Posts

Fiske kursus.. kæmperne udeblev

Fiske Kursus.. Kæmperne udeblev, men vi fangede massere af havørreder

fiske kursus

gennemgang af fiskepladsen Foto: Rasmus Juel Ditlevsen

Det var med stor spænding at kursisterne mødte op til fiske kursus på Søndergård søndag eftermiddag. vi hyggesnakkede over en kop kaffe inden vi kørte mod kursets første fiskeplads.
Vel fremme blev alle instrueret i pladsens fortræffelighed, men lige lidt hjalp det. Der var bare ingen fisk hjemme og efter en times tid korte vi videre til nye jagt marker.
Edwards rev viste sig at holde fisk, men i det klare vand var de ikke lette at overliste. En enkelt fin 2 kilos blev kroget og mistet kort efter. vi stoppede fiskeriet og tog mod den ventende aftensmad.

Mandag morgen var alle klar og en af Møn´s mindre kendte storørredpladser blev indtaget. Vi fordelte os over hele strækket og der gik ikke mange minutter før den første blanke havørred huggede, en fin fisk lige over halv meteren blev landet af Rasmus.
Det blev starten på en ganske god formiddag og da vi drog hjem til frokost, manglede kun en enkelt at kroge havørred. 
Aftenfiskeriet foregik på samme plads, men fiskeriet var svært, det lykkedes dog at lande 3 havørreder mere, inden vi stoppede fiskeriet. Dagens 2 største var lige over 60 cm  

Tirsdag vågnede vi til dis og tåge, fiskene var usædvanlig svære at få i tale. Blankt vand og skyer der hænger helt nede i vandskorpen er ikke ligefrem optimale forhold, alligevel lykkedes det at lande 3 havørreder denne dag, med den største på 63 cm

fiske kursus

svære forhold, men alligevel lykkedes at få fisk på land

Onsdag var dagen hvor en ny fluefisker blev født. Henning H havde den forgående aften ytret ønske om at fange sin første havørred på fluestang, der blev givet håndslag derpå og fra morgenstunden var det fluestangen der var våbnet. De første timer gik med små justeringer, forfanget blev skiftet jævnligt, men lidt efter lidt fik fluekastet den rigtige form. Sidst på eftermiddagen kunne jeg informere Hr Holm om, at han nu var så langt, at han var potentiel havørredfarlig. Den tyggede han lidt på og da vi kort efter ramte et af Møns hotspots var han klar.. der skulle heller ikke gå mere end 2 kast før fluelinen blev strammet op og en sølvblank havørred på 44 cm kastede sig ud af vandet. lige lidt hjalp det den og kort efter kunne Henning Holm løfte armene i jubel. hans første fluefangne havørred var en realitet, mission accomplished !
Alt imens Henning kæmpede hans egen kamp, var hele holdet igang. Alle fangede fisk, flere gode blev mistet, da dagen var omme havde vi landet over 20 havørreder.

Fiske kursus

Holm med sin første flue havørred

Det er derude drømme bliver til virkelighed..

endelig kom der lidt vind og vi var klar fra morgenstunden. Fiskene var der, men ikke så bidevillige som vi havde håbet. Det lykkedes Rasmus at lande en fin fisk over de 50 cm, men vi fandt ikke nogen kæmper i bølgerne. Hen på eftermiddagen prøvede vi nye spots, den nyfødte fluefisker Holm rendte ind i en stime havørreder, han krogede og landede 6 fine havørreder op til 50 cm, en noget større blev desværre mistet i et flot spring. Igen havde vi landet godt med fisk, men desværre ingen af de helt store. den sidste aften blev brugt på god mad og hygge til langt ud på natten, som det sig høre og bør.

fredag var sidste dag. Alle var godt brugte da de kom til morgenmaden kl 9 men efter lidt kaffe så var alle klar til sidste raid. Igen som de foregående dage, var fiskene svære. Det lykkedes at lande en håndfuld blanke, inden vi stoppede for denne gang.
Hjemme igen spiste vi frokostog sagde farvel. En efter en drog folk hjem fra 5 fanstastiske dage på Møn.
Der er ingen der er herre over hvordan forholdene vi fisker under er, det gælder om at få det bedste ud af hvad du får serveret af fiskeguderne. Det lykkedes til fulde, alle fangede havørreder, under de svære forhold. 
Når fiskeriet er svært, så er det heldigt at der er mere i livet en sølvskæl på fingeren. Dejlige mennesker fik mulighed for at lære hinanden at kende, grine sammen, fortælle historier, og fiske sammen. hvad kan man mere ønske sig af livet, når det er bedst.

