Posts

Kursus: Sådan fanger du Kystens kæmper

Kursus: Sådan fanger du Kystens kæmper

Så blev det Kursus tid…hvis du vil høre en hemmelighed eller 2 om kystens kæmper, så spær kalenderen 

26 marts til 31 marts 2017

Med fokus på de helt store blanke havørreder, indbyder jeg nu til Kursus på skønne Møn, få steder kan hamle op med Østersøens store havørreder og det er netop derfor jeg har valgt at lægge kurset her.

klik på billedet for meget mere info

Kystens kæmper

Sådan fanger du kystens sølv

 

Sea Trout Cruelty

Sea Trout Cruelty

 Its a part of being a fisherman, but you never gets used to it, it will hunt you for ever, those big monsters who got away.. Sea trout Cruelty

Chasing the big sea trout can be really hard work
hours of endless casting without any contact..
High waves and freezing temperatures..
but then it happens without any warning, the fly is stopped and finally a big sea trout made a fatal error
victory or defeat…
sea trout fishing can be so cruel
the GoPro is turned on 15 minutes into the fight.

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

ArcticSilver Free-Flex 9' #6 Coast

ArcticSilver Free-Flex 9′ #6
Coast

Arcticsilver Free-Flex 9′ #6 Coast Limited Edition

Jeg havde set den i hænderne på en af mine norske venner flere gange, når han havde lagt billeder af fisk op på FB og mit første indtryk var sikkert som de fleste andre fluefiskeres, konservativt og fordomsfyldt. det skar i mine øjne at håndtaget ikke var et traditionelt korkhåndtag, og hjulholderen lignede noget andet end det der havde siddet på mine stænger siden en gang for meget længe siden, (en af mine første stænger en lille 5′ ABUmatic stang havde samme system).

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment Free-flexen ligger og hviler i "vaskebalgen" Foto: Rob Oldekamp

Tommy og sønnen Christoffer igang med at forevige et magic moment
Free-flexen ligger og hviler i “vaskebalgen”
Foto: Rob Oldekamp

der gik en rum tid før jeg igen kom i kontakt med Arcticsilver stangen denne gang var det “live”. jeg mødtes med Tommy fra den norske blog Saltflue han fiskede med ASI -stangen og det var nogle djævelsk fine kast han fik sendt afsted og ikke nok med det.. han fangede fisk på stangen med det mærkelige håndtag.
Under en kaffepause spurgte han om jeg ikke ville prøve monstret, jeg tøvede ikke, selvfølgelig ville jeg gerne have bekræftiget mine fordomme, og jeg snuppede straks hans stang. når man har gået mange år med et korkhåndtag, så var det en mystisk følelse at få denne moderne stang i hænderne, Det først der slog mig var hvor let stagen føltes. Håndtaget er lavet af en blanding af kulfiber og plast, det viste sig det var dejlig behageligt at holde på, og udformningen som heller ikke var traditionel rund skulle jeg lige vende mig til, men fandt hurtigt et godt greb langt nede på håndtaget.
de første par kast var lidt akavet, klingen reagerede noget langsommere end jeg var vant til, jeg studerede det sjove håndtag som var hult, ahhh Free-flex gav pludselig mening, stangen fik lov at arbejde i hele klingen, altså også på de nederste 25-30 cm hvor vi på “normale” stænger tæmmer klingen med fastmonteret kork.
i det 3. kast lod jeg stangen arbejde dybt og roligt – så skete magien, uden brug af kraft lagde jeg en anseelig mængde line ud,  jeg stod der i vand til livet og måbede, jeg har over mine 30 år som fluefisker set nogle forsøg på nytænkning, inden for stænger har det mest været på selve klingerne at udviklingen er sket, men det her Free-Flex havde fat i noget af det helt rigtige. kast efter kast fløj linen derud af, jeg fandt ud af at så snart jeg, glemte at det var stangen der skulle gøre arbejdet, blev mine kast forringet, efter 20-25 kast sad den der, og gang på gang blev hele linen (en Vision kust ST 2 30 m ) lagt ud.
en ting jeg bed mærke i,  var den fantastiske tracking håndtaget gav, udformningen af håndtaget gør at der er maximum kraftoverførsel hvergang og at klingen ikke drejes undervejs i et kast.
da jeg lidt senere afleverede stangen tilbage til Tommy havde jeg følelsen af at mit fluefiskeliv havde fået noget at tænke over, mine fordomme var væk, klassisk kork var pludselig bare pænt, men også så meget “yesterday”  jeg var klar til at prøve fremtiden.
Fordomme er til for at blive brudt, og hvis du vil prøve noget helt specielt så skulle du unde dig selv chancen for at prøve et stykke af fremtiden.

