Posts

Sun and Silver

Sun and Silver -Sea trout fly fishing

Sun and SilverEvery autumn we wait.. wait for the first night when temperatures goes below freezing point, most dossent look forward to this day/night but I do, course its marks the beginning of the high season for  sea trout hunting along the Coastline of Halsnæs.
In the cold water silver shining sea trout in oversize hunt over the shallow reefs.
It can bit though and cold, there is no mercy, you have to move on.. eyes wandering down the snow covered coast, the wind biting your face of.. but you can endure it, the next cast or maybe the one after, your fly will be inhaled by the one you’ve been searching for in your dreams..
this is Sea trout fishing here in the North, the most none forgiving fishing you’ll ever imaging.
you’ll test you and your gear to the maximum, it is here the boys are separated from the men.
but its worth every second every step in the sand, the silver price that is waiting for you, can be a once in a lifetime experience.

Sun and Silver – Sea trout fly fishing
If you dream of one of these monsters you should plan a trip here with in the next month or two
dont hesitate to call or write  

you can find more inspiring pictures here  

Sea Trout Cruelty

Sea Trout Cruelty

 Its a part of being a fisherman, but you never gets used to it, it will hunt you for ever, those big monsters who got away.. Sea trout Cruelty

Chasing the big sea trout can be really hard work
hours of endless casting without any contact..
High waves and freezing temperatures..
but then it happens without any warning, the fly is stopped and finally a big sea trout made a fatal error
victory or defeat…
sea trout fishing can be so cruel
the GoPro is turned on 15 minutes into the fight.

December Drømmeørred fra Sjællands Nordkyst

Session-15--4

en kold decemberdag, Drømmeørreden spøger i ens tanker, er det i dag det sker!

Tag med Rune Westphal på fisketur en kold decemberdag, målet er en drømmeørred fanget i “baghaven” Halsnæs,  på nordkysten af Sjælland.
Kystflue er den foretrukne metode når kystens blanke havørred skal overlistes.

Arbejd arbejd… som sådan noget ofte gør, så havde det hen over hele efteråret, taget alt for meget af min fritid, og når der så endelig var et hul til en fisketur, så blæste det både al for meget og fra alle de forkerte retninger.
Det har betydet at jeg den sidste måned har lidt af den frygteligste fiskefeber, i kender den nok – den hvor man bare ved, at der ikke er tid til fiskeri og alle dem der har tid, de hiver store fisk ind. Hver gang man har åbnet op til omverdenen så har den ene drømmefisk efter den anden fyldt skærmen. Jeg indrømmer at jeg er blevet ramt af misundelse et par gange. Det er ikke kønt, men for fanden jeg er fisker helt ind i knoglerne.
der er kun en kur mod misundelse og fiskefeber, det er en tur på kysten og som sagt så var vejret i dag nærmest perfekt til det, i dag var det mig der skulle ud, mens alle i andre arbejdede. Vel fremme ved fiskepladsen, kunne jeg oppe fra skrænten kigge ud over revet, en sladrende skarv lå og fiskede aktivt på yderkanten. Et skarpt strømskel løb ind langs østsiden af revet, det var oplagt her min flue skulle fiskes fra.Morgenstund-med-fisk
jeg har hele efteråret nørklet med et par gamle neoklassiske fluer og godt inspireret af alle de smukke fluer man kan se på FB, havde jeg flettet en moderne Auragris sammen. ( den vender jeg tilbage til )Den skulle da prøves sådan en fin dag som i dag. Fiskene kan komme ofte helt ind under land der hvor revene går ud fra kysten, der er ofte små lommer ind bag revet, små hotspots som ofte bliver overset og gennemvadet. Men er du først på pladsen er det et godt sted at starte. Jeg startede med et kort kast, da jeg trak fluen op til et nyt kast, fulgte en god fisk efter og der kom en stort hul i vandet da den vendte rundt et par meter foran mig.
Jeg sendte straks fluen ud i samme retning, intet skete og næste kast blev sendt ud over det dybe, da skydehovedet kom igennem topøjet, fangede mit øje spidsen af en finne, kun lige bryde vandoverfladen 15 meter fra mig helt inde over den laveste del af revet, derbhvor der ikke er mere end en ½ meter vand. få sekunder senere landede min flue hvor jeg mente fisken havde vist sig, jeg var klar og med et faste tag i skydelinen strippede jeg hjem i rask tempo, intet skete til at starte med, men da der ikke var mange meter tilbage, rejste der sig en stor bølge 3 meter bag fluen.
Et splitsekund senere blev overfladen revet i stykker og min flue var inhaleret. Jeg var forberedt troede jeg, men alligevel blev jeg overrasket over hvor voldsomt angrebet på min flue var.
Jeg kom til mig selv, al imens min løsline piskede ud af topøjet, den forsatte ud over revet og stoppede først op da den var helt ude på yderkanten, ca 80 meter ude.
Der er ingen tvivl om at det er sådan en havørred der sætter ens liv i perspektiv, med en puls på max og adrenalinen pumpene med rundt. I de minutter det tager, som ofte virker til at stå stille, mærker jeg for alvor hvad der er min passion, min drivkraft – at fiske er ikke bare noget jeg gør, det er den jeg er.
Mens den er derude på lang afstand får jeg styr på de værste nerver, den første farlige fase hvor mange stor fisk mistes, er overstået.
74cm-silver-1Jeg tager et par dybe indåndinger og mærker mit hjerte banke, spændingen, fisken, ingen panik. Langsomt får jeg overblik over hvor jeg er, og planlægger frem i fighten, sandbugten på vestsiden af revet er perfekt til at lande fisk i, ingen blæretangsbuske eller store sten der kan hjælpe bæstet for enden af min line.
Alt imens den tumler rundt derude på lang line, arbejder jeg mig hen over revet. Da jeg er på plads øger jeg presset på fisken, og langsomt får jeg line tilbage på hjulet. Da den er inde på 15 meter er det nok og den vender rundt og tager endnu et ryk ud af, den slutter udløbet med et flot spring, hvor jeg for første gang ser hele fisken.
Jeg kan mærke at den her fisk betyder noget, det er mere end bare en stor havørred. De sidste store fisk jeg har haft fat i har vundet kampen, denne gang skal det være min tur til sejr.

