Posts

How to tie the Devils Mysis a favorite fly sommer and autumn but has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

How to tie the Devils Mysis – a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

Den lille Djævle mysis har vist sig overlegen når fiskene er ikke bare kaster sig over hvad som helst.

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

I have over the summer and well into autumn used this fly when the sea trout has rejected all other flies, and it has many times made a difference.
even on the quiet cold winter days I can outwit the most difficult sea trout with this fly.
it is a fly that I will recommend to be fished as a dropper fly.
I normally tie The Devils Mysis in size 8-12 and of course it can be tied in every colour, but my favorite is with no doubt white with red eyes.

———————————————————————————————————————————————————————–

En favoritflue som har vist sin effektivitet når havørrederne er blevet selektive, sidst på foråret, hen over sommeren og til de svære efterårs fisk.
men også på de stille vinterdage har den listet havørrederne ud af badekaret når andre fluer ikke har virket.
jeg har også fisket den som ophængsflue med stor succes, det kan være en fantastisk effektiv måde af finde den afgørende flue til dagen på.
Så er det ikke mindst en flue der er hurtigt bundet. så der er ingen grund til ikke altid at have den i æsken
når vi rammer maj og Multerne indfinder sig. så kan det nok betale sig at have den i en grøn farve, mon ikke den skulle kunne gøre en forskel.

knæk og bræk
vi ses derude

Materiale liste

Krog: Gamakatsu F314 #8-12
Bindetråd: Uni Mono fine clear
Hale og vinge: Kanin Zonker hvid
Rib: oval sølvtinsen
Dubbing: Icedub hvid/purple
Eyes: Easy Shrimp eyes or similar

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

Den sidste sommerdag – finurlige fisk

 

Den sidste sommerdag – finurlige fisk

Det var blevet den sidste dag i August, efteråret var så småt begyndt at vise sit farvefyldte ansigt. Både på himlen og i farven på de havørreder, der med mellemrum kastede sig ud af vandet.
Vækkeuret havde bragt mig tilbage til virkeligheden alt for tidligt, men der var ingen vej uden om. Selv om jeg prøvede at overbevise mig selv om, at jeg kunne blive under dynen lidt i nu, var jeg også klar over at det ikke var det fornuftigste at gøre, når nu der stod fiskeri efter efterårs fisk på menuen. Vandet var stadig for varmt til at det ville være optimalt at fiske i dagstimerne. Meldinger ugen op til, beskæftigede da også at der var klart flest fisk under land i de tidlige morgen timer.

Solen

Velvidende at solen aldrig kommer for sent til en solopgang, tvang jeg mine søvnige øjne til at vende sig til lyset, og kort efter fortrængte duften af kaffe den sidste rest af søvn. Nu stod den på havørredfiskeri og mine forventninger steg i takt med at kaffen blev brygget færdig.
Det var bælgmørkt da bilen trillede ind på den lille parkeringsplads. Kort efter var jeg på vej ned over stubmarken, ned mod en af de efterårspladser som jeg er kommet på lige siden mine første år som kystfisker. Vind var der ikke meget af, men det der var kom svagt ind fra vest. Himlen havde skiftet farve og varslede at solen ikke var langt borte.  I dagen første lys kunne jeg se ned over kysten og konstatere at strømmen løb i over det store rev fra vest. 

Svære efterårsfisk

Et strømskel kom til syne 20 meter ude, jeg stoppede op og fulgte det med øjnene. Opmærksom på bare den mindste bevægelse der kunne indikere at der var en fisk tilstede. Bevægelsen der viste sig var dog ikke særlig diskret, en flot havørred på et par kilo kastede sig ud af vandet og landede i et kæmpe plask, netop der hvor mine øjne var.
Hold da op, det var næste for godt til at være sandt. Det var det også…

Efterårs fisk kan være utrolig svære og nogen gange desideret umulige. det viste sig hurtigt at den ikke var alene. Faktisk var der rigtig mange havørreder der havde samlet sig på vestkanten af revet. lyset blev kraftigere, en skybræmme ude i horisonten forsinkede solopgangen, men lige lidt hjalp det. En enkelt gang var der en reaktion på min flue, et svagt træk, men det forløsende hug udeblev.
Efter 2 timer var jeg så småt begyndt at acceptere at jeg bare var statist og jeg nok ikke ville få så meget flex på klingen denne morgen.