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølv

Drømme er gjort af sølvDrømme er gjort af sølv…De mørke skyer der hele morgenen og formiddagen havde dækket himlen, var så småt begyndt at blive lysere. Vinden der havde stået ind på kysten hele natten, var drejet et par grader over i øst og flovet af, så den nu kun blæste med under 5 ms. Vandet så uappetitligt ud og under land drev der massere af skidt. Men ude på revet var vandet begyndt at klare op og havde nu den helt rigtige lysebrune farve.

Ude på revet

Ikke så langt uden for det store rev, blev en stime sild gang på gang splittet af en rovfisks jagt. Havørreden der var på toppen af sin storhed havde fået sin værste sult stillet, men han kunne mærke at de var plads til mere. Trykbølgerne fra en stime tobis inde over sandet fik ham til at forlade sildene og vende snuden ind mod lavere vand. Stimen af tobis var kæmpe og det var let som en leg i det uklare vand at fange dem. De opdagede aldrig hans tilstedeværelse før det var for sent. Men det uklare vand og den gode jagt, havde også gjort ham uforsigtig. Pludselig var han inde over revet, herinde havde han ikke været siden han var ung og ivrig.
En reje kom til syne i det uklare vand og smagen kom tilbage til ham, uden tøven blev den inhaleret. Flere rejer kom forbi og alle som en blev de spist. Bølgerne og det uklare vand fik ham til at føle sig tryk og sikker. Endnu en reje kom til syne uden tøven åbnede han munden, slog et slag med halen og tog rejen i mens han vendte rundt…

Drømme er gjort af sølv

Magic Shrimp i amber var drømmens bane

Inde på revet

Det føltes helt rigtigt at gå der og kaste fluen ud i det mørke vand. Der gik ikke mange kast før en hornfisk forgreb sig på min lille reje flue. Det var ikke hornfiskene jeg var der efter, så jeg gav ikke noget tilslag og kort efter var den fri igen. Det gentog sig flere gange på vej ud over revet.
Følelsen af at noget vildt kunne ske hang i min bevidsthed. Forholdene blev bare bedre og bedre jo længere ud over revet jeg kom. Strømmen som havde været kraftig under land løb ganske svagt indad herude.
Endnu en hornfisk prøvede at fange min ”Magic Shrimp” i stedet for at strippe hurtigt ind lod jeg fluen dale mod bunden.

Fandens også tænkte jeg da et svagt træk indikerede at hornet pillede videre, men det svage træk blev til mere og pludselig var der tyngde i trækket.
Instinkt, reflekser og mange års erfaring smeltede sammen i et splitsekund og i stedet for at løfte stangen lod jeg en ½ meter løsline glide ud mellem mine fingre.  Først der strammede jeg mit greb i linen og satte krogen i et hårdt ryk imens jeg løftede stangen.
I samme sekund eksploderede overfladen i en kaskade af sølv og skum. 

Den usynlige kraft

Da havørredens hale igen fik fat i vandmasserne, tænkte han kun på en ting, at komme tilbage til dybet, tilbage i sikkerhed. Men noget var galt, en usynlig kraft trak i ham. Det gjorde ham vred og med al hans kraft og i høj fart satte han af sted mod dybet. Men selv herude trak den usynlige fjende i ham.

Baglinen hang 120-130 meter ude over revet, endelig stoppede den op. Igen begyndte den at vælte sig rundt i bølgerne. Lidt efter lidt kom der mere ro på og langsomt kom først baglinen, så skydelinen tilbage på hjulet. 30 meter fra mig stoppede den op. De tunge dybe stød forplantede sig ned igennem stangen. Jeg var for længst blevet klar over at det ikke var en helt almindelig fisk der havde taget min flue.Drømme er gjort af sølv

Der var virkelig noget galt. den usynlige kraft der trak, havde taget godt på hans kræfter. I stedet for at fare af sted prøvede han en ny taktik. Med hovedet mod strømmen søgte han ned mod bunden for at finde et godt gemmested. Hver gang han fandt et roligt sted, blev presset for stort og han måtte vende og gå med strømmen, for at få kræfterne tilbage. Irriteret over det ikke fungerede, gik han med et i overfladen.
I et sidste forsøg på at blive den usynlige kraft kvit, rullede han voldsomt rundt i overfladen, hvorefter han i et desperat ryk søgte udad over revet. Men kræfterne var væk og langsomt blev han presset til, at svømme ind over det lave rev. Ind i det uklare vand, herinde var han blind og kun bølgernes brusen, når de ramte en sten, fortalte ham om hvor han var. Træt og tungt svømmede han hen over bunden, måske han kunne finde ro i læ af en af de sten han kunne mærke.