en super 5+ vinter havørred har ladet sig overliste af min Auragris. December drømmeørred

en super 5+ vinter havørred har ladet sig overliste af min Auragris

Den vil ikke rigtig med ind over revkanten og de næste mange minutter går med små korte udløb, hver gang den nærmer sig kanten af revet, vender den og svømmer langsomt ud over det dybe, til sidst kan den dog ikke mere og med haleroret i overfladen presser jeg den ind over kanten, ind på sandet, den er færdig og det er nu kun dens tyngde der er en faktor.
Her i den sidste fase gælder det om at holde nerverne i ro. Den lange kamp kan have gjort kroghullet større, på kort line kan en fisks sidste kraftanstrengelser være fatale for kampens udfald, lavt vand og en fisk der går amok har mange gange før reddet en stor havørreds liv, men jeg er klar og da den i et sidste forsøg sætter ud af, letter jeg presset og først da den har trukket hele skydehovedet ud, øger jeg presset igen, denne manøvre bliver gentaget og endelig kan havørreden ikke mere, den følger pænt med helt ind i havstokken hvor den vælter.
Jeg griber den om haleroret og skubber den det sidste stykke op på land. Endelig kampen er vundet. Jeg falder på knæ ved siden af den. Forløsning og lykke fylder mig og et sejrsbrøl bliver sendt ud over Kattegat, endnu en gang har fiskeguden sendt en drømmefisk i min retning, ydmygt takker jeg for kampen og sender kæmpen til hvile.

Tanker om fluer og fluebinding

74cm-silver-6Fluebinding har altid været noget man forbandt med en vinterhobby, eller snare sådan var det vist i gamle dage, i dag er fluebinding en lige så stor del af en fiske tur som selve fiskeriet, udviklingen af de fluer vi fisker med, foregår imens vi står i vandet. Vi observere fiskenes rektioner på de fluer vi viser dem, og især manglende reaktion kan få vores hjerneceller i sving, vi eksperimentere i alle aspekter af fluebindingen. Der er i takt med at Facebook er blevet en fast implementeret del af de fleste fluebinderes verden, kommet et opgør med hemmeligskræmmeriet. Fortiden på kysten og ved åen, var gerne at man kunne måske dele en fangst, men hvad man fangede på, blev holdt tæt ind til kroppen.74cm-silver-11
Denne forandring i mentalitet har ført en masse positivt med sig, og når vi sidder ved stikket er vi i den grad ikke alene mere. Jeg bruger meget inspiration fra alle jer dygtige fluebindere der poster favorit fluer. Det gør det sjovt at være fluebinder. Da jeg i starten af oktober rendte på nogle forfærdelig svære havørreder, som i den grad afviste de fluer som året før havde virket så godt, måtte jeg endnu en gang til stikket. Nettet sladrede dygtigt om hvilke fluer andre havde held med og hvad der åbenbart var moderne havørredmad. En flue jeg syntes at genkende, var diverse moderne aurarejer en af Kerns gamle storfangere og så selvfølgelig Claus’s pattegris. GTi øjne af den mest selvlysende slags er åbenbart også noget havørreden sætter pris på, så da jeg sad der ved stikket blev missionen klar. En auragris måtte være verdens bedste flue! Altså lige indtil havørreden får nye spisevaner.74cm-silver-5

sølvtøj og saltvand

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet.