Solen der havde gemt sig, varslede med nogle fantastisk dramatisk oplyste skyer, at nu ville det ikke vare længe før den ville være klar til at deltage i denne sidste sommerdag.
Jeg var gået på land og nu sad jeg og nød min kaffe, og ikke mindst de havørreder der med mellemrum kastede sig fri af vandet i spektakulære spring. Endnu flere viste sig i vendinger i overfladen og de første solstråler fik det til at glimte af sølv i det gyldne morgenlys.
En havørred af anseelig størrelse kastede sig fri af vandet en god kastelængde ude. Den så mere blank ud end de fleste jeg havde set den her morgen og da kaffekoppen var tom, besluttede jeg mig for at give de svære fisk en chance mere.

Som guld i solen

Netop som min højre fod ramte vandet, sprang den igen. Mens jeg trak line af hjulet vadede jeg ud mod den, og med vandet godt oppe over normal vadedybde blev min Magic Shrimp lagt ud mod hvor fisken havde vist sig. Mod min forventning var der reaktion med det samme. Først et svagt træk i linen og kort efter kom det længe ventet hug. krogen blev sat og stangen løftet. Et tungt rusk forplantede sig igennem stangen og  fortalte at det var en god fisk der havde taget fluen.

Roligt fulgte fisken med ind. Da den kom ind på lavt vand fattede den at der var noget galt. Al den løsline jeg havde samlet op, forsvandt ud igennem topøjet igen. Havørreden gik tungt frem og tilbage med skydehovedet hængende efter sig og der gik ikke lang tid før den blev medgørlig og fulgte med ind. På kort line gentog den proceduren. Først trak den til venstre, så et kort tungt udløb mod højre. Udløbene blev kortere og kortere og til sidst var det kun forfanget der var ude af topøjet. Første gang jeg fik presset den i overfladen kunne jeg se at fluen sag godt plantet i overkæben, og det var uden dramatik at den kort efter kunne kanes op mellem stenene. Hold da op en smuk havørred, 66 cm velskabt sølvpanser skinnede som guld i solen lavtgående stråler.

Magic Shrimp 

De faste skæl fortalte at den som de andre havørreder jeg havde set var på gydevandring.
Mens jeg sad og nød morgensolen, fisken og en kop kaffe mere, hoppede en fisk i samme størrelse fri af vandet 10 meter ude foran mig. Uden betænkning stillede jeg kaffekoppen og greb fluestangen.
Sekunderne efter fløj min flue ud mod den, fiskene var åbenbart kommet i hugget med solens komme. Få sekunder efter kom hugget. Uden tøven blev min flue indhaleret og en stor hvirvel viste, at det var endnu rigtig god fisk der havde lade sig narre af min “Magic Shrimp”

Fisken der tydeligvis ikke var tilfreds med at den var blevet snydt, væltede rundt i overfladen. Da den første panik var gået af fisken, stak den til havs. I et roligt tempo forsvandt meter efter meter skydeline af hjulet. 30 meter ude blev den urolig igen. Overfladen blev gentagne gange pisket til skum, men lige lidt hjalp det. Støt og roligt forsvandt dens kræfter. Den var dog ikke færdig, nogle havørreder har hemmelige reserver, og da jeg fik den ind på kort line, ville den bare ikke lege med mere.

Der skulle gå en rum tid før den blev klar til landing. Igen og igen prøvede den at bore sig ind mellem de store sten som bunden er dækket af. Men forgæves og den måtte til sidst kapitulere. Resolut greb jeg den over nakken og bar den på land, endnu en super smuk let gylden havørred på 63 cm havde lade sig friste af min kobber magic shrimp.

med solen i ryggen

Hvilken morgen det var blevet. Mange havørreder havde set mine fluer i de første 2 timer uden at vise interesse. Først da solen kom på himlen kom der en hugperiode.
jeg var fiskemæt og tilfreds. Det er ikke hverdag man lander 2 havørreder over 60 cm. Efterfølgende blev jeg på land og strålede om kap med solen. Fiskene var der stadig og med mellemrum kom der flere dybe plask ude fra vandet.

Senere på formiddagen blev fristet til at gi en  rigtig stor springene fisk et skud. Fluen landede lige midt i resterne fra den store hvirvel fisken lige havde lavet. Med alle sanser spændt trak jeg fluen hjem. Hugget udeblev og da jeg løftede fluen ud af vandet vendte den store havørred bag fluen og lavede et kæmpe hul i vandet. Kastet efter fulgte den fluen igen. Jeg skyndte mig at skifte flue, men jeg så aldrig fisken siden. Flere fisk viste sig og fik en flue i hovedet, men der skete ikke mere, hugperioden var overstået. Men hvad gør det, når man har fået det man kom efter. Med solen i ryggen og 2 fantastiske fisk på tasken traskede jeg tilbage ned langs den stenede kyst. Efterårsfiskeriet var kommet godt igang.