Silhuetten i det mørke vand

Endelig kom haleroret til syne og hvilket et, det kunne let ses i overfladen 20 meter ude. Afstanden fra halespids til hvor forfanget gik ned var lang og silhuetten der svagt kunne skimtes i det mørke vand var noget større end jeg magtede at forstå.
Slaget havde vendt og for første gang var det nu mig der havde styringen. Havørreden prøvede flere gange at stille sig dybt, men hver gang ændrede jeg vinklen på presset og fisken reagerede prompte, ved at svømme med strømmen ind over revet igen. Dette gentog sig mange gange.
Med et ændrede den taktik igen. Pludselig rullede fisken og slog voldsomt med hovedet. Jeg har før mistet store fisk på den opførsel langt inde i kampen. Hurtigt lettede jeg al pres fra fisken. Resultatet kom omgående og i et sidste desperat forsøg trak den 20 meter line af hjulet. Kampen var så godt som slut, tempoet var gået ud af fisken. Nu kunne kun et mirakel eller en bommert fra mig ændre på slagets udfald.

Drømme er gjort af sølv

80 cm drømme sølvtøj

Til undsætning

Allan der havde gået og fisket på et rev et par hundrede meter væk, havde set hvad der var foregik, var kommet til, for at yde assistance i landingen. Hvilket jeg var godt tilfreds med, for en masse tang lå på de inderste 2-3 meter. At få en fisk ind det drivende stads er ikke sjovt, vægtforøgelsen på forfanget kan være katastrofalt, så en hjælpende hånd var kærkommen.
Men der skulle gå yderligere noget tid her i det inderste kar før fisken var klar. Flere gange prøvede den desperat at komme ned bag sten og blæretangsbuske. Men hver gang fik jeg presset den væk inden den kom i skjul.
Første gang den kom ind på det lave sprang Allan til. Med den ene hånd om haleroden og dem anden under maven på den, løftede han den sikkert fri af vandet.

Drømme er gjort af sølv

Kampen var slut. Sejren var min. Som en kriger der har vundet et slag, lod jeg følelsen af sejr fylde min krop og et brøl blev sendt ud over Kattegat. 40 minutter havde jeg været tøjret til denne drøm af en fisk og mod alle odds vandt jeg.
Da jeg senere rensede den, blev jeg forbløffet over den mængde af mad den havde indtaget, før den forgreb sig på min ”Magic Shrimp”. 4 stk godt opløste sild. 15-16  fine tobis og 20-25 store rejer  og i mundvigen den sidste reje.

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!

Når alt gå op i en højere enhed!Oktober måned er så absolut en af top månederne når man er kystfluefisker. Det kystnære vand er fyldt med havørredmad, men fiskene kan være svære. Det er netop det, der gør at fluefiskerne har dage hvor de udfisker spinne-fiskerne. et blink eller en wobler har svært at imitere en rejemad. Og rejer, er der overalt inde på det lave vand.

Den her aften var der ikke mange fisk der var i hughumør. En enkelt lille undermåler havde været i hånden tidligere på aftnen, men det virkede ikke som om, der ville komme den vilde gang i den.
Solnedgangen var som altid noget for sig selv.  Allan mente at så kunne der skydes nogle gode fluekastefotos i dagens sidste solstråler og det kunne han jo havde ret i. Mens fotosessionen var i gang, ytrede Allan at det kunne være sjov med en statist mere, i form af en blank havørred. Hans bønner blev øjeblikkelig hørt og få sekunder senere var der fast fisk.

Alt var sat perfekt op, jeg stod allerede og var i gang med kammeraet og solen havde netop ramt horisonten. Fisken sprang et par gange, som om den vidste at det var dens opgave. Selv om det ikke var mig der stod med fisk på, så var oplevelsen lige så intens. Alt gik op i en højere enhed og det ene superskud efter det andet ko i kassen.


Rune