fiske kursus

gennemgang af vigtig info om strøm vind og vandtemperatur
foto: Rasmus Juel Ditlevsen

tak til Anders, Henning E Henning H, Rasmus og Per for nogle gode dage på Møn

vi ses i 2018 til nyt fiske kursus Sådan fanger du kystens kæmper!

fiske kursus sådan fanger du kystens kæmper bliver afholdt i den sidste uge af marts 2018 husk at booke plads og bestille ferie allerede nu.

 

Kursus: Sådan fanger du Kystens kæmper

Kursus: Sådan fanger du Kystens kæmper

Så blev det Kursus tid…hvis du vil høre en hemmelighed eller 2 om kystens kæmper, så spær kalenderen 

26 marts til 31 marts 2017

Med fokus på de helt store blanke havørreder, indbyder jeg nu til Kursus på skønne Møn, få steder kan hamle op med Østersøens store havørreder og det er netop derfor jeg har valgt at lægge kurset her.

klik på billedet for meget mere info

Kystens kæmper

Sådan fanger du kystens sølv

 

Sea Trout Cruelty

Sea Trout Cruelty

 Its a part of being a fisherman, but you never gets used to it, it will hunt you for ever, those big monsters who got away.. Sea trout Cruelty

Chasing the big sea trout can be really hard work
hours of endless casting without any contact..
High waves and freezing temperatures..
but then it happens without any warning, the fly is stopped and finally a big sea trout made a fatal error
victory or defeat…
sea trout fishing can be so cruel
the GoPro is turned on 15 minutes into the fight.

sølvtøj og saltvand

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet.

Forårsnuen havde fået ram på mig og jeg måtte kapitulere og lade kystens sølv passe sig selv.
Det var som om at vejrguderne ville dulme min fiskefeber lidt og sendte et lavtryk ind over Danmark. Mens feberen rasede i min krop, piskede regnen ned og vinden rejste havet i en mindre storm.
I takt med at vinden lagde sig, lettede min feber. Jeg begyndte så småt at overveje om ikke fluestikket ville være den bedste medicin, så jeg ikke ville lave en klassiker og tage afsted ud på fiskeeventyr, før jeg var frisk nok til det. Det har før kostet flere ugers ufrivillig fiskepause.
Imens jeg sad der ved stikket, tænkte jeg mig tilbage til sidste forårs fiskeri. Jeg huskede tydligt det vilde fiskeri jeg havde de første dage der var tobiser inde under land. Selvfølgelig skulle der da bindes lidt friske tobisfluer til æsken. Som altid udviklede det sig til lidt eksperimenter i takt med at de 5 tomme pladser i flueæsken blev fyldt op.The-ultimate-sandeel
Efter et par sjove forsøg, havde jeg fat i noget og et par fluer efter sad den der. Ulitmate Sand Eel til XL fisk var en realitet.

Godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl.

jeg lod der gå et par dage mere og så var helbredet tilbage på sporet. Lige som vejret forøvrigt også havde fået fat i den rette kurs. Vinden var gået fra ingen ting til en frisk vind fra NØ, en altid spændende vindretning heroppe nord på. Enten bliver man godt våd og gennembanket eller også bliver man bare godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl. Det var det sidste der skete for mig i dag.
Efter et tomt 2 timers fiskepas besluttede Allan og jeg at vi måtte prøve andet fiskevand. Faktisk var vi blevet så gennemblødte at vi overvejede at tage ind mod fjorden for at finde lidt mere smult vand. Det lave vand og det at vandet ville falde yderligere, gjorde udslaget.  Vi forsatte fiskeriet på den åbne kyst, til et rev der før har givet grove fisk i ekstremt lavvande.

min nye tobis kreation

Vel fremme kunne vi konstatere at forholdene så ganske gode ud. Vandet var netop så lavt at jeg med lidt dybde vadning kunne komme ud og stå på en stor flad sten og derfra affiske den yderste spids af revet.
inden jeg gik ud, viste jeg Allan min nye tobis kreation. han var helt enig i at den var af den helt rigtige “giftige” slags. Selvfølgelig blev den bundet på forfanget, og nu stod jeg derude på stenen og sendte den kast efter kast, ud i den efterhånden halvstore bølger der kom væltende ind ude fra kattegat.

