Posts

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Arcticsilver flyline-2

ASI MD liner kommer i en lækker æske som ikke kun indeholder en fremtidens liner, men den kan også bruges til transport flueæske – genialt fundet på

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

 

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

under Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate blev der også fanget godt med fisk

Da jeg startede min fluefiske karriere for over 30 år siden var der kun 2 typer af liner DT og WF liner, da jeg primært fiskede steder hvor distance var vigtigt var det givet på forhånd at det var WF linerne der fik min fulde fokus.

På en god dag med vinden fra det rigtige hjørne kunne jeg ligge omkring 20 meter line ud, det var rigelig til at kunne fange fisk og det var også den gængse holdning at det ikke var nødvendigt med lange kast, dette bundede nok mest i de begrænsninger som grejet gav os, udviklingen var dog med os og Amerikanske kasteguruer udviklede WF liner med nye taperinger der skulle forbedre længden på kastet, jeg fik anskaffet mig en Triangle taper Line af Lee Wulff, den kastede bedre end noget jeg før havde haft mellem hænderne og var mit foretrukne valg igennem en årrække.

Og så kom det store kaste langt gennembrud – Skydehovedet og den tynde running line, dette gav en betydelig procentmæssig forbedring af kastet og selv i blæst kunne der ligges noget line ud, der var dog nogle udfordringer, Running linen der var coated var ikke specielt holdbar, coatingen krakelerede hurtigt der hvor slidet var størst, de var bedre qua de længere kast, men ikke optimale og de krævede lige som WF linerne brug af linekurv.

Da jeg for små 3 uger siden pakkede den nye WF Micro Diameter line ud fra ArcticSilver Innovation var jeg noget skeptisk, jeg syntes jeg har været igennem mange WF liner som har lovet mig lange kast og gode kaste oplevelser, uden at kunne levere, når græsplænen blev skiftet ud med vand. ville denne line bare være endnu en i rækken. Mens jeg kørte linen på mit gamle Orvis Battenkill hjul bemærkede jeg at coatingen var andreledes end andre liner glat og silkeblød, taperingen lang og diameteren på både runningdelen og skyde hoved tynd. Den glatte overflade var jeg noget skeptisk ved, ville den klæbe til klingen og skabe for meget friktion, og ville dens smidighed blive et problem i linekurven.

Den lokale fodboldbane blev besøgt samme formiddag. Der var en god vind og jeg stillede mig så jeg fik det bedste ud af vinden, efter nogle prøvekast hvor jeg fik føling med det lange skydehoved (10,9 meter) trak jeg alle 30 meter line af hjulet, herefter lod jeg stang, vind og line arbejde sammen og på denne kolde februar dag, gik første del af line testen op i en højere enhed. De 30 meter line var simpelthen ikke nok og gang på gang forsvandt der flere meter backing med ud igennem topøjet. Line gjorde sig godt på det tørre, men hvad ville den sige til at blive våd, så lidt efter var jeg på vej mod kysten. Jeg er ikke specielt begejstret for at bruge linekurv, mit normale line-setup består af et kort skydehoved og en flydende monofil running line, så jeg netop ikke behøver at bruge linekurven, men for at Linetesten skulle være optimal havde jeg taget den med. Vinden der kom fra Nordøst var ikke optimal som den havde været på plænen. Nu havde jeg den skråt ind mod land, dog fra den rigtige side, jeg vinklede kastene så jeg havde vinden ind fra siden. Jeg skulle lige vende mig til den mindre frihed som kurven gir, men den gør ikke andet end kastet godt, så da jeg havde tilpasset vinkel og vadedybde kørte kastene igen, som forventet var kastene ikke lige så lange som på græsset, men uden problemer lagde jeg det meste af de 30 meter line ud, effektive kast med få blindkast og god levering så forfanget retter sig ud, ingen forcering. En ting der fik mig helt op og køre var hvor behagelig line var at kaste med, perfekte line buer og eminent kraftoverførsel i hvert kast. Jeg har aldrig anset mig selv for at været ”kaster”, jeg er selvlært med fluestangen i mine forældres baghave i start 80’erne hvor der ikke var mange der underviste i kunsten at kaste en flue. Igennem årene er min kastestil er blevet rettet til af mange kasteguruer, og de værste fejl er blevet fjernet, og mit kast er blevet noget kønnere med tiden. Jeg elsker mit korte skydehoved som kan sendes ud på den anden side af badekaret uden alt for mange uskønne blindkast. Nu stod jeg i vand til livet, med en WF line fra himlen og følte mig som en kasteguru.

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Line kurven er et must have når man fisker med intermediate liner, her er det den gode gamle model fra Orvis

Desværre stod de næste mange dage på arbejde så der var ikke tid til at komme ud og kaste videre, men alt arbejde for en ende og da jeg endelig havde fri igen, skulle jeg ud og prøve om det jeg havde oplevet første gang virkelig kunne passe.