Forårsnuen havde fået ram på mig og jeg måtte kapitulere og lade kystens sølv passe sig selv.
Det var som om at vejrguderne ville dulme min fiskefeber lidt og sendte et lavtryk ind over Danmark. Mens feberen rasede i min krop, piskede regnen ned og vinden rejste havet i en mindre storm.
I takt med at vinden lagde sig, lettede min feber. Jeg begyndte så småt at overveje om ikke fluestikket ville være den bedste medicin, så jeg ikke ville lave en klassiker og tage afsted ud på fiskeeventyr, før jeg var frisk nok til det. Det har før kostet flere ugers ufrivillig fiskepause.
Imens jeg sad der ved stikket, tænkte jeg mig tilbage til sidste forårs fiskeri. Jeg huskede tydligt det vilde fiskeri jeg havde de første dage der var tobiser inde under land. Selvfølgelig skulle der da bindes lidt friske tobisfluer til æsken. Som altid udviklede det sig til lidt eksperimenter i takt med at de 5 tomme pladser i flueæsken blev fyldt op.The-ultimate-sandeel
Efter et par sjove forsøg, havde jeg fat i noget og et par fluer efter sad den der. Ulitmate Sand Eel til XL fisk var en realitet.

Godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl.

jeg lod der gå et par dage mere og så var helbredet tilbage på sporet. Lige som vejret forøvrigt også havde fået fat i den rette kurs. Vinden var gået fra ingen ting til en frisk vind fra NØ, en altid spændende vindretning heroppe nord på. Enten bliver man godt våd og gennembanket eller også bliver man bare godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl. Det var det sidste der skete for mig i dag.
Efter et tomt 2 timers fiskepas besluttede Allan og jeg at vi måtte prøve andet fiskevand. Faktisk var vi blevet så gennemblødte at vi overvejede at tage ind mod fjorden for at finde lidt mere smult vand. Det lave vand og det at vandet ville falde yderligere, gjorde udslaget.  Vi forsatte fiskeriet på den åbne kyst, til et rev der før har givet grove fisk i ekstremt lavvande.

min nye tobis kreation

Vel fremme kunne vi konstatere at forholdene så ganske gode ud. Vandet var netop så lavt at jeg med lidt dybde vadning kunne komme ud og stå på en stor flad sten og derfra affiske den yderste spids af revet.
inden jeg gik ud, viste jeg Allan min nye tobis kreation. han var helt enig i at den var af den helt rigtige “giftige” slags. Selvfølgelig blev den bundet på forfanget, og nu stod jeg derude på stenen og sendte den kast efter kast, ud i den efterhånden halvstore bølger der kom væltende ind ude fra kattegat.

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined in

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined inTobiser i tusindvis.

Mens jeg stod der kom årets første store tobis stime ind forbi mig, små 5-7 cm tobiser i tusindvis. Jeg nåede lige at tænke, at når de var der måtte der også være en blank.
Og der faldt hugget. Overfladen blev pisket til skum i de første sekunder, først da jeg lettede presset, kom der for alvor fut i den. I det smukt spring viste den sin fantastiske form. Den sluttede dog ikke med opvisningen her. I et hidsigt tempo præsterede den en serie af flotte kraftfulde spring. Efter det 7. spring var det som om at den havde brændt al energien af. Jeg hoppede ned fra stenen og gik mod land.
Inde på det lave vand mistede fiske totalt orienteringen, i et sidste desperat forsøg satte den turboen til. desværre for den, var det i den forkerte retning, og i fuld fart svømmede den op mellem stenene og kænterede. Den næste bølge førte den helt op på det tørre og kampen var slut.

En drøm af en havørred.