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined in

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined inTobiser i tusindvis.

Mens jeg stod der kom årets første store tobis stime ind forbi mig, små 5-7 cm tobiser i tusindvis. Jeg nåede lige at tænke, at når de var der måtte der også være en blank.
Og der faldt hugget. Overfladen blev pisket til skum i de første sekunder, først da jeg lettede presset, kom der for alvor fut i den. I det smukt spring viste den sin fantastiske form. Den sluttede dog ikke med opvisningen her. I et hidsigt tempo præsterede den en serie af flotte kraftfulde spring. Efter det 7. spring var det som om at den havde brændt al energien af. Jeg hoppede ned fra stenen og gik mod land.
Inde på det lave vand mistede fiske totalt orienteringen, i et sidste desperat forsøg satte den turboen til. desværre for den, var det i den forkerte retning, og i fuld fart svømmede den op mellem stenene og kænterede. Den næste bølge førte den helt op på det tørre og kampen var slut.

En drøm af en havørred.

En drøm af en havørred havde taget min nye tobisflue på sin jomfrufærd. Adrenalinen pumpede voldsomt rundt i mit blod. kampen havde kun taget 5-7 minutter, normalt ville jeg havde nået at få styr på nerverne, men nu kunne jeg mærke dem for alvor. Kampen var slut men mine hænder rystede voldsomt. det oblikatoriske sejrsbrøl blev sendt afsted ud over Kattegat. i dag var det nok kun den ene måge der havde fulgt fighten der kunne høre mig.
med bankende hjerte løftede jeg fiske op, tyk som gris og i en længde man drømmer om. Mens jeg gik ned mod Allan nød jeg at mærke  vinden i mit ansigt og adrenalinen i mit blod.

sølvtøj og saltvand

one of the most incredible sea trout I’ve ever seen
a true silver bomb

 

Kulde, Sne og en drømmefisk

Kulde, Sne og en drømmefisk

sne og en drømmefisk

sne og en drømmefisk Flammen er et godt valg i snevejr

Frostvejret og vinteren havde for alvor fået fat og selv om snebygerne ikke havde været mange, var kysten blevet hvid.
Det er altid en speciel oplevelse at fiske på en sneklædt kyst. Kontrasterne bliver stærkt markeret,de hvide skrænter skaber skygger man ikke ser når solen skinner på en forårsdag.
Den hvide sne og de mørke skyer var ikke just indbydende, og når termometret så samtidigt skriver minusgrader og vimplen står ret ud fra flagstangen. ja, så skal man nok være godt tosset eller ramt af “feber”, måske endda begge dele, for at tage afsted ud på havørredeventyr.
De foregående dages oplevelser gjorde at der ikke var nogen tøven da vækkeuret ringede. Mens kaffen bryggede tænkte jeg på oplevelsen fra dagen før. I dagens første grå lys huggede en rigtig god fisk på omkring 65 cm, den var tyk og blank og viste sig en en række fine spring. I et udløb skræmte den en endnu større fisk ud af vandet, en fisk jeg skød til 5-6 kg, en rigtig drømmefisk. Ved det 5. spring slap krogen sit tag i fisken, og jeg stod tilbage med en rigtig tom fornemmelse. En sur følelse der fulgte mig resten af dagen.
Her til morgen skulle der tages revanche og gerne med den fisk der havde vist sig.

og pludselig var fiskene der

I dagens første lys kørte jeg ind på parkeringpladsen, der holdt allerede en bil. Jeg genkendte den, Jan der for 2 dage siden fik en smuk 2 kilos var allerede på pladsen.
Vi hilste og han oplyste at han ikke havde mærket eller set noget. Det viste sig at vandet stod stille. Højvande havde ramt lidt tidligere end ventet. Pludselig råbte Jan at han havde en følger og kastet efter havde han en mere. Min skydeline der lå i vandet foran mig, var drevet lidt til venstre og derved røbede at vandet var begyndt at falde. Og pludselig var fiskene der, lige som de foregående dage. Men de huggede ikke, Jan havde flere følgere. I en reaktion på at jeg hverken havde følgere, eller mærkede noget på min ellers trofaste “magic shrimp”, besluttede jeg at skifte flue.

