63 cm havde lade sig friste af min kobber magic shrimp.

med solen i ryggen

Hvilken morgen det var blevet. Mange havørreder havde set mine fluer i de første 2 timer uden at vise interesse. Først da solen kom på himlen kom der en hugperiode.
jeg var fiskemæt og tilfreds. Det er ikke hverdag man lander 2 havørreder over 60 cm. Efterfølgende blev jeg på land og strålede om kap med solen. Fiskene var der stadig og med mellemrum kom der flere dybe plask ude fra vandet.

Senere på formiddagen blev fristet til at gi en  rigtig stor springene fisk et skud. Fluen landede lige midt i resterne fra den store hvirvel fisken lige havde lavet. Med alle sanser spændt trak jeg fluen hjem. Hugget udeblev og da jeg løftede fluen ud af vandet vendte den store havørred bag fluen og lavede et kæmpe hul i vandet. Kastet efter fulgte den fluen igen. Jeg skyndte mig at skifte flue, men jeg så aldrig fisken siden. Flere fisk viste sig og fik en flue i hovedet, men der skete ikke mere, hugperioden var overstået. Men hvad gør det, når man har fået det man kom efter. Med solen i ryggen og 2 fantastiske fisk på tasken traskede jeg tilbage ned langs den stenede kyst. Efterårsfiskeriet var kommet godt igang.

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!Oktober måned er så absolut en af top månederne når man er kystfluefisker. Det kystnære vand er fyldt med havørredmad, men fiskene kan være svære. Det er netop det, der gør at fluefiskerne har dage hvor de udfisker spinne-fiskerne. et blink eller en wobler har svært at imitere en rejemad. Og rejer, er der overalt inde på det lave vand.

Den her aften var der ikke mange fisk der var i hughumør. En enkelt lille undermåler havde været i hånden tidligere på aftnen, men det virkede ikke som om, der ville komme den vilde gang i den.
Solnedgangen var som altid noget for sig selv.  Allan mente at så kunne der skydes nogle gode fluekastefotos i dagens sidste solstråler og det kunne han jo havde ret i. Mens fotosessionen var i gang, ytrede Allan at det kunne være sjov med en statist mere, i form af en blank havørred. Hans bønner blev øjeblikkelig hørt og få sekunder senere var der fast fisk.

Alt var sat perfekt op, jeg stod allerede og var i gang med kammeraet og solen havde netop ramt horisonten. Fisken sprang et par gange, som om den vidste at det var dens opgave. Selv om det ikke var mig der stod med fisk på, så var oplevelsen lige så intens. Alt gik op i en højere enhed og det ene superskud efter det andet ko i kassen.


Rune