En drøm af en havørred havde taget min nye tobisflue på sin jomfrufærd. Adrenalinen pumpede voldsomt rundt i mit blod. kampen havde kun taget 5-7 minutter, normalt ville jeg havde nået at få styr på nerverne, men nu kunne jeg mærke dem for alvor. Kampen var slut men mine hænder rystede voldsomt. det oblikatoriske sejrsbrøl blev sendt afsted ud over Kattegat. i dag var det nok kun den ene måge der havde fulgt fighten der kunne høre mig.
med bankende hjerte løftede jeg fiske op, tyk som gris og i en længde man drømmer om. Mens jeg gik ned mod Allan nød jeg at mærke  vinden i mit ansigt og adrenalinen i mit blod.

sølvtøj og saltvand

one of the most incredible sea trout I’ve ever seen
a true silver bomb

 

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølvDrømme er gjort af sølv…De mørke skyer der hele morgenen og formiddagen havde dækket himlen, var så småt begyndt at blive lysere. Vinden der havde stået ind på kysten hele natten, var drejet et par grader over i øst og flovet af, så den nu kun blæste med under 5 ms. Vandet så uappetitligt ud og under land drev der massere af skidt. Men ude på revet var vandet begyndt at klare op og havde nu den helt rigtige lysebrune farve.

Ude på revet

Ikke så langt uden for det store rev, blev en stime sild gang på gang splittet af en rovfisks jagt. Havørreden der var på toppen af sin storhed havde fået sin værste sult stillet, men han kunne mærke at de var plads til mere. Trykbølgerne fra en stime tobis inde over sandet fik ham til at forlade sildene og vende snuden ind mod lavere vand. Stimen af tobis var kæmpe og det var let som en leg i det uklare vand at fange dem. De opdagede aldrig hans tilstedeværelse før det var for sent. Men det uklare vand og den gode jagt, havde også gjort ham uforsigtig. Pludselig var han inde over revet, herinde havde han ikke været siden han var ung og ivrig.
En reje kom til syne i det uklare vand og smagen kom tilbage til ham, uden tøven blev den inhaleret. Flere rejer kom forbi og alle som en blev de spist. Bølgerne og det uklare vand fik ham til at føle sig tryk og sikker. Endnu en reje kom til syne uden tøven åbnede han munden, slog et slag med halen og tog rejen i mens han vendte rundt…

Drømme er gjort af sølv

Magic Shrimp i amber var drømmens bane

Inde på revet

Det føltes helt rigtigt at gå der og kaste fluen ud i det mørke vand. Der gik ikke mange kast før en hornfisk forgreb sig på min lille reje flue. Det var ikke hornfiskene jeg var der efter, så jeg gav ikke noget tilslag og kort efter var den fri igen. Det gentog sig flere gange på vej ud over revet.
Følelsen af at noget vildt kunne ske hang i min bevidsthed. Forholdene blev bare bedre og bedre jo længere ud over revet jeg kom. Strømmen som havde været kraftig under land løb ganske svagt indad herude.
Endnu en hornfisk prøvede at fange min ”Magic Shrimp” i stedet for at strippe hurtigt ind lod jeg fluen dale mod bunden.

Fandens også tænkte jeg da et svagt træk indikerede at hornet pillede videre, men det svage træk blev til mere og pludselig var der tyngde i trækket.
Instinkt, reflekser og mange års erfaring smeltede sammen i et splitsekund og i stedet for at løfte stangen lod jeg en ½ meter løsline glide ud mellem mine fingre.  Først der strammede jeg mit greb i linen og satte krogen i et hårdt ryk imens jeg løftede stangen.
I samme sekund eksploderede overfladen i en kaskade af sølv og skum. 

Den usynlige kraft

Da havørredens hale igen fik fat i vandmasserne, tænkte han kun på en ting, at komme tilbage til dybet, tilbage i sikkerhed. Men noget var galt, en usynlig kraft trak i ham. Det gjorde ham vred og med al hans kraft og i høj fart satte han af sted mod dybet. Men selv herude trak den usynlige fjende i ham.

Baglinen hang 120-130 meter ude over revet, endelig stoppede den op. Igen begyndte den at vælte sig rundt i bølgerne. Lidt efter lidt kom der mere ro på og langsomt kom først baglinen, så skydelinen tilbage på hjulet. 30 meter fra mig stoppede den op. De tunge dybe stød forplantede sig ned igennem stangen. Jeg var for længst blevet klar over at det ikke var en helt almindelig fisk der havde taget min flue.Drømme er gjort af sølv