Sne og Flammen

Sneen faldt stadig let ned over kysten. et godt gammel tips lyder at, sner det, så sæt en “flamme” på og det gjorde jeg så.

sne og en drømmefisk

Drømmen er endnu en gang gået i opfyldelse, at fange en stålblank vinter havørred over 5 kg er noget enhver kystfisker drømmer om!

“Flammen” landede ude på kanten mellem sandet og revet. Jeg fik ikke trukket meget line ind, før en bule rejste sig bag fluen og en stor fisk huggede. Den svømmede straks ind mod mig og fluen mistede sit tag i fisken. eder og forbandelser blev sendt afsted mens jeg fik styr på linen. 2 indtag mere og flammen blev indhaleret i et voldsomt ryk. Hårdt og brutalt satte jeg krogen i et “stripstrike”. En stor Drømme havørred piskede overfladen til skum 15 meter ude i Kattegat

“High five”

den store havørred fra i går kom tilbage i min hukommelse, nu sad den fast i min krog og piskede af sted mod Hesselø, så langt kom den dog ikke og 50 meter ude stoppede den op. Nogle dybe rusk vidnede om at det var en ef de helt rigtige jeg havde fat i.
Efter et par gode udløb og en del tovtrækkeri i det kolde vand blev fisken medgørlig og efter et kort udløb på 20 meter var den færdig, og uden mere ballade kunne jeg presse den i over revet og op mellem stenene hvor den til sidst væltede om på siden så Jan let og sikkert kunne gribe den om halen og trække den det sidste stykke op på det tørre.
“High five” og et jubelbrøl, hold da kæft for en vinter bombe, smukkere bliver en havørred næppe. Adrenalinen pumpede videre i min krop, mens jeg gik frem og tilbage foran denne drøm af en vinterørred.

sne og en Drømmefisk på 5,65 kg og 74 cm

sne og en Drømmefisk på 5,65 kg og 74 cm

sne og en drømmefisk

Den sidste sommerdag – finurlige fisk

 

Den sidste sommerdag – finurlige fisk

Det var blevet den sidste dag i August, efteråret var så småt begyndt at vise sit farvefyldte ansigt. Både på himlen og i farven på de havørreder, der med mellemrum kastede sig ud af vandet.
Vækkeuret havde bragt mig tilbage til virkeligheden alt for tidligt, men der var ingen vej uden om. Selv om jeg prøvede at overbevise mig selv om, at jeg kunne blive under dynen lidt i nu, var jeg også klar over at det ikke var det fornuftigste at gøre, når nu der stod fiskeri efter efterårs fisk på menuen. Vandet var stadig for varmt til at det ville være optimalt at fiske i dagstimerne. Meldinger ugen op til, beskæftigede da også at der var klart flest fisk under land i de tidlige morgen timer.

Solen

Velvidende at solen aldrig kommer for sent til en solopgang, tvang jeg mine søvnige øjne til at vende sig til lyset, og kort efter fortrængte duften af kaffe den sidste rest af søvn. Nu stod den på havørredfiskeri og mine forventninger steg i takt med at kaffen blev brygget færdig.
Det var bælgmørkt da bilen trillede ind på den lille parkeringsplads. Kort efter var jeg på vej ned over stubmarken, ned mod en af de efterårspladser som jeg er kommet på lige siden mine første år som kystfisker. Vind var der ikke meget af, men det der var kom svagt ind fra vest. Himlen havde skiftet farve og varslede at solen ikke var langt borte.  I dagen første lys kunne jeg se ned over kysten og konstatere at strømmen løb i over det store rev fra vest. 

