Posts

How to tie the Devils Mysis a favorite fly sommer and autumn but has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

How to tie the Devils Mysis – a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

Den lille Djævle mysis har vist sig overlegen når fiskene er ikke bare kaster sig over hvad som helst.

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

I have over the summer and well into autumn used this fly when the sea trout has rejected all other flies, and it has many times made a difference.
even on the quiet cold winter days I can outwit the most difficult sea trout with this fly.
it is a fly that I will recommend to be fished as a dropper fly.
I normally tie The Devils Mysis in size 8-12 and of course it can be tied in every colour, but my favorite is with no doubt white with red eyes.

———————————————————————————————————————————————————————–

En favoritflue som har vist sin effektivitet når havørrederne er blevet selektive, sidst på foråret, hen over sommeren og til de svære efterårs fisk.
men også på de stille vinterdage har den listet havørrederne ud af badekaret når andre fluer ikke har virket.
jeg har også fisket den som ophængsflue med stor succes, det kan være en fantastisk effektiv måde af finde den afgørende flue til dagen på.
Så er det ikke mindst en flue der er hurtigt bundet. så der er ingen grund til ikke altid at have den i æsken
når vi rammer maj og Multerne indfinder sig. så kan det nok betale sig at have den i en grøn farve, mon ikke den skulle kunne gøre en forskel.

knæk og bræk
vi ses derude

Materiale liste

Krog: Gamakatsu F314 #8-12
Bindetråd: Uni Mono fine clear
Hale og vinge: Kanin Zonker hvid
Rib: oval sølvtinsen
Dubbing: Icedub hvid/purple
Eyes: Easy Shrimp eyes or similar

a favorite fly that has shown its potentiel when ever the sea trout gets selective

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

ArcticSilver Free-Flex 9' #6 Coast

ArcticSilver Free-Flex 9′ #6
Coast

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

Jeg havde set den i hænderne på en af mine norske venner flere gange, når han havde lagt billeder af fisk op på FB og mit første indtryk var sikkert som de fleste andre fluefiskeres, konservativt og fordomsfyldt. det skar i mine øjne at håndtaget ikke var et traditionelt korkhåndtag, og hjulholderen lignede noget andet end det der havde siddet på mine stænger siden en gang for meget længe siden, (en af mine første stænger en lille 5′ ABUmatic stang havde samme system).

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment Free-flexen ligger og hviler i "vaskebalgen" Foto: Rob Oldekamp

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment
Free-flexen ligger og hviler i “vaskebalgen”
Foto: Rob Oldekamp

der gik en rum tid før jeg igen kom i kontakt med Arcticsilver stangen denne gang var det “live”. jeg mødtes med Tommy fra den norske blog Saltflue han fiskede med ASI -stangen og det var nogle djævelsk fine kast han fik sendt afsted og ikke nok med det.. han fangede fisk på stangen med det mærkelige håndtag.
Under en kaffepause spurgte han om jeg ikke ville prøve monstret, jeg tøvede ikke, selvfølgelig ville jeg gerne have bekræftiget mine fordomme, og jeg snuppede straks hans stang. når man har gået mange år med et korkhåndtag, så var det en mystisk følelse at få denne moderne stang i hænderne, Det først der slog mig var hvor let stagen føltes. Håndtaget er lavet af en blanding af kulfiber og plast, det viste sig det var dejlig behageligt at holde på, og udformningen som heller ikke var traditionel rund skulle jeg lige vende mig til, men fandt hurtigt et godt greb langt nede på håndtaget.
de første par kast var lidt akavet, klingen reagerede noget langsommere end jeg var vant til, jeg studerede det sjove håndtag som var hult, ahhh Free-flex gav pludselig mening, stangen fik lov at arbejde i hele klingen, altså også på de nederste 25-30 cm hvor vi på “normale” stænger tæmmer klingen med fastmonteret kork.
i det 3. kast lod jeg stangen arbejde dybt og roligt – så skete magien, uden brug af kraft lagde jeg en anseelig mængde line ud,  jeg stod der i vand til livet og måbede, jeg har over mine 30 år som fluefisker set nogle forsøg på nytænkning, inden for stænger har det mest været på selve klingerne at udviklingen er sket, men det her Free-Flex havde fat i noget af det helt rigtige. kast efter kast fløj linen derud af, jeg fandt ud af at så snart jeg, glemte at det var stangen der skulle gøre arbejdet, blev mine kast forringet, efter 20-25 kast sad den der, og gang på gang blev hele linen (en Vision kust ST 2 30 m ) lagt ud.
en ting jeg bed mærke i,  var den fantastiske tracking håndtaget gav, udformningen af håndtaget gør at der er maximum kraftoverførsel hvergang og at klingen ikke drejes undervejs i et kast.
da jeg lidt senere afleverede stangen tilbage til Tommy havde jeg følelsen af at mit fluefiskeliv havde fået noget at tænke over, mine fordomme var væk, klassisk kork var pludselig bare pænt, men også så meget “yesterday”  jeg var klar til at prøve fremtiden.
Fordomme er til for at blive brudt, og hvis du vil prøve noget helt specielt så skulle du unde dig selv chancen for at prøve et stykke af fremtiden.

sølvtøj og saltvand

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet.