Næste gang en fisketur var mulig kom vinden fra det perfekte hjørne, det gav virkelig tid til at føle linen, linebuen, ladningen af stangen. kastene var lige så lange som linen, det var en fryd og jeg savnede på ingen måde det korte træk og den hurtige aflevering fra mit gamle skydehoved, fiskeriet var smeltet sammen til en enhed, letheden i kastet sammen med indtagningen af fluen smeltede sammen til en symbiotisk frihedsfølelse.

Siden da jeg har jeg været ude og teste linen på 10 ture i al slags vind og fra alle tænkelige retning, har kastet baglens, over skulderen, i hård vind, ingen vind, i direkte modvind. Lange forfang, korte forfang, tunge fluer, små fluer, 2 fluer, flere forskellige stænger #6 og 7 jeg har endnu ikke fundet linens begrænsning, om den er holdbar må tiden vise, men indtil da bliver den siddende på mit hjul. Og linekurven får lov at følge med som en hjælpsom kammerat.

Jeg har ikke været alene under al det testfiskeri, indtil videre har 55 havørreder deltaget i testen, ingen rigtig store endnu, men rigtig mange fine blanke op til et par kilo.

Test resultat: Seatroutfisher.com giver 5/5 Stjerner5-stjerner-2

Data: ArcticSilver Micro Diameter # 7 Intermediate

  • Længde 30 meter
  • Vægt 17g
  • Hoved 10,9 meter
  • Synkehastighed 2,5-4 cm /sec

 

Du får:

  1. Forøget kraftoverførsel dermed højere linehastighed
  2. Mindre overflade forstyrrelse når linen lander og løftes til nyt kast grundet linens diameter og overfladecoating
  3. Mindre friktion dermed længere og bedre kast
  4. Lettere kast i vind
  5. Tapering der tillader både spey og almindelige overhåndskast
  6. ultimativ føling med dit kast og fiskeri

    Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

    Massere af sølvtøj deltog i Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Line Test af ArcticSilver Micro Diameter #7 Intermediate

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

ArcticSilver Free-Flex 9' #6 Coast

ArcticSilver Free-Flex 9′ #6
Coast

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

Jeg havde set den i hænderne på en af mine norske venner flere gange, når han havde lagt billeder af fisk op på FB og mit første indtryk var sikkert som de fleste andre fluefiskeres, konservativt og fordomsfyldt. det skar i mine øjne at håndtaget ikke var et traditionelt korkhåndtag, og hjulholderen lignede noget andet end det der havde siddet på mine stænger siden en gang for meget længe siden, (en af mine første stænger en lille 5′ ABUmatic stang havde samme system).

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment Free-flexen ligger og hviler i "vaskebalgen" Foto: Rob Oldekamp

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment
Free-flexen ligger og hviler i “vaskebalgen”
Foto: Rob Oldekamp

der gik en rum tid før jeg igen kom i kontakt med Arcticsilver stangen denne gang var det “live”. jeg mødtes med Tommy fra den norske blog Saltflue han fiskede med ASI -stangen og det var nogle djævelsk fine kast han fik sendt afsted og ikke nok med det.. han fangede fisk på stangen med det mærkelige håndtag.
Under en kaffepause spurgte han om jeg ikke ville prøve monstret, jeg tøvede ikke, selvfølgelig ville jeg gerne have bekræftiget mine fordomme, og jeg snuppede straks hans stang. når man har gået mange år med et korkhåndtag, så var det en mystisk følelse at få denne moderne stang i hænderne, Det først der slog mig var hvor let stagen føltes. Håndtaget er lavet af en blanding af kulfiber og plast, det viste sig det var dejlig behageligt at holde på, og udformningen som heller ikke var traditionel rund skulle jeg lige vende mig til, men fandt hurtigt et godt greb langt nede på håndtaget.
de første par kast var lidt akavet, klingen reagerede noget langsommere end jeg var vant til, jeg studerede det sjove håndtag som var hult, ahhh Free-flex gav pludselig mening, stangen fik lov at arbejde i hele klingen, altså også på de nederste 25-30 cm hvor vi på “normale” stænger tæmmer klingen med fastmonteret kork.
i det 3. kast lod jeg stangen arbejde dybt og roligt – så skete magien, uden brug af kraft lagde jeg en anseelig mængde line ud,  jeg stod der i vand til livet og måbede, jeg har over mine 30 år som fluefisker set nogle forsøg på nytænkning, inden for stænger har det mest været på selve klingerne at udviklingen er sket, men det her Free-Flex havde fat i noget af det helt rigtige. kast efter kast fløj linen derud af, jeg fandt ud af at så snart jeg, glemte at det var stangen der skulle gøre arbejdet, blev mine kast forringet, efter 20-25 kast sad den der, og gang på gang blev hele linen (en Vision kust ST 2 30 m ) lagt ud.
en ting jeg bed mærke i,  var den fantastiske tracking håndtaget gav, udformningen af håndtaget gør at der er maximum kraftoverførsel hvergang og at klingen ikke drejes undervejs i et kast.
da jeg lidt senere afleverede stangen tilbage til Tommy havde jeg følelsen af at mit fluefiskeliv havde fået noget at tænke over, mine fordomme var væk, klassisk kork var pludselig bare pænt, men også så meget “yesterday”  jeg var klar til at prøve fremtiden.
Fordomme er til for at blive brudt, og hvis du vil prøve noget helt specielt så skulle du unde dig selv chancen for at prøve et stykke af fremtiden.

sølvtøj og saltvand

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet

Med Sølvtøj og Saltvand i blodet.