Svære efterårsfisk

Et strømskel kom til syne 20 meter ude, jeg stoppede op og fulgte det med øjnene. Opmærksom på bare den mindste bevægelse der kunne indikere at der var en fisk tilstede. Bevægelsen der viste sig var dog ikke særlig diskret, en flot havørred på et par kilo kastede sig ud af vandet og landede i et kæmpe plask, netop der hvor mine øjne var.
Hold da op, det var næste for godt til at være sandt. Det var det også…

Efterårs fisk kan være utrolig svære og nogen gange desideret umulige. det viste sig hurtigt at den ikke var alene. Faktisk var der rigtig mange havørreder der havde samlet sig på vestkanten af revet. lyset blev kraftigere, en skybræmme ude i horisonten forsinkede solopgangen, men lige lidt hjalp det. En enkelt gang var der en reaktion på min flue, et svagt træk, men det forløsende hug udeblev.
Efter 2 timer var jeg så småt begyndt at acceptere at jeg bare var statist og jeg nok ikke ville få så meget flex på klingen denne morgen.

Solen der havde gemt sig, varslede med nogle fantastisk dramatisk oplyste skyer, at nu ville det ikke vare længe før den ville være klar til at deltage i denne sidste sommerdag.
Jeg var gået på land og nu sad jeg og nød min kaffe, og ikke mindst de havørreder der med mellemrum kastede sig fri af vandet i spektakulære spring. Endnu flere viste sig i vendinger i overfladen og de første solstråler fik det til at glimte af sølv i det gyldne morgenlys.
En havørred af anseelig størrelse kastede sig fri af vandet en god kastelængde ude. Den så mere blank ud end de fleste jeg havde set den her morgen og da kaffekoppen var tom, besluttede jeg mig for at give de svære fisk en chance mere.

Som guld i solen

Netop som min højre fod ramte vandet, sprang den igen. Mens jeg trak line af hjulet vadede jeg ud mod den, og med vandet godt oppe over normal vadedybde blev min Magic Shrimp lagt ud mod hvor fisken havde vist sig. Mod min forventning var der reaktion med det samme. Først et svagt træk i linen og kort efter kom det længe ventet hug. krogen blev sat og stangen løftet. Et tungt rusk forplantede sig igennem stangen og  fortalte at det var en god fisk der havde taget fluen.

Roligt fulgte fisken med ind. Da den kom ind på lavt vand fattede den at der var noget galt. Al den løsline jeg havde samlet op, forsvandt ud igennem topøjet igen. Havørreden gik tungt frem og tilbage med skydehovedet hængende efter sig og der gik ikke lang tid før den blev medgørlig og fulgte med ind. På kort line gentog den proceduren. Først trak den til venstre, så et kort tungt udløb mod højre. Udløbene blev kortere og kortere og til sidst var det kun forfanget der var ude af topøjet. Første gang jeg fik presset den i overfladen kunne jeg se at fluen sag godt plantet i overkæben, og det var uden dramatik at den kort efter kunne kanes op mellem stenene. Hold da op en smuk havørred, 66 cm velskabt sølvpanser skinnede som guld i solen lavtgående stråler.

Magic Shrimp 

De faste skæl fortalte at den som de andre havørreder jeg havde set var på gydevandring.
Mens jeg sad og nød morgensolen, fisken og en kop kaffe mere, hoppede en fisk i samme størrelse fri af vandet 10 meter ude foran mig. Uden betænkning stillede jeg kaffekoppen og greb fluestangen.
Sekunderne efter fløj min flue ud mod den, fiskene var åbenbart kommet i hugget med solens komme. Få sekunder efter kom hugget. Uden tøven blev min flue indhaleret og en stor hvirvel viste, at det var endnu rigtig god fisk der havde lade sig narre af min “Magic Shrimp”

Fisken der tydeligvis ikke var tilfreds med at den var blevet snydt, væltede rundt i overfladen. Da den første panik var gået af fisken, stak den til havs. I et roligt tempo forsvandt meter efter meter skydeline af hjulet. 30 meter ude blev den urolig igen. Overfladen blev gentagne gange pisket til skum, men lige lidt hjalp det. Støt og roligt forsvandt dens kræfter. Den var dog ikke færdig, nogle havørreder har hemmelige reserver, og da jeg fik den ind på kort line, ville den bare ikke lege med mere.