Der var virkelig noget galt. den usynlige kraft der trak, havde taget godt på hans kræfter. I stedet for at fare af sted prøvede han en ny taktik. Med hovedet mod strømmen søgte han ned mod bunden for at finde et godt gemmested. Hver gang han fandt et roligt sted, blev presset for stort og han måtte vende og gå med strømmen, for at få kræfterne tilbage. Irriteret over det ikke fungerede, gik han med et i overfladen.
I et sidste forsøg på at blive den usynlige kraft kvit, rullede han voldsomt rundt i overfladen, hvorefter han i et desperat ryk søgte udad over revet. Men kræfterne var væk og langsomt blev han presset til, at svømme ind over det lave rev. Ind i det uklare vand, herinde var han blind og kun bølgernes brusen, når de ramte en sten, fortalte ham om hvor han var. Træt og tungt svømmede han hen over bunden, måske han kunne finde ro i læ af en af de sten han kunne mærke.

Silhuetten i det mørke vand

Endelig kom haleroret til syne og hvilket et, det kunne let ses i overfladen 20 meter ude. Afstanden fra halespids til hvor forfanget gik ned var lang og silhuetten der svagt kunne skimtes i det mørke vand var noget større end jeg magtede at forstå.
Slaget havde vendt og for første gang var det nu mig der havde styringen. Havørreden prøvede flere gange at stille sig dybt, men hver gang ændrede jeg vinklen på presset og fisken reagerede prompte, ved at svømme med strømmen ind over revet igen. Dette gentog sig mange gange.
Med et ændrede den taktik igen. Pludselig rullede fisken og slog voldsomt med hovedet. Jeg har før mistet store fisk på den opførsel langt inde i kampen. Hurtigt lettede jeg al pres fra fisken. Resultatet kom omgående og i et sidste desperat forsøg trak den 20 meter line af hjulet. Kampen var så godt som slut, tempoet var gået ud af fisken. Nu kunne kun et mirakel eller en bommert fra mig ændre på slagets udfald.

Drømme er gjort af sølv

80 cm drømme sølvtøj

Til undsætning

Allan der havde gået og fisket på et rev et par hundrede meter væk, havde set hvad der var foregik, var kommet til, for at yde assistance i landingen. Hvilket jeg var godt tilfreds med, for en masse tang lå på de inderste 2-3 meter. At få en fisk ind det drivende stads er ikke sjovt, vægtforøgelsen på forfanget kan være katastrofalt, så en hjælpende hånd var kærkommen.
Men der skulle gå yderligere noget tid her i det inderste kar før fisken var klar. Flere gange prøvede den desperat at komme ned bag sten og blæretangsbuske. Men hver gang fik jeg presset den væk inden den kom i skjul.
Første gang den kom ind på det lave sprang Allan til. Med den ene hånd om haleroden og dem anden under maven på den, løftede han den sikkert fri af vandet.

Drømme er gjort af sølv

Kampen var slut. Sejren var min. Som en kriger der har vundet et slag, lod jeg følelsen af sejr fylde min krop og et brøl blev sendt ud over Kattegat. 40 minutter havde jeg været tøjret til denne drøm af en fisk og mod alle odds vandt jeg.
Da jeg senere rensede den, blev jeg forbløffet over den mængde af mad den havde indtaget, før den forgreb sig på min ”Magic Shrimp”. 4 stk godt opløste sild. 15-16  fine tobis og 20-25 store rejer  og i mundvigen den sidste reje.

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!Oktober måned er så absolut en af top månederne når man er kystfluefisker. Det kystnære vand er fyldt med havørredmad, men fiskene kan være svære. Det er netop det, der gør at fluefiskerne har dage hvor de udfisker spinne-fiskerne. et blink eller en wobler har svært at imitere en rejemad. Og rejer, er der overalt inde på det lave vand.

Den her aften var der ikke mange fisk der var i hughumør. En enkelt lille undermåler havde været i hånden tidligere på aftnen, men det virkede ikke som om, der ville komme den vilde gang i den.
Solnedgangen var som altid noget for sig selv.  Allan mente at så kunne der skydes nogle gode fluekastefotos i dagens sidste solstråler og det kunne han jo havde ret i. Mens fotosessionen var i gang, ytrede Allan at det kunne være sjov med en statist mere, i form af en blank havørred. Hans bønner blev øjeblikkelig hørt og få sekunder senere var der fast fisk.

Alt var sat perfekt op, jeg stod allerede og var i gang med kammeraet og solen havde netop ramt horisonten. Fisken sprang et par gange, som om den vidste at det var dens opgave. Selv om det ikke var mig der stod med fisk på, så var oplevelsen lige så intens. Alt gik op i en højere enhed og det ene superskud efter det andet ko i kassen.


Rune