Forårsnuen havde fået ram på mig og jeg måtte kapitulere og lade kystens sølv passe sig selv.
Det var som om at vejrguderne ville dulme min fiskefeber lidt og sendte et lavtryk ind over Danmark. Mens feberen rasede i min krop, piskede regnen ned og vinden rejste havet i en mindre storm.
I takt med at vinden lagde sig, lettede min feber. Jeg begyndte så småt at overveje om ikke fluestikket ville være den bedste medicin, så jeg ikke ville lave en klassiker og tage afsted ud på fiskeeventyr, før jeg var frisk nok til det. Det har før kostet flere ugers ufrivillig fiskepause.
Imens jeg sad der ved stikket, tænkte jeg mig tilbage til sidste forårs fiskeri. Jeg huskede tydligt det vilde fiskeri jeg havde de første dage der var tobiser inde under land. Selvfølgelig skulle der da bindes lidt friske tobisfluer til æsken. Som altid udviklede det sig til lidt eksperimenter i takt med at de 5 tomme pladser i flueæsken blev fyldt op.The-ultimate-sandeel
Efter et par sjove forsøg, havde jeg fat i noget og et par fluer efter sad den der. Ulitmate Sand Eel til XL fisk var en realitet.

Godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl.

jeg lod der gå et par dage mere og så var helbredet tilbage på sporet. Lige som vejret forøvrigt også havde fået fat i den rette kurs. Vinden var gået fra ingen ting til en frisk vind fra NØ, en altid spændende vindretning heroppe nord på. Enten bliver man godt våd og gennembanket eller også bliver man bare godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl. Det var det sidste der skete for mig i dag.
Efter et tomt 2 timers fiskepas besluttede Allan og jeg at vi måtte prøve andet fiskevand. Faktisk var vi blevet så gennemblødte at vi overvejede at tage ind mod fjorden for at finde lidt mere smult vand. Det lave vand og det at vandet ville falde yderligere, gjorde udslaget.  Vi forsatte fiskeriet på den åbne kyst, til et rev der før har givet grove fisk i ekstremt lavvande.

min nye tobis kreation

Vel fremme kunne vi konstatere at forholdene så ganske gode ud. Vandet var netop så lavt at jeg med lidt dybde vadning kunne komme ud og stå på en stor flad sten og derfra affiske den yderste spids af revet.
inden jeg gik ud, viste jeg Allan min nye tobis kreation. han var helt enig i at den var af den helt rigtige “giftige” slags. Selvfølgelig blev den bundet på forfanget, og nu stod jeg derude på stenen og sendte den kast efter kast, ud i den efterhånden halvstore bølger der kom væltende ind ude fra kattegat.

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined in

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined inTobiser i tusindvis.

Mens jeg stod der kom årets første store tobis stime ind forbi mig, små 5-7 cm tobiser i tusindvis. Jeg nåede lige at tænke, at når de var der måtte der også være en blank.
Og der faldt hugget. Overfladen blev pisket til skum i de første sekunder, først da jeg lettede presset, kom der for alvor fut i den. I det smukt spring viste den sin fantastiske form. Den sluttede dog ikke med opvisningen her. I et hidsigt tempo præsterede den en serie af flotte kraftfulde spring. Efter det 7. spring var det som om at den havde brændt al energien af. Jeg hoppede ned fra stenen og gik mod land.
Inde på det lave vand mistede fiske totalt orienteringen, i et sidste desperat forsøg satte den turboen til. desværre for den, var det i den forkerte retning, og i fuld fart svømmede den op mellem stenene og kænterede. Den næste bølge førte den helt op på det tørre og kampen var slut.

En drøm af en havørred.

En drøm af en havørred havde taget min nye tobisflue på sin jomfrufærd. Adrenalinen pumpede voldsomt rundt i mit blod. kampen havde kun taget 5-7 minutter, normalt ville jeg havde nået at få styr på nerverne, men nu kunne jeg mærke dem for alvor. Kampen var slut men mine hænder rystede voldsomt. det oblikatoriske sejrsbrøl blev sendt afsted ud over Kattegat. i dag var det nok kun den ene måge der havde fulgt fighten der kunne høre mig.
med bankende hjerte løftede jeg fiske op, tyk som gris og i en længde man drømmer om. Mens jeg gik ned mod Allan nød jeg at mærke  vinden i mit ansigt og adrenalinen i mit blod.

sølvtøj og saltvand

one of the most incredible sea trout I’ve ever seen
a true silver bomb

 

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!Oktober måned er så absolut en af top månederne når man er kystfluefisker. Det kystnære vand er fyldt med havørredmad, men fiskene kan være svære. Det er netop det, der gør at fluefiskerne har dage hvor de udfisker spinne-fiskerne. et blink eller en wobler har svært at imitere en rejemad. Og rejer, er der overalt inde på det lave vand.

Den her aften var der ikke mange fisk der var i hughumør. En enkelt lille undermåler havde været i hånden tidligere på aftnen, men det virkede ikke som om, der ville komme den vilde gang i den.
Solnedgangen var som altid noget for sig selv.  Allan mente at så kunne der skydes nogle gode fluekastefotos i dagens sidste solstråler og det kunne han jo havde ret i. Mens fotosessionen var i gang, ytrede Allan at det kunne være sjov med en statist mere, i form af en blank havørred. Hans bønner blev øjeblikkelig hørt og få sekunder senere var der fast fisk.

Alt var sat perfekt op, jeg stod allerede og var i gang med kammeraet og solen havde netop ramt horisonten. Fisken sprang et par gange, som om den vidste at det var dens opgave. Selv om det ikke var mig der stod med fisk på, så var oplevelsen lige så intens. Alt gik op i en højere enhed og det ene superskud efter det andet ko i kassen.


Rune