Der skulle gå en rum tid før den blev klar til landing. Igen og igen prøvede den at bore sig ind mellem de store sten som bunden er dækket af. Men forgæves og den måtte til sidst kapitulere. Resolut greb jeg den over nakken og bar den på land, endnu en super smuk let gylden havørred på 63 cm havde lade sig friste af min kobber magic shrimp.

med solen i ryggen

Hvilken morgen det var blevet. Mange havørreder havde set mine fluer i de første 2 timer uden at vise interesse. Først da solen kom på himlen kom der en hugperiode.
jeg var fiskemæt og tilfreds. Det er ikke hverdag man lander 2 havørreder over 60 cm. Efterfølgende blev jeg på land og strålede om kap med solen. Fiskene var der stadig og med mellemrum kom der flere dybe plask ude fra vandet.

Senere på formiddagen blev fristet til at gi en  rigtig stor springene fisk et skud. Fluen landede lige midt i resterne fra den store hvirvel fisken lige havde lavet. Med alle sanser spændt trak jeg fluen hjem. Hugget udeblev og da jeg løftede fluen ud af vandet vendte den store havørred bag fluen og lavede et kæmpe hul i vandet. Kastet efter fulgte den fluen igen. Jeg skyndte mig at skifte flue, men jeg så aldrig fisken siden. Flere fisk viste sig og fik en flue i hovedet, men der skete ikke mere, hugperioden var overstået. Men hvad gør det, når man har fået det man kom efter. Med solen i ryggen og 2 fantastiske fisk på tasken traskede jeg tilbage ned langs den stenede kyst. Efterårsfiskeriet var kommet godt igang.

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølvDrømme er gjort af sølv…De mørke skyer der hele morgenen og formiddagen havde dækket himlen, var så småt begyndt at blive lysere. Vinden der havde stået ind på kysten hele natten, var drejet et par grader over i øst og flovet af, så den nu kun blæste med under 5 ms. Vandet så uappetitligt ud og under land drev der massere af skidt. Men ude på revet var vandet begyndt at klare op og havde nu den helt rigtige lysebrune farve.

Ude på revet

Ikke så langt uden for det store rev, blev en stime sild gang på gang splittet af en rovfisks jagt. Havørreden der var på toppen af sin storhed havde fået sin værste sult stillet, men han kunne mærke at de var plads til mere. Trykbølgerne fra en stime tobis inde over sandet fik ham til at forlade sildene og vende snuden ind mod lavere vand. Stimen af tobis var kæmpe og det var let som en leg i det uklare vand at fange dem. De opdagede aldrig hans tilstedeværelse før det var for sent. Men det uklare vand og den gode jagt, havde også gjort ham uforsigtig. Pludselig var han inde over revet, herinde havde han ikke været siden han var ung og ivrig.
En reje kom til syne i det uklare vand og smagen kom tilbage til ham, uden tøven blev den inhaleret. Flere rejer kom forbi og alle som en blev de spist. Bølgerne og det uklare vand fik ham til at føle sig tryk og sikker. Endnu en reje kom til syne uden tøven åbnede han munden, slog et slag med halen og tog rejen i mens han vendte rundt…

Drømme er gjort af sølv

Magic Shrimp i amber var drømmens bane

Inde på revet

Det føltes helt rigtigt at gå der og kaste fluen ud i det mørke vand. Der gik ikke mange kast før en hornfisk forgreb sig på min lille reje flue. Det var ikke hornfiskene jeg var der efter, så jeg gav ikke noget tilslag og kort efter var den fri igen. Det gentog sig flere gange på vej ud over revet.
Følelsen af at noget vildt kunne ske hang i min bevidsthed. Forholdene blev bare bedre og bedre jo længere ud over revet jeg kom. Strømmen som havde været kraftig under land løb ganske svagt indad herude.
Endnu en hornfisk prøvede at fange min ”Magic Shrimp” i stedet for at strippe hurtigt ind lod jeg fluen dale mod bunden.

Fandens også tænkte jeg da et svagt træk indikerede at hornet pillede videre, men det svage træk blev til mere og pludselig var der tyngde i trækket.
Instinkt, reflekser og mange års erfaring smeltede sammen i et splitsekund og i stedet for at løfte stangen lod jeg en ½ meter løsline glide ud mellem mine fingre.  Først der strammede jeg mit greb i linen og satte krogen i et hårdt ryk imens jeg løftede stangen.
I samme sekund eksploderede overfladen i en kaskade af sølv og skum. 