Forårsnuen havde fået ram på mig og jeg måtte kapitulere og lade kystens sølv passe sig selv.
Det var som om at vejrguderne ville dulme min fiskefeber lidt og sendte et lavtryk ind over Danmark. Mens feberen rasede i min krop, piskede regnen ned og vinden rejste havet i en mindre storm.
I takt med at vinden lagde sig, lettede min feber. Jeg begyndte så småt at overveje om ikke fluestikket ville være den bedste medicin, så jeg ikke ville lave en klassiker og tage afsted ud på fiskeeventyr, før jeg var frisk nok til det. Det har før kostet flere ugers ufrivillig fiskepause.
Imens jeg sad der ved stikket, tænkte jeg mig tilbage til sidste forårs fiskeri. Jeg huskede tydligt det vilde fiskeri jeg havde de første dage der var tobiser inde under land. Selvfølgelig skulle der da bindes lidt friske tobisfluer til æsken. Som altid udviklede det sig til lidt eksperimenter i takt med at de 5 tomme pladser i flueæsken blev fyldt op.The-ultimate-sandeel
Efter et par sjove forsøg, havde jeg fat i noget og et par fluer efter sad den der. Ulitmate Sand Eel til XL fisk var en realitet.

Godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl.

jeg lod der gå et par dage mere og så var helbredet tilbage på sporet. Lige som vejret forøvrigt også havde fået fat i den rette kurs. Vinden var gået fra ingen ting til en frisk vind fra NØ, en altid spændende vindretning heroppe nord på. Enten bliver man godt våd og gennembanket eller også bliver man bare godt våd, gennembanket og fyldt med sølvskæl. Det var det sidste der skete for mig i dag.
Efter et tomt 2 timers fiskepas besluttede Allan og jeg at vi måtte prøve andet fiskevand. Faktisk var vi blevet så gennemblødte at vi overvejede at tage ind mod fjorden for at finde lidt mere smult vand. Det lave vand og det at vandet ville falde yderligere, gjorde udslaget.  Vi forsatte fiskeriet på den åbne kyst, til et rev der før har givet grove fisk i ekstremt lavvande.

min nye tobis kreation

Vel fremme kunne vi konstatere at forholdene så ganske gode ud. Vandet var netop så lavt at jeg med lidt dybde vadning kunne komme ud og stå på en stor flad sten og derfra affiske den yderste spids af revet.
inden jeg gik ud, viste jeg Allan min nye tobis kreation. han var helt enig i at den var af den helt rigtige “giftige” slags. Selvfølgelig blev den bundet på forfanget, og nu stod jeg derude på stenen og sendte den kast efter kast, ud i den efterhånden halvstore bølger der kom væltende ind ude fra kattegat.

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined in

20 minutes into the testfishing of my new sand eel imitation this amazing silver bomb joined inTobiser i tusindvis.

Mens jeg stod der kom årets første store tobis stime ind forbi mig, små 5-7 cm tobiser i tusindvis. Jeg nåede lige at tænke, at når de var der måtte der også være en blank.
Og der faldt hugget. Overfladen blev pisket til skum i de første sekunder, først da jeg lettede presset, kom der for alvor fut i den. I det smukt spring viste den sin fantastiske form. Den sluttede dog ikke med opvisningen her. I et hidsigt tempo præsterede den en serie af flotte kraftfulde spring. Efter det 7. spring var det som om at den havde brændt al energien af. Jeg hoppede ned fra stenen og gik mod land.
Inde på det lave vand mistede fiske totalt orienteringen, i et sidste desperat forsøg satte den turboen til. desværre for den, var det i den forkerte retning, og i fuld fart svømmede den op mellem stenene og kænterede. Den næste bølge førte den helt op på det tørre og kampen var slut.

En drøm af en havørred.

En drøm af en havørred havde taget min nye tobisflue på sin jomfrufærd. Adrenalinen pumpede voldsomt rundt i mit blod. kampen havde kun taget 5-7 minutter, normalt ville jeg havde nået at få styr på nerverne, men nu kunne jeg mærke dem for alvor. Kampen var slut men mine hænder rystede voldsomt. det oblikatoriske sejrsbrøl blev sendt afsted ud over Kattegat. i dag var det nok kun den ene måge der havde fulgt fighten der kunne høre mig.
med bankende hjerte løftede jeg fiske op, tyk som gris og i en længde man drømmer om. Mens jeg gik ned mod Allan nød jeg at mærke  vinden i mit ansigt og adrenalinen i mit blod.

sølvtøj og saltvand

one of the most incredible sea trout I’ve ever seen
a true silver bomb