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølvDrømme er gjort af sølv…De mørke skyer der hele morgenen og formiddagen havde dækket himlen, var så småt begyndt at blive lysere. Vinden der havde stået ind på kysten hele natten, var drejet et par grader over i øst og flovet af, så den nu kun blæste med under 5 ms. Vandet så uappetitligt ud og under land drev der massere af skidt. Men ude på revet var vandet begyndt at klare op og havde nu den helt rigtige lysebrune farve.

Ude på revet

Ikke så langt uden for det store rev, blev en stime sild gang på gang splittet af en rovfisks jagt. Havørreden der var på toppen af sin storhed havde fået sin værste sult stillet, men han kunne mærke at de var plads til mere. Trykbølgerne fra en stime tobis inde over sandet fik ham til at forlade sildene og vende snuden ind mod lavere vand. Stimen af tobis var kæmpe og det var let som en leg i det uklare vand at fange dem. De opdagede aldrig hans tilstedeværelse før det var for sent. Men det uklare vand og den gode jagt, havde også gjort ham uforsigtig. Pludselig var han inde over revet, herinde havde han ikke været siden han var ung og ivrig.
En reje kom til syne i det uklare vand og smagen kom tilbage til ham, uden tøven blev den inhaleret. Flere rejer kom forbi og alle som en blev de spist. Bølgerne og det uklare vand fik ham til at føle sig tryk og sikker. Endnu en reje kom til syne uden tøven åbnede han munden, slog et slag med halen og tog rejen i mens han vendte rundt…

Drømme er gjort af sølv

Magic Shrimp i amber var drømmens bane

Inde på revet

Det føltes helt rigtigt at gå der og kaste fluen ud i det mørke vand. Der gik ikke mange kast før en hornfisk forgreb sig på min lille reje flue. Det var ikke hornfiskene jeg var der efter, så jeg gav ikke noget tilslag og kort efter var den fri igen. Det gentog sig flere gange på vej ud over revet.
Følelsen af at noget vildt kunne ske hang i min bevidsthed. Forholdene blev bare bedre og bedre jo længere ud over revet jeg kom. Strømmen som havde været kraftig under land løb ganske svagt indad herude.
Endnu en hornfisk prøvede at fange min ”Magic Shrimp” i stedet for at strippe hurtigt ind lod jeg fluen dale mod bunden.

Fandens også tænkte jeg da et svagt træk indikerede at hornet pillede videre, men det svage træk blev til mere og pludselig var der tyngde i trækket.
Instinkt, reflekser og mange års erfaring smeltede sammen i et splitsekund og i stedet for at løfte stangen lod jeg en ½ meter løsline glide ud mellem mine fingre.  Først der strammede jeg mit greb i linen og satte krogen i et hårdt ryk imens jeg løftede stangen.
I samme sekund eksploderede overfladen i en kaskade af sølv og skum. 

Den usynlige kraft

Da havørredens hale igen fik fat i vandmasserne, tænkte han kun på en ting, at komme tilbage til dybet, tilbage i sikkerhed. Men noget var galt, en usynlig kraft trak i ham. Det gjorde ham vred og med al hans kraft og i høj fart satte han af sted mod dybet. Men selv herude trak den usynlige fjende i ham.

Baglinen hang 120-130 meter ude over revet, endelig stoppede den op. Igen begyndte den at vælte sig rundt i bølgerne. Lidt efter lidt kom der mere ro på og langsomt kom først baglinen, så skydelinen tilbage på hjulet. 30 meter fra mig stoppede den op. De tunge dybe stød forplantede sig ned igennem stangen. Jeg var for længst blevet klar over at det ikke var en helt almindelig fisk der havde taget min flue.Drømme er gjort af sølv

Der var virkelig noget galt. den usynlige kraft der trak, havde taget godt på hans kræfter. I stedet for at fare af sted prøvede han en ny taktik. Med hovedet mod strømmen søgte han ned mod bunden for at finde et godt gemmested. Hver gang han fandt et roligt sted, blev presset for stort og han måtte vende og gå med strømmen, for at få kræfterne tilbage. Irriteret over det ikke fungerede, gik han med et i overfladen.
I et sidste forsøg på at blive den usynlige kraft kvit, rullede han voldsomt rundt i overfladen, hvorefter han i et desperat ryk søgte udad over revet. Men kræfterne var væk og langsomt blev han presset til, at svømme ind over det lave rev. Ind i det uklare vand, herinde var han blind og kun bølgernes brusen, når de ramte en sten, fortalte ham om hvor han var. Træt og tungt svømmede han hen over bunden, måske han kunne finde ro i læ af en af de sten han kunne mærke.

Silhuetten i det mørke vand

Endelig kom haleroret til syne og hvilket et, det kunne let ses i overfladen 20 meter ude. Afstanden fra halespids til hvor forfanget gik ned var lang og silhuetten der svagt kunne skimtes i det mørke vand var noget større end jeg magtede at forstå.
Slaget havde vendt og for første gang var det nu mig der havde styringen. Havørreden prøvede flere gange at stille sig dybt, men hver gang ændrede jeg vinklen på presset og fisken reagerede prompte, ved at svømme med strømmen ind over revet igen. Dette gentog sig mange gange.
Med et ændrede den taktik igen. Pludselig rullede fisken og slog voldsomt med hovedet. Jeg har før mistet store fisk på den opførsel langt inde i kampen. Hurtigt lettede jeg al pres fra fisken. Resultatet kom omgående og i et sidste desperat forsøg trak den 20 meter line af hjulet. Kampen var så godt som slut, tempoet var gået ud af fisken. Nu kunne kun et mirakel eller en bommert fra mig ændre på slagets udfald.

Drømme er gjort af sølv

80 cm drømme sølvtøj

Til undsætning

Allan der havde gået og fisket på et rev et par hundrede meter væk, havde set hvad der var foregik, var kommet til, for at yde assistance i landingen. Hvilket jeg var godt tilfreds med, for en masse tang lå på de inderste 2-3 meter. At få en fisk ind det drivende stads er ikke sjovt, vægtforøgelsen på forfanget kan være katastrofalt, så en hjælpende hånd var kærkommen.
Men der skulle gå yderligere noget tid her i det inderste kar før fisken var klar. Flere gange prøvede den desperat at komme ned bag sten og blæretangsbuske. Men hver gang fik jeg presset den væk inden den kom i skjul.
Første gang den kom ind på det lave sprang Allan til. Med den ene hånd om haleroden og dem anden under maven på den, løftede han den sikkert fri af vandet.

Drømme er gjort af sølv

Kampen var slut. Sejren var min. Som en kriger der har vundet et slag, lod jeg følelsen af sejr fylde min krop og et brøl blev sendt ud over Kattegat. 40 minutter havde jeg været tøjret til denne drøm af en fisk og mod alle odds vandt jeg.
Da jeg senere rensede den, blev jeg forbløffet over den mængde af mad den havde indtaget, før den forgreb sig på min ”Magic Shrimp”. 4 stk godt opløste sild. 15-16  fine tobis og 20-25 store rejer  og i mundvigen den sidste reje.

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!Oktober måned er så absolut en af top månederne når man er kystfluefisker. Det kystnære vand er fyldt med havørredmad, men fiskene kan være svære. Det er netop det, der gør at fluefiskerne har dage hvor de udfisker spinne-fiskerne. et blink eller en wobler har svært at imitere en rejemad. Og rejer, er der overalt inde på det lave vand.

Den her aften var der ikke mange fisk der var i hughumør. En enkelt lille undermåler havde været i hånden tidligere på aftnen, men det virkede ikke som om, der ville komme den vilde gang i den.
Solnedgangen var som altid noget for sig selv.  Allan mente at så kunne der skydes nogle gode fluekastefotos i dagens sidste solstråler og det kunne han jo havde ret i. Mens fotosessionen var i gang, ytrede Allan at det kunne være sjov med en statist mere, i form af en blank havørred. Hans bønner blev øjeblikkelig hørt og få sekunder senere var der fast fisk.

Alt var sat perfekt op, jeg stod allerede og var i gang med kammeraet og solen havde netop ramt horisonten. Fisken sprang et par gange, som om den vidste at det var dens opgave. Selv om det ikke var mig der stod med fisk på, så var oplevelsen lige så intens. Alt gik op i en højere enhed og det ene superskud efter det andet ko i kassen.


Rune