Den usynlige kraft

Da havørredens hale igen fik fat i vandmasserne, tænkte han kun på en ting, at komme tilbage til dybet, tilbage i sikkerhed. Men noget var galt, en usynlig kraft trak i ham. Det gjorde ham vred og med al hans kraft og i høj fart satte han af sted mod dybet. Men selv herude trak den usynlige fjende i ham.

Baglinen hang 120-130 meter ude over revet, endelig stoppede den op. Igen begyndte den at vælte sig rundt i bølgerne. Lidt efter lidt kom der mere ro på og langsomt kom først baglinen, så skydelinen tilbage på hjulet. 30 meter fra mig stoppede den op. De tunge dybe stød forplantede sig ned igennem stangen. Jeg var for længst blevet klar over at det ikke var en helt almindelig fisk der havde taget min flue.Drømme er gjort af sølv

Der var virkelig noget galt. den usynlige kraft der trak, havde taget godt på hans kræfter. I stedet for at fare af sted prøvede han en ny taktik. Med hovedet mod strømmen søgte han ned mod bunden for at finde et godt gemmested. Hver gang han fandt et roligt sted, blev presset for stort og han måtte vende og gå med strømmen, for at få kræfterne tilbage. Irriteret over det ikke fungerede, gik han med et i overfladen.
I et sidste forsøg på at blive den usynlige kraft kvit, rullede han voldsomt rundt i overfladen, hvorefter han i et desperat ryk søgte udad over revet. Men kræfterne var væk og langsomt blev han presset til, at svømme ind over det lave rev. Ind i det uklare vand, herinde var han blind og kun bølgernes brusen, når de ramte en sten, fortalte ham om hvor han var. Træt og tungt svømmede han hen over bunden, måske han kunne finde ro i læ af en af de sten han kunne mærke.

Silhuetten i det mørke vand

Endelig kom haleroret til syne og hvilket et, det kunne let ses i overfladen 20 meter ude. Afstanden fra halespids til hvor forfanget gik ned var lang og silhuetten der svagt kunne skimtes i det mørke vand var noget større end jeg magtede at forstå.
Slaget havde vendt og for første gang var det nu mig der havde styringen. Havørreden prøvede flere gange at stille sig dybt, men hver gang ændrede jeg vinklen på presset og fisken reagerede prompte, ved at svømme med strømmen ind over revet igen. Dette gentog sig mange gange.
Med et ændrede den taktik igen. Pludselig rullede fisken og slog voldsomt med hovedet. Jeg har før mistet store fisk på den opførsel langt inde i kampen. Hurtigt lettede jeg al pres fra fisken. Resultatet kom omgående og i et sidste desperat forsøg trak den 20 meter line af hjulet. Kampen var så godt som slut, tempoet var gået ud af fisken. Nu kunne kun et mirakel eller en bommert fra mig ændre på slagets udfald.

Drømme er gjort af sølv

80 cm drømme sølvtøj

Til undsætning

Allan der havde gået og fisket på et rev et par hundrede meter væk, havde set hvad der var foregik, var kommet til, for at yde assistance i landingen. Hvilket jeg var godt tilfreds med, for en masse tang lå på de inderste 2-3 meter. At få en fisk ind det drivende stads er ikke sjovt, vægtforøgelsen på forfanget kan være katastrofalt, så en hjælpende hånd var kærkommen.
Men der skulle gå yderligere noget tid her i det inderste kar før fisken var klar. Flere gange prøvede den desperat at komme ned bag sten og blæretangsbuske. Men hver gang fik jeg presset den væk inden den kom i skjul.
Første gang den kom ind på det lave sprang Allan til. Med den ene hånd om haleroden og dem anden under maven på den, løftede han den sikkert fri af vandet.

Drømme er gjort af sølv

Kampen var slut. Sejren var min. Som en kriger der har vundet et slag, lod jeg følelsen af sejr fylde min krop og et brøl blev sendt ud over Kattegat. 40 minutter havde jeg været tøjret til denne drøm af en fisk og mod alle odds vandt jeg.
Da jeg senere rensede den, blev jeg forbløffet over den mængde af mad den havde indtaget, før den forgreb sig på min ”Magic Shrimp”. 4 stk godt opløste sild. 15-16  fine tobis og 20-25 store rejer  og i mundvigen den